Viser opslag med etiketten Storm 2013. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Storm 2013. Vis alle opslag

søndag den 10. november 2013

Tusind tak.

Tusind tak for alle Jeres søde kommentarer, klap på skulderen, agen på kinden, til vores ødelagte drivhus.

Det har virkelig hjulpet. Det at mærke Jeres forståelse, har gjort det lidt lettere.

De sidste par weekender har vi (især manden min) arbejdet på at fjerne resterne af drivhuset. Desværre har det hver weekend været dårligt vejr, med meget regn, men nu er det væk!!


Kun den ødelagte drivhussokkel er tilbage.


Det får den lov til, indtil ny sokkel og drivhus bliver købt.


Det er rart at se ud på de bare fliser, bedre end da drivhuset stod der helt ødelagt. Nu skal vinteren bare gå og så skal et nyt drivhus op til foråret. Håber der at få et drivhus med vinduer i hele baner.

Endnu engang tak søde læsere, I gjorde det lidt nemmere for mig.

onsdag den 30. oktober 2013

Før og efter stormen :-(



Ja, sådan endte mit drømme driverhus/orangeri

I flere år har jeg drømt om en driverhus, talt og talt om det til min mand og endelig i år blev det virkeligt.

Pga at vinteren var så lang i år stod det først færdigt sidst i maj, der var længe blevet arbejdet på det. Først havde manden min flyttet en hel "kælkebakke" for det var selvfølgelig lige der driverhuset skulle stå. Dernæst havde der gået en entreprenør i flere dage og kørt grus på, tromlet, lagt flise osv. Endelig stod driverhuset der.



Der blev lavet driverhus i den ene ende og plantet til i den anden. Citrontræ, tomater, agurker, laurebladbusk osv. blev indkøbt og plantet. Hold op jeg nød det. I mængder af tomater er plukket. Rigtig mange cafe latte er drukket. Jeg har bare nydt.

Efteråret kom og der blev lavet om i driverhuset.
Først en gang.



Og en gang mere.



Efterårsdekoration blev lavet til driverhuset og jeg begyndte at glæde mig til at pynte til jul i driverhuset.


Så i mandags da stormen kom - ja der røg så alle drømmene, drømmene om at sidde i driverhuset i januar og februar med hjemmesyet patchworktæppe, varm kakao og bare få lidt lys mens jeg ventede på forår, håbet om ikke at blive så trist fordi jeg havde driverhuset og fordi jeg der ville kunne få lidt mere lys.

Da jeg kom hjem fra arbejde var dørene blæst ud og lå itu på fliserne og de næste par timer gik mere og mere i stykker og driverhuset lå mere og mere ned.





Og tirsdag morgen.







Vi måtte igang med at redde hvad redde kunnes inden regnen ødelagde mere.

Nu står det så "tomt" tilbage.




Håber det ikke regner i weekenden så vi kan rydde helt op, glasskår væk og driverhuset pilles ned og køres væk. Bliver kun endnu mere ked af at se på det som det står der, og de to små hunde kan ikke løbe i haven af fare for at de skære poterne.

Mit hjerte er knust, mange tåre grædt - ja jeg ved godt det er en død ting, og at mange andre ting havde været meget værre, men det hjælper mig ikke lige nu. Mit lille drømmehus på 11,5 m2 er væk, alle drømmene og mange timer derude og vinteren uden tristhed er også væk.

Håber alle Jer derude i blogland er kommet meget bedre over stormen.