Flokken er samlet

Sara kom hjem i går - uden at vi havde planlagt, og dermed er flokken samlet, for Jonas har også lang hjemmeweekend denne uge. Det sker ikke så tit mere, så jeg nyder, og børnene nyder. Vi har planlagt Mortens Aften i morgen, for det er bare ikke passende på en mandag aften i vores familie.

Jeg ved godt, at det stadig er et uartigt ord flere steder, men det sniger sig ind nu. Både i mine tanker og i mine indkøb. Nå ja - og en lille smule i min stue, men det er fordi jeg fik en værtindegave sidste lørdag med små hueklædte væsener, og da de først stod på tv-bordet kunne det næsten ikke betale sig at pakke dem ned igen. Nu siger jeg det højt. JUL. Jeg er gået i julegear, og jeg kan ikke gøre for det. Jeg har lyst til at bage brunekager (for jeg nægter at købe det, der er i Brugsen, og som har stået fremme et stykke tid). Jeg har 3 små adventpakker liggende på et hemmeligt sted. Med børn ude i landet er det godt at være i god tid - jeg skal jo samarbejde med postvæsenet. 

Weekenden lurer lige rundt om hjørnet nu. Det bliver sådan en, hvor der ikke er planlagt det store - bortset fra lørdagens and. Sara skal tegne en del, og kender jeg Jonas ret, så vil han nyde at have sit værelse for sig selv. Vi skal bare nyde, og drømmen går lidt på, at der bliver tid og vejr til en god tur i skoven eller ude ved vandet. 

Lidt tanker på en søndag

For nogle dage siden, læste jeg et indlæg hos Mia om det at hilse på folk, man møder. Det fik mig til at tænke på en lille episode for et par uger siden. 

Jeg var på vej på arbejde, og skulle en tur ind til bageren. Da jeg går ud derfor møder jeg en mand, som jeg ikke tror, at jeg har set før. Jeg kender ham i hvert fald ikke, og jeg tror ikke, at han er en af de lokale. Da han møder mig, lyser han op i et smil - hilser god morgen og ønsker mig en god weekend. Jeg gik videre til mig bil og fandt mig selv bag rettet med øre-til-øre smil. Den rare mand, havde skudt min dag godt i gang. 

Vi talte om det på kontoret. Om hvor lidt, der egentlig skal til for at glæde, og om hvor let det burde være. Man bør nok møde verden med et smil og en flink bemærkning i stedet for at gå og tælle striberne i fortovet. 

Et lille pip herfra.

Efter en periode med mandefald på arbejdet, er jeg ved at være på banen igen. Jeg har gang på gang lovet mig selv at være lidt mere aktiv på bloggen, men sådan bliver det bare ikke altid. Jeg læser med rundt omkring, men mine egne indlæg bliver i hovedet, for det er jo ikke fordi, de ikke er der. 

Når jeg ikke arbejder, så nyder jeg. Vi har haft alle ungerne omkring os et par weekender, og tiden er bare løbet. Vi hygger os og får snakket en masse. Det er vidst ikke første gang, jeg har nævnt det, men jeg nyder virkelig, at mine børn er store. 

Den næste tid bliver spændende for dem alle. Sara har sin samtale på Designskolen i Kolding. Jakob havde sidste skoledag i går, og går en tid i møde med endeløse opdateringer på noter og eksamener. Det skulle gerne kulminere i en studenterhue med blåt bånd sidst i juni. Jonas går også og tæller. Der er ikke mange skoledage tilbage. Denne gang bliver det farvel til barndommens folkeskole, for efterskolen venter til august. Og så tæller han for øvrigt ned til årets sidste forårsdag. Det er nemlig også hans fødselsdag. Han bliver 15 i år og grubler lige nu over, hvor vi skal tage hen og spise på dagen.

Jeg prøver bare på at følge med i det hele. Så hvis jeg ikke lige er tilbage i løbet af et par dage her, så er det fordi, hverdagen har fanget mig. 

Mit billede er fra Christiansø og har egentlig ikke noget med dagens skriveri at gøre. Jeg sad bare og kikkede lidt på det hele i går. Jeg glæder mig allerede til at gense det hele, når sommerferien bliver virkelighed.

Jeg synger

Det er der nogen, der ved, men det er altså ikke kun, når jeg en sjælden gang vinder et spil wf. Musik fylder meget her i huset og har altid gjort det. Vi har hyldemeter med cd, og der ligger vidst også lidt gamle kassettebånd og vinylplader på loftet. Når musikken er til det, kan jeg slet ikke lade være, så synger jeg med. Ind imellem må jeg holde det for mig selv. Blandt andet fordi, jeg godt kan lide at synge sammen med Celine Dion. Det falder ikke i den øvrige families smag.

 

Da jeg gik i folkeskolen, var jeg med i koret lige så snart, jeg var gammel nok. Og jeg var vidst med på den årgang, der igen gjorde det sejt at synge i de større klasser. Samtidig fik jeg lært lidt noder, og i et års tid trak jeg i en harmonika.

 

Nu er vores tilgang til musikken blevet både nem og billig. Vi er kunder hos et af de teleselskaber, der tilbyder oceaner af musik for et næsten symbolsk beløb. Jeg har genfundet gamle favoritter og jeg lytter på nyt. Gerne på air-play, så det kommer ud gennem højttalerne i stuen. Lige nu er en af favoritterne Lorde med hendes album Pure Heroine. Hvis du ikke kender det, så prøv at lytte.

 

I går blev den nye cd med Rasmus Seebach frigivet. Den blev lyttet godt igennem på den gode gamle køkkenradio. Jeg er glad for, at der ikke skulle snittes grøntsager, for det havde vidst været lidt for farligt til de rytmer. Hvad lytter du til for tiden?

Denne gang tror jeg, at jeg vinder

Hvis der er noget, vi ikke er enige om her i huset, så er det strømmen af kulørte reklamer, der vælter ind uge efter uge. Jeg er træt af dem. De bliver båret ind, kikket i og efterladt. Sådan lige midt på bordet i en stor rodet bunke. Der ligger de så, til jeg ikke gider at se på dem mere og samler dem sammen. Gæt også hvem der tager dem med til genbrugsboblen, når der skal handles? En anden detalje er, at jeg synes, at det er fuldstændig unødvendigt at bruge alt det papir. Lidt noget svineri faktisk.

Vi har talt om det flere gange, men Bo har klart ment, at hans liv ikke var det samme, hvis de ikke lå klar efter morgenkaffen om lørdagen. Hygge - tror jeg. Nu har jeg imidlertid andre tråde at trække i. Bo fik nemlig sin første helt private telefon, da han havde fødselsdag for nogle uger siden. En flot Iphone 5, som han allerede har fundet glæden ved. Og det er her, min trumf kommer ind. Jeg har vist ham den app, der hedder tilbudsavis. Her finder man alle reklamerne og kan bladre, som man har lyst. Samme app er blevet lagt på min Ipad, så her kan man læse dem i lidt større format.

Nu fornemmer jeg, at der ikke er langt til Nej tak til reklamer på familien Hansens postkasse.

Jeg bliver spist

Og nej - det er ikke fordi, der er nogen, der bider. Mere sådan et udtryk for, at jeg ikke rigtig rækker lige nu, synes jeg. 3 ud af 5 holder sommerferie. Yngste går på ferie fredag, og som eneste ene tager jeg en uge mere. Når jeg så kommer hjem bliver jeg modtaget. Skal vi ikke, og mor synes du ikke, og kunne vi ikke tage til byen i morgen, og hvad mener du om at.....

 

Det vil ikke være spor høfligt at bede dem om at lade mig være. Men lidt luft ind imellem er altså kærkomment. Sådan et par timer har jeg haft nu. Jeg tror, at de alle har glemt mig for en stund, så der har været tid til blogtur og til at glo lidt ud i luften. Om lidt vil jeg lave kaffe og kalde dem sammen igen. Vi skal se "De Urørlige". Det glæder jeg mig til. Og så glæder jeg mig til at samle flokken i sofaen, for jeg har jo ikke lyst til at undvære nogen af dem.

Fortæl mig at det er søndag

Bo har haft rådighedsvagten hele ugen. Vi havde et ondt døgn tirsdag, og så blev telefonen ellers stille. Lige indtil i nat, da klokken næsten var 02.00. Det var ikke en af dem, der kunne klares via Ipad hjemmefra, så han er for længst kørt på job. Stik mod normalt faldt jeg hurtigt i søvn igen. Jeg nåede lige at regne ud, at jeg ville kunne nå omkring 4 timer, før mit vækkeur kaldte. Hvad jeg ikke havde taget højde for var, at Bo også havde sat sit vækkeur, og at han på ingen måde havde skænket det en tanke, da han kørte klokken 02.00. Jeg blev derfor vækken 04.10. Og da det ikke er mit ur, kender jeg det ikke. Så lys i soveværelset og briller på for at se slukknappen på skidtet. Så kunne jeg lige nå omkring 2 timer. Det havde hunden imidlertid ikke tænkt. Hun var vågen efter 1 time og holdt en lille fest i stuen. Hvad det gik ud på fandt jeg aldrig ud af.

Da mit eget ur ringene klokken sådan lidt i seks vendte jeg mig mod Bos side af sengen. Jeg gik ud fra, at det hele var en drøm, og at han bare ville grine af mig og fortælle, at det var søndag, og at jeg bare kunne snuppe et par timer mere. Sådan er verden bare ikke.

 

Nu vil jeg prøve at se frisk ud og møde min mandag med højt humør. God dag til dig derude...

Mandag med luksus

Når man nu ordnede vasketøjet i morges og er blevet forvist fra køkkenet, så kan man da bare tage imod og finde sig i det. Menuen er godt nok ændret lidt, og mit dankort har været i byen. Nu er der tre unge mennesker, der forbereder hjemmelavede burgere med det hele, så jeg er godt tilfreds. De har også handlet til menuen i morgen, så ingen klager herfra. Jeg tror bare, at jeg vil begive mig lidt rundt i Blogland og lægge nogle gode ord i wf. Store børn er faktisk slet ikke så tossede at have i huset. 

En af de dage

Jeg er træt på forhånd i dag. Det er en af de dage, hvor det hele støder sammen, og hvor vi egentlig skulle have været to steder på en gang. Bo skal på kursus laaaaangt væk hjemmefra. Jakob er først færdig i skolen kl. 21.30 i aften og er uden mulighed for offentlig transport hjem. Jonas har musikundervisning - også uden mulighed for offentlig transport. Selv må jeg vise mig fra den pæne side og deltage i et forældremøde i 7. kl. Jeg tror, at jeg vælger den positive tilgang. At se fordelen i, at det hele klares på en dag. Hvis der ikke er noget blogindlæg fra mig i morgen, så er det nok bare fordi, at jeg sover.

OL flash back - endnu en gang

Tænk engang. Da jeg sad i min sofa (eller lå) den gang for 20 år siden som beskrevet i forrige indlæg, købte Bo en forlængerledning til vores telefon, så den kunne ligge på sofabordet. Vi havde da ikke nogen mobil. Det var der ikke nogen, der havde - sådan almindeligvis. Ipad eller andet sjov var der heller ikke. Vi havde ikke engang en gammeldags computer med skærm og diskettedrev dengang. Der var sgu ikke andet end det OL, ja og så ugebladende selvfølgelig. Mine unger kan slet ikke forestille sig, hvordan det må have været. Der er en verden til forskel, også selv om det kun er 20 år siden.

To do - eller to to en anden gang

Hus, have, børn der flytter ud og hjem. Der er mange ting, der har indflydelse på listen over projekter, som herren i huset synes, at han skal have klaret. Vi er nået dertil nu, hvor en gang maling både ude og inde ikke ville skade. Der er et loftrum, der skal beklædes, så vi kan flytte Saras ting hjem igen, og så er der en garage, der stadig lige mangler det sidste.

I pinsen (de der dage med det fantastiske sommervejr) satte vi os på terrassen og skrev ned. Alt hvad vi kunne komme i tanke om, at vi gerne vil have lavet. Og tro mig. Listen blev lang. Da det var synliggjort, at det ikke er bare lige, gik vi igang med at udvælge. Hvad er nice og hvad er need. Huset går ikke i stykker af ikke at blive malet i år. Faktisk fandt vi ud af, at vi har bedre tid til det til næste år. Og sådan blev punkterne vendt et for et.

Nu sidder listen ude på køleskabet. Jeg er klar over, at den får nye punkter, inden de gamle er streget, men det har været godt at få det talt igennem. Det har gjort, at presset er lettet lidt, for nu ved vi, hvad der skal handles til, og hvad der skal udføres. Nu er det bare at tage fat.

Goddag og farvel

Sidder lige og undrer mig lidt. Det er i dag, vi skal sige goddag til sommeren. I hverfald ifølge kalenderen. Der er vidst noget, der er gået lidt galt.

Når jeg også skriver farvel i min overskrift, så er det fordi jeg sagde farvel til en kollega i går. Hun har været hos os siden december. Først i jobtilbud og siden i begrænset ansættelse, mens vi red den værste storm af. Hun er et af de mennesker, som har bidraget rigtig meget på det menneskelige plan, og jeg vil komme til at mangle hende i min dagligdag. Men hun er også et af de mennesker, der bare kom forbi. Vi har hverken udvekslet telefonnumre eller andet. Vi er ikke venner på Facebook. For sådan skal det bare ikke være. Vi er så forskellige i alt, at det ville være misforstået. 

Jeg vil køre over og prøve at forholde mig til den tomme stol og glæde mig over, at en farverig kvinde krydsede min vej.

Guide til huskøb

Det kunne lyde som om, jeg er gået i ledtog med en eller anden ejendomsmæglerkæde. Dette er altså ikke tilfældet. Her er min erfaring ikke eksisterende. Jeg har kun handlet hus en gang i mit liv, og det foregik helt uden om ejendomsmægler. Nej - vi snakker om det fine skæve hus, jeg var så heldig at få mors dag.

Mit lille hus er lavet af af Alise Liskin Clausen fra Aabenraa. Hun har sin egen hjemmeside.

Jeg så det første gang for en måneds tid siden, da jeg var med min nabo på tur. For et par år siden gav jeg hende - altså naboen - et gavekort i fødelsdagsgave. Vi skulle på Galleriet og have kaffe og kage. Det er de nemlig rigtig dygtige til derude. Hvad endnu bedre er, så er det en skøn hule af brugskunst, delikatesser og andet godt. En forretning som Jonas og Bo har dømt kun for kvinder.

Galleriet har til huse i en gammel købmandsgård. Man træder ind i butikken, hvor der som regel er store ting. Malerier, glaskunst og lidt møbler. Her er også plads til et stativ med lækkert tøj. I butikkens gamle baglokale er indrette med delikatesser. Te i alle afskygninger og lækkerier af forskellig art. I det gamle lagerlokale ovenpå gemmer der sig en oase af dimser og ting, som man bare må eje. I fjerneste hjørne er cafeen indrettet med gamle møbler. Der er fin servering og man føler sig rigtig velkommen. 

Stedet er bestemt et besøg værd. Og skulle du komme forbi alene, så sig til. Så tager vi en kop kaffe sammen i caféen.

Fuld nydelse

Jeg har smidt strømperne og fundet sandalerne frem. Jeg har drukket kaffe på terassen, uden trøje og kun med korte ærmer. Jeg har nydt synet af min hæk, der er sprunget ud med de fineste hvide blomster, og mine små spæde æbletræer står med blomster. 

Vi har nået min tid på året nu. Jeg nyder i den grad og suger det hele til mig. Der er ikke nogen billeder af mine nydelser lige nu, for jeg har fået lagt mit kamera. I morgen vil jeg gå ud og tage billeder af mine nye naboer og præsentere dem for blogland. 

Nu vil jeg varme hveder og lave kaffe. Så vil jeg hygge mig med Bo, drengene og fætter Viktor. Viktor skal sove her i nat, for hans mor nyder en aften i voksenselskab i dag. 

Fredag d. 13.

Jeg har lige hørt på Go' morgen på TV2, at andelen af skader faktisk stiger med nogle få procent, når kalenderen viser fredag d. 13. Om det er en and, eller om det er fordi folk bliver forkrampede og derfor kommer til skade, skal jeg ikke kunne sige, men jeg kunne ikke lade være med at more mig lidt.

Jeg har fridag i dag - den første meget længe. Jeg har tænkt mig at nyde. Men først skal jeg på tur med mor. Jeg har lovet hende at være ører til en samtale. Nu håber jeg bare, at det hele går til hendes fordel.

Man skal ikke gå ned på udstyr

Det skal gang i drivhuset i år. Derfor har fundet min pot-maker og en avis fra sidste uge. Jeg ved godt, at en flaske kunne have samme funktion, men der er altså et eller andet over at finde dimsen frem og lave sine egne små potter. Det hele skulle gerne resultere i tomater i overflod. Til os selv, til familien og til fryseren.

Inden jeg går ud og får jord under neglene, vil jeg smække et par brød på bagepladen. Dejen står og hæver i det store fad i køkkenet. Jeg er lige ved at føle mig husmoragtig i dag. Ikke nogen dårlig følelse på en søndag, der ellers bare skal nydes.

Jeg vil lige huske at fortælle, at jeg har hygget mig i Vejle og at Bo og drengene overlevede. Vidst endda uden mærkbare mén. Mere om det på et andet tidspunkt. Nu skal der pottes.

SMS før forventet

Jeg har fået en sms fra Louis i dag. Det ene par briller er færdige og ligger klar til mig i forretningen. Jeg har ikke hentet dem, for jeg går ud fra, at de andre følger med i morgen eller på torsdag. Jeg glæder mig, og jeg er spændt. Der er ændret i læsestyrken, så jeg gerne skulle slippe for at blive så anspændt i panden, når jeg kommer til at arbejde lidt for længe. De skulle først have været færdig i næste uge, så det var dagens positive overraskelse.

Løn som fortjent.

Først må man yde, og så kan man nyde. Det har jeg tænkt mig at efterleve i dag. Vi har været i haven og beskåret hækken. Der er slæbt grene og rykket på bunker. Så nu er det tid til at nyde. Bo er i gang med Jonas' computer. Den er syg i lyden, og så må far jo træde til. Dodo ligger i sin kurv, og jeg kører lige om lidt.

Der skal hentes søndagskage, og der skal hentes gratis mad til Bo og Jakob. Mor har lavet gule ærter, og deler rundhåndet ud. Så nu står resten af søndagen i nydningens tegn. Der skal strikkes lidt og så vil jeg glæde mig til at se sidste afsnit af Lykke i aften.

Rigtig god søndag.....

Fri på en fredag.

Den har været dyr. Hunden er blevet klippet, og jeg har bestilt nye briller. Og for at komme endnu tættere på falittens rand, har jeg sendt Bo afsted efter mad. Begge drenge er taget afsted til sjov og spas. Så i aften vil vi sidde sammen med hunden og se musik i fjernsynet, og når klokken er 10 er her garanteret lukket og slukket, for så er vi trætte. Bo, hunden og jeg.

God fredag aften hos dig.

For 15 kroner påskeliljer

Når nu alle pengene bliver brugt hos frisøren, så er det skønt, at man kan få forår i stuen for små penge. Jeg købte 3 bundter sovende påskeliljer for nogen dage siden, og nu fylder de hele vasen.

Vi har været tidligt oppe i dag. Jonas skulle være klar kl. 08.00. Det betød, at vi fik set stuen i den fine morgensol. Det fik følger. Nu er her støvet af og gulvene er vasket. Resten af søndagen står på madplan, vasketøj og strikkepinde. Og det er vel heller ikke så ringe.