Alt godt kommer til den, der venter

Det har jeg selv hørt en gang. Jeg venter endnu. Måske en enkelt læser husker, at jeg efterlyste erfaringer med små kameraer med stort zoom. Jeg fik fin respons og har også været ude og mærke på de rigtige varer. Der er blevet læst og der er blevet undersøgt, og målet var bare, at det skulle ligge i tasken, når vi kørte til Bornholm i sommer. 

Som så mange andre gange, så er planer til for at blive ændret. Kort tid inden sommerferien krævede bilen ekstra opmærksomhed. Det var noget med en eller anden rem under hjelmen, der skulle skiftes. Samtidig med, at den skulle have nye dæk, naturligvis. Need to have blev skubbet ind før nice top have. 

Nå, men vi har det jo meget godt, og jeg har da også fået lagt lidt til side, så jeg kunne overveje at handle nu. Så var det bare, at planerne blev ændret igen. En lørdag formiddag fik Bo gode idéer og pludselig var der vendt rundt på hele vores stue. Vi har fået mere plads, og det helt uden at rykke på væggene. Det hele blev rigtig godt. Med undtagelse af en enkelt ting. Vores TV-bord, der kan føres ca. 21 år tilbage passede ligesom ikke rigtigt ind i det hele mere. Det så for at sige det mildt både gammelt, slidt og mindre pænt ud, da det fik en mere fremtrædende plads i stuen. Og sådan gik det til, at jeg stadig ikke har nyt kamera. Til gengæld har jeg en stue, som vi er fint tilfredse med, og det er da slet ikke så tosset. 

Selv om mit gamle kamera stadig virker, er der ikke nogen billeddokumentation. Det roder stadig med pap og værktøj på stuegulvet, for pludselig var klokken mange og dagen var væk. Og mit kamera - tja, måske ender jeg med en model, der slet ikke er opfundet endnu. 

Alt godt kommer til den, der venter

Nogen gange skal man bare vente rigtig længe. Og nogen gange kommer man til at vente så lange, at det kan blive nødvendigt at tage sagen i egen hånd. Sådan gik det for mig i lørdags. 

Jeg har i mange år - som i ligesiden den kom frem - ønsket mig boksen med alle afsnit af Matador. Den har stået på listen både til jul og fødselsdag, men der er aldrig sket noget. I starten kan jeg huske, at den kostede sådan cirka det samme som et nyt tag, men de sidste mange år har den været til at købe for rimelige penge. 

I lørdags var vi ude for at købe fødselsdagsgave til Søster. Hun havde 3 ønsker på sedlen, hvor boksen var det ene. Jeg havde selv købt gave for mor, så jeg vidste, at der ikke var meget tilbage. Vi satte derfor kursen mod byen, hvor jeg vidste, at man kunne købe boksen her til en pris, der nogenlunde passer til vores gavebudget.

Da vi kom til fødselsdag hos Søster i søndags lå der allerede en boks på bordet. Og da jeg synes, at det var synd, at boksen skulle helt tilbage til Holbæk for at blive byttet, skyndte jeg mig at give hende pengene i stedet for, og gemte boksen i min nørklekurv. Nu har jeg streget den på ønskesedlen, for endelig fik jeg den. Søster er også glad, for nu har hun lidt penge til en ny sommerklud. Og på den måde endte det hele jo godt. 

Lidt blandet fra weekenden.

Den sidste weekend i marts er indtil nu gået rigtig god. Vi har både drevet og fået noget fra hånden, og ikke mindst nydt, at foråret har været her til fulde. Hunden og jeg har gået omkring 5 kilometer de sidste 2 dage. Vi har nydt det. Dodo har ikke set så meget, for det er snuden i jorden og halen op, når vi går. Jeg oplevet lidt mere af turen og nydt de spirende træer og buske, og ikke mindst synet af 7 hjorte, der sprang rundt nede i moseområdet bag vores lille by. Naturligvis var jeg uden kamera.

Området omkring trappen har fået maling, og det har lysnet så gevaldigt. Og når man nu er i gang, kan man vel lige så godt fortsætte, så Bo er kørt efter mere maling, og nu skal loftet i stuen også have en omgang. Der sker noget, når min private håndværker går i gang. 

Der er også blevet plads til lidt selvforkælelse. Jeg var i centeret i Høng i fredags. Bare for at kikke, og det var hvad jeg gjorde, for jeg syntes ikke, at jeg skulle handle lige nu. Men altså. Noget blev ved med at forfølge mig i tankerne, og nice to have blev til need to have. Så efter morgenmaden lørdag, var jeg den, der fandt centeret igen. Der må have været en mening med det hele, for jeg snuppede det sidste par lyse cowboybukser i min størrelse. Der røg også lidt andet i posen, for klædeskabet er en kedelig fornøjelse at besøge for tiden. Udløbsdatoen er overskredet på flere beklædningsgenstande og andet passer bare ikke rigtigt mere. 

Sidst men ikke mindst - og jo, det er altså rigtigt. Den grønne dræber er kommet frem. Jeg mangler få pinde på det ene ærme, og de er klaret inden dagen er omme. Min tanke om at blive færdig inden månedens udgang er nok ikke realistisk mere, for jeg skal jo på arbejde i morgen, men færdig skal den nok blive, og jeg starter ikke på noget andet, før sidste ende er hæftet. Sådan må det bare være. 

Ind imellem alle de andre sysler, er alt tøjet blevet vasket og ordnet. Køleskabet har fået en omgang, og der er gjort ordentligt hist og pist. Det er ganske overvældende, hvad sol og forår kan sætte igang. 

En dyr søndag

Nu er vi 4 ud af 5 i familien Hansen, der får tilværelsen at se gennem briller. Jonas og jeg var til optiker i går (jo, den er god nok - på en søndag), og der var ingen vej uden om. Han er nærsynet og har problemer med tavleundervisning. Det nytter ikke noget, bare at placere sig fremme i klassen, for en del af undervisningen foregår på smartboard, som er ophængt bagest i klassen. Vi var en tur forbi Louis Nielsen, som har åbent alle ugens dage i Bilka i Slagelse. Vi har valgt en kombineret linse/brille løsning til Jonas, så han kan finde ud af, hvad der passer ham bedst. 

Selv måtte jeg også på den. Mit afstandssyn er bedret en smule, men styrken i mit læsesyn skal sættes op. Og så er der lige noget med en bygningsfejl, der skal rettes en smule ind for. Der er ikke noget at sige til, at jeg ind imellem synes, at det er besværligt. Brillerne ryger af, når jeg skal se noget helt småt, og ind imellem må de rettes til, så jeg kommer til at læse gennem det rigtige område. Da mine solbriller efterhånden er så gamle, og styrkerne nu ligger et stykke fra hinanden, måtte jeg også have udskiftet dem. Sådan kom en helt almindelig søndag til at indeholde køb af 3 par briller og farvel til en mindre formue.

November var slet ikke så tosset endda

Egentlig er november ikke min favorit. Det er her mørket for alvor kommer snigende, og det er også tiden, hvor mit ellers gode humør kan finde på at svigte. November 2013 faldt lidt uden for normalen. Godt nok kom mørket, men jeg kan ikke klage ellers.

 

Jeg har brugt den sidste dag i november på at gøre lidt for  mig selv. Vi står for en december, der bugner af aftaler. Mere end sådan en julemåned normalt gør hos os. Der er en rund fødselsdag og en afskedsreception. Så er der lige den sædvanlige julefrokost med mit arbejde, og svogerens fødselsdag. For slet ikke at tale om turen til Skive, hvor vi skal til fernisering og hjemtagning af datterens ting og sager. Det hele er vanskeliggjort lidt af Bos vagtplan, men alt er gået op i en højere enhed.

 

Og hvordan er det så lige med kvinder og mange aftaler. Der må noget til. Jeg er en nøjsom kvinde, så mit sidste tøjkøb ligger langt tilbage. Derfor startede jeg bilen og kørte til Høng i dag. Sådan bare for at kikke, for når jeg synes, at jeg skal, så kan jeg aldrig finde noget. I dag skulle det være anderledes. Jeg kom hjem med en pose tøj og en rigtig god fornemmelse. Jeg er kræsen, når jeg køber ind. Og så er jeg nærig. Ting må ikke koste for meget, og det skal kunne bruges igen og med andre ting.

 

I dag var jeg heldig. Jeg kom hjem med et par bukser, som kunne være syet af sofabetrækket fra et gammelt slot, og som bare sad, som de skulle. Dertil en hvid skjorte, der både kan være fin og hverdagsagtig. Med lidt hæle er det på grænsen til at være elegant. Tager jeg bukserne på med en sort strik og mine støvler, så er det perfekt til en dag på job.

 

Jeg skal måske lige understrege, at det ternede i baggrunden ikke er en del af min udklædning. Det er hundens kurv, der er flyttet med ud i det nye køkken.

 

 

Drengene er ikke hjemme nu, så jeg må hellere sikre mig, at nisserne er klar, og at de har husket, at det er første søndag i advent i morgen.

Jeg har snydt

Det er rigtigt. Jeg har snydt. Og jeg er rigtig glad for det. Og hvorfor små mon? Jo, sagen er som følger: En af de aftaler jeg lavede med mig selv omkring nytåret gik ud på, at jeg nødvendigvis måtte se at få fjernet lidt at det bløde, så jeg kunne få en fin kjole på, når Jonas skal konfirmeres til april. Jeg er ikke på nogen måde stor, men jeg har nogle bløde punkter, som efterhånden fylder lidt.

Da jeg kørte hjem fra begravelseskaffe i tirsdags, gjorde jeg holdt ved Høng Centeret. Jeg skulle lige i Matas og have et par småting. Af en eller anden grund kom jeg til at gå ind i tøjforretningen i centeret. Og så hang den der. Kjolen. Den rigtige kjole. Den i mine farver og til min pengepung. Og faktisk passede den perfekt. Den skjuler det, jeg har, så det ser ud som om, jeg slet ikke har det. Nu er det store spørgsmål så, om jeg skal passe lidt på alt det bløde, så kjolen ikke kommer til at hænge sørgeligt, når den nu skal luftes den sidste søndag i april

Jeg måtte godt

Den gamle var ikke så god mere. Den var blevet så langsom, og så var den også revnet bag på. Den havde døde zoner på glasset efter faldet på gulvet. Det fald, der sendte mig tilbage til den gamle Nokia for en stund. Og når man nu alligevel skulle, og den er jo lækker og...

Okay. Jeg har fået ny telefon. Jeg kom til at købe den nye iPhone 5, og jeg skulle hilse og sige, at den ligger godt i hånden. Og ja. Den er lagt i et godt hårdt omslag, så den forhåbentlig ikke går i stykker, hvis uheldet skulle være ude.

Misundelig?

Jeg har lært, at misundelse er en grim ting. Og alligevel kan jeg ikke helt lade være. Jeg gad godt at være ejer af sådan en fin ny Ipad. Fragtmanden kom i mandags. 4 dage før forventet, så glæden var ikke til at tage fejl af. Der er lavet gakkede billeder, så vi har vredet os af grin, og jeg har nærlæst reklamerne fra de omkringliggende butikker for at finde billige kaffe. Alt sammen på den nye Ipad.

Jonas ved nu, hvordan han kommer til at se ud, hvis der skulle opstå måne, der hvor der nu er lækker hårpragt. Så er man da lidt forberedt.

Her i huset ser vi frem til lang weekend med dejligt selskab. Sara landede i går, og dermed er flokken samlet. Vi sidder og taler fremtid, for meget tyder på, at hun flytter hjem, når studenterhuen er på plads. Der skal søges arbejde og vi skal finde ud af, hvordan det hele vil fungere bedst. Det bliver en udfordring for alle, men hvor der er vilje, er der også vej.

God Kr. Himmelfartsdag til dig...

Guide til huskøb

Det kunne lyde som om, jeg er gået i ledtog med en eller anden ejendomsmæglerkæde. Dette er altså ikke tilfældet. Her er min erfaring ikke eksisterende. Jeg har kun handlet hus en gang i mit liv, og det foregik helt uden om ejendomsmægler. Nej - vi snakker om det fine skæve hus, jeg var så heldig at få mors dag.

Mit lille hus er lavet af af Alise Liskin Clausen fra Aabenraa. Hun har sin egen hjemmeside.

Jeg så det første gang for en måneds tid siden, da jeg var med min nabo på tur. For et par år siden gav jeg hende - altså naboen - et gavekort i fødelsdagsgave. Vi skulle på Galleriet og have kaffe og kage. Det er de nemlig rigtig dygtige til derude. Hvad endnu bedre er, så er det en skøn hule af brugskunst, delikatesser og andet godt. En forretning som Jonas og Bo har dømt kun for kvinder.

Galleriet har til huse i en gammel købmandsgård. Man træder ind i butikken, hvor der som regel er store ting. Malerier, glaskunst og lidt møbler. Her er også plads til et stativ med lækkert tøj. I butikkens gamle baglokale er indrette med delikatesser. Te i alle afskygninger og lækkerier af forskellig art. I det gamle lagerlokale ovenpå gemmer der sig en oase af dimser og ting, som man bare må eje. I fjerneste hjørne er cafeen indrettet med gamle møbler. Der er fin servering og man føler sig rigtig velkommen. 

Stedet er bestemt et besøg værd. Og skulle du komme forbi alene, så sig til. Så tager vi en kop kaffe sammen i caféen.

Skuffelse

Jonas er den mest økonomiske i vores familie. Han sparer sammen og det i stor stil. Han tjener 100 kr. om ugen hos sin farmor, og de ryger alle i banken. Skulle man løbe ind i ekstra penge, kommer de samme vej. Det er ikke unormalt at sætte alle fødselsdagspengene ind og lade dem stå. Dette har medvirket til, at han har det lækreste TV, og at han nu skal købe sin Ipad. 

Far og søn havde aftalt, hvad det skulle være for en, Bo havde lovet at købe den med hjem mandag. Spændingen var så høj, at drengen gik ude i gården og ventede, så han kunne fange sin far i det øjeblik, han kom hjem. Men altså. Der er udsolgt. 4 butikker var besøgt på hjemvejen - alle med samme resultat. Nu er den bestilt på nettet hos Apple. De har lovet at den lander på matriklen senest 18 maj, så nu er stor skuffelse vendt til  forventningens glæde. 

Hvad koster det?

Den grønne lakridsdåse har gennem april måned været brugt til opbevaring af diverse bonner og kvitteringer. Og jeg skal hilse og sige, at det er blevet til forskrækkende mange. Mit mål har været overblik. Hvad bruger vi egentlig til mad og andre fornødenheder på en måned. At det er dyrt at holde gang i Familien Hansen, har jeg slet ikke været i tvivl om.

Jeg har brugt formiddagen på at taste alt ind i et regneark. Delt op i kategorier, så de ting jeg ønsker synlige rent faktisk bliver til at få øje på. Vi har lavet øvelsen før, men jeg havde brug for det igen. Ikke fordi vi lider økonomisk nød, men for at få overblik.

Måneden er ikke helt slidt op endnu, så der er indsat lidt tomme linier. Jeg har også kopieret siden og gjort klar til maj. Jeg tror, at det er sundt for mig at holde fokus i en periode.

Nyt legetøj

Desværre er det ikke mit. Det er Sara der har dykket i opsparingen for at få nyt legetøj. Hun er svært tilfreds med købet og har allerede afprøvet det godt.

Og mig... Ja jeg sidder og glæder mig på hendes vegne, samtidig med at jeg er drønmisundelig. Jeg gad også godt. Jeg elsker mit lille kamera, men ind imellem rækker det bare ikke. Sara har lovet, at hun nok skal fange det hele i Italien til sommer, så jeg ikke behøver at investere inden da. For skal jeg være ærlig, så er det vidst også lidt af en videnskab at betjene det fine apperat, så jeg ved ikke, om det er at skyde over mål, hvis jeg køber sådan et fint et.

Sara er taget hjem i dag. Hun skulle hjem og være sammen med pigerne til koncert i Bygningen i Vejle. Det har været en fornøjelse at have hende hjemme en hel uge. Jeg har nydt og vi har hygget os. Både sammen og hver for sig. Nu nyder vi en stille langfredag for os selv. Jeg har fundet garn og pinde frem, for der er hængepartier i kurven, som efterhånden har ligget lidt for længe.

Rigtig god langfredag til dig og dine.

Lidt info

Denne her går specielt til Kong Mor. Og i den anledning har jeg snuppeet siden med de franske ord. Jeg var ved at skrive en længere forklaring, men det virkede ikke rigtigt. Så var det, at jeg kom i tanke om, at æsken til pot-makeren rummer hele svaret.

Planerne gik lidt i vasken, for søndagen endte jo i regn og kedeligt vejr. Nu står de små fine potter på zinkbakkerne og venter på jord og frø. Det bliver nok ikke før i weekenden - men hellere lidt sent end slet ikke

Fri på en fredag.

Den har været dyr. Hunden er blevet klippet, og jeg har bestilt nye briller. Og for at komme endnu tættere på falittens rand, har jeg sendt Bo afsted efter mad. Begge drenge er taget afsted til sjov og spas. Så i aften vil vi sidde sammen med hunden og se musik i fjernsynet, og når klokken er 10 er her garanteret lukket og slukket, for så er vi trætte. Bo, hunden og jeg.

God fredag aften hos dig.

Kaffe og nyt tøj

Mens hunden blev klippet, var jeg på café med hende her. Inden da havde jeg nået at bruge lidt for mange penge på et par nye bluser til mig selv. En enkelt julegave er det også blevet til.

Nu skal der sættes ind. Håret skal ordnes (hvorfor tænker jeg lige - det blæser jo næsten af, når jeg kommer ud), og jeg skal vælge mellem de 2 nye bluser. Vi bliver hentet kl. 18.30, så der kan ikke klages over servicen i dag.

God fredag aften derude....

Kirkebesøg

Min nabo og jeg var en tur i kirke i går aftes. Gørlevs gamle valgmenighedskirke blev nedlagt som kirke sidst i 90'erne og har siden fungeret som udstilling og butik. Jeg husker kirken fra min barndom, for mine bedsteforældre boede lige omme på den anden side. Det var lidt specielt, når klokkerne ringede, for det var jo kun dem, som hørte til, der kom deromme.

Nu er kirken fyldt med brugskunst og delikatesser. Lækker chokolade og de flotte dåser med Kusmi te. Der er smykker og usædvanlig lækre lædervarer. Både tasker, jakker og bukser. Lavet af så blødt skind, at man lige må have det op mod kinden for at mærke.

Denne smukke ring er i virkeligheden en servietring, men min nabo mener selv, at hun er lidt royal, så en ring som denne ville passe fint på hendes hånd.

Når man går ovenpå, får man en helt fantastisk fornemmelse af det gamle kirkerum, som er fint bevaret. Der mangler bare bænkene.

Kirken har normalt kun åbent fredag, lørdag og søndag, men en gang imellem kommer der en mail om ekstraordinær åbning. Denne gang selvfølgelig fordi kirken nu er juleklar. Jeg synes, at det er rigtig fint, at man har fundet anvendelse til den gamle skønne bygning, når nu den ikke fungerer som kirke mere. Og selv om der er ting alle vegne, så synes jeg alligevel, at man fornemmer en ro, når man træder ind. Hvis du har lyst til at se mere om kirken, så se her.

Mit lille kamera var med i lommen. Jeg er vildt imponeret af, hvad det kan fange. Billederne er taget på aftenprogrammet, så der ikke er brug for blitz.

Da jeg kom hjem fra kirken, fik jeg en særlig opringning. Mere om den engang i morgen......

Meget underligt firma.

I efterårsferien var Sara og jeg i Ikea. Stedet som nogle elsker, og som andre elsker at hade. Sådan er det bare. Sara ville købe disse 2 barstole til sit lille hjem, men jeg fik talt hende fra det. Noget om, hvor længe man kunne leve for de penge, når der nu stadig ikke er noget job, og ting i den stil.

I tirsdags kørte Bo forbi førnævnte varehus på vej hjem fra arbejde. Netop for at købe de 2, for så var noget af fødselsdagsgaven hjemme. Han kom frem til varehuset, orienterede sig, og tog den direkte vej til den reol, hvor de skulle ligge. Der var ikke nogen, men da han så op, lå de på hylden lige over. Sådan cirka 30. cm. udenfor hans armes rækkevidde.

Den naturlige reaktion var at finde en medarbejder. Her fik han at vide, at de ikke var på lager. Men hør lige - de ligger jo deroppe. Muligt - men de var ikke på lager. Herefter fandt Bo en anden medarbejder, for så måtte han da lige kunne hjælpe. Men nej... Ingen hjælp at hente. De var ikke på lager.

Ikea har et system, der gør, at man kun sælger varer i gulvhøjde. Når varehuset lukker, kommer der medarbejdere og flytter varer ned fra øverste hylder til gulvhøjde. Så er varen på lager igen. Der var ikke noget at gøre. Han måtte køre igen - uden at have stolene med. De blev hentet næste dag. Da lå de nede i gulvhøjde. Det er nok meget heldigt, for ellers kunne I have fået historien om en mand, der kravlede rundt i reolerne i et varehus i Tåstrup.

Enden på historien må være, at Sara er rigtig glad for sine stole.

Den der printer

Egentlig var det ikke meningen, at vi skulle have en nu multifunktionsrobot i huset. Den gamle printer skrev ikke så pænt mere, den kunne ikke scanne, og farvepatronerne til den kostede en mindre formue. Manden i huset er teknisk interesseret, så der er studeret et utal af hjemmesider og læst en masse tekniske specifikationer, og han endte med at vælge denne her fra Canon. Den findes i en lidt lettere udgave, der ikke kan scanne negativer. Den koster i sagens natur lidt mindre.

Printeren har fået sin plads oppe på gæsteværelset. Den er trådløs, så drengene kan også udskrive deres opgaver på den uden at skulle gå tur med de bærbare, som vi hidtil har gjort. Og for at det ikke skal være løgn, så kan jeg også udskrive på den fra min Iphone. Jeg tror, at vi bliver rigtig glade for den.

Ellers er det ugen, hvor jeg har taget fat på arbejdslivet igen. Og det ganske massivt. Kunderne skal have gjort deres moms op inden d. 17., så vi giver den fuld gas. Bo og drengene holder stadig ferie. Det er fint nok, for det gør, at der er ting, jeg ikke skal hjem og lave, og at smagen og stemningen af ferie stadig er at finde i huset. I næste uge er det for alvor hverdag. Jonas starter i 6. kl. på tirsdag, og Jakob tager hul på en helt ny tilværelse på torsdag, hvor han starter i 1.G på Slagelse Gymnasium.

Jeg håber, at din dag er god - regnvejret til trods.

Blog fra mobil?

Sidste år fik jeg denne pænt pakket ind til mors dag. Langt over hvad vi plejer. Og egentlig var jeg lidt øv over det. Alt for mange penge for noget fuldstændig unødvendigt.

Man har et standpunkt, til man tager et nyt. Jeg elsker min Iphone. Den rummer det hele. Den lokale vejrudsigt, min bank, indkøbsseddel, de små gule lapper, som ellers bliver væk, og jeg kunne fortsætte. Et behov er skabt, og jeg faldt i med begge ben. Nu har jeg tænkt mig, at jeg vil finde ud af, hvordan man laver sine blogindlæg fra telefonen. Jeg ved, at det kan lade sig gøre, jeg ved bare ikke hvordan.

Og ellers kan jeg bare konstatere, at der er noget galt. Det er første dag i min sommerferie. Jeg er inden døre, godt pakket ind i langærmet strik, og det varer ikke længe, før jeg går ind og henter hyggesokkerne.

En genfejl?

Jeg ser mig selv som kvinde. Feminin med alt hvad det indebærer. Jeg har det bedst, når håret er nogenlunde nystrøget og tøjet matcher i farverne. Det behøver hverken at være dyrt eller de rigtige mærker. Jeg skal bare føle mig hjemme. Det er dog et punkt, hvor mine feminine gener falder lidt udenfor. Shopping og udsalg. Jeg magter det ikke.

Jeg var med Jakob i Slagelse i dag. Nærmere bestemt Vestsjællandscenteret. Der er udsalg alle vegne. Min favortitbutik kørte med 50%. Jeg var inde og vende, men jeg kunne hverken finde ud af det ene eller det andet. Når der er fyldt op til over bristepunktet, og man skal stå i kø for at prøve, så står jeg af. Jeg kan slet ikke finde ud af det.

Heldigvis har jeg ikke de store behov. Så jeg har efterhånden lært, at når jeg en sjælden gang ser noget, jeg ikke kan undvære, så må jeg springe til og købe. Også selv om der ikke er udsalg.