Hvornår starter det der 2012?

Vi er rejst bort- meget langt bort til varmere himmelstrejf, hvor solen danser, vandet er tyrkisblåt og maden er stærkt krydret.

36 timer efter en lang flyrejse fanger min mave et par boblere... ikke af den gode slags. Nærmere bestemt den slags som udvikler sig hurtigt til opkast i stride strømme. Så røg den kærlighedsferie. Loverboy fandt en dygtig læge, som generøst gav både flere skud i rumpen og forskellige piller til at slå de uvelkomne bakterier i maven ned. Nu ligger jeg så her på hotellet og kigger på den smukke himmel, de blidt svajende palmer og dufter til mad, mens jeg drikker elektrolytvand og spiser kogte ris, alt imens jeg tænker på, hvor det nye år egentlig tæller fra...

planerne bliver udsat igen...

Tja.... bom... det står stadig skidt til, og nu fik jeg også Lægens milde ord med på vejen. I følge scanningen er menstruationen på vej, og gerne inden for den næste uge, ellers tæppebomber vi den med flere hormoner. Ud skal det!

Grunden til at jeg har så ondt og ikke menstruerer, er selvfølgelig, at jeg har fået en møgcyste, som sidder mellem tarmene og presser på dem og lænden. Der er ikke plads til en lille bold på 2,6*2,6 cm lige der.
Træls... så nu røg planerne om æggebarnet endnu længere ud i fremtiden. For nu skal cysten først behandles væk, og vi kan tidligst komme igang til februar 2012.
SUK...

Fejlagtige reflekser

Udviklingen må da snart kigge nærmere på refleksernes udviklingstrin. Jeg er helt med på, at når nu kroppen reagerer hurtigere end hjernen, at skal den have have nogle arbejdsområder, hvor den overruler. Ordningen fungerer upåklageligt, når man brænder sig, skærer sig i fingeren eller er ved at blive kørt ned.

 Men det er meget upraktisk, at kroppen synes vi skal gribe en kande skoldhed te, inden den ryger på gulvet...