Jeg har skudt fugle

Både mejser, grønirisk og svaner. Jo da - jeg prøver og jeg leger med mit kamera. Jeg er vildt imponeret af min nye evne til at zoome. Det gør det hele lidt sjovere. Nu skal jeg bare have fundet et ordentligt etui til det, så jeg kan smide det på bunden af tasken og tage det med mig over alt. 

Fredagen er landet. Med fredagskage og planer om den gode hjemmelavede pizza. Præcis som vi plejer. Ugen har budt på en halv spontant fridag, og i det hele taget er jeg ved at være landet i hverdagen efter påskeferien. Det holdt hårdt, for mors indlæggelse kom til at vare en hel uge. Nu er hun hjemme igen. Med midlertidig ilt installeret i huset, som skal bruges 16 timer i døgnet. De forventer, at hun kommer til at slippe det igen, når hun er kommer sig helt over sin lungebetændelse, så det håber vi. 

Denne weekend skal bruges i godt selskab. I morgen skal vi i sommerhus og spise hos gode venner, som vi ikke har set siden nytår, og på søndag skal vi til fødselsdag hos min søster. Det lille Lumix skal med begge steder, så mon ikke jeg vender tilbage her....

Nu må foråret gerne komme

De sidste par dage har været helt fantastiske. Jeg kan for alvor mærke, at jeg er på den anden side af mit store projekt på arbejdet. Jeg har fået lavet samlet op på lidt herhjemme, og jeg har fået lavet et par andre opgaver af vejen på noget der ligner ingen tid. Så alt i alt er der vel ikke nogen grund til klage her. 

Når det så er sagt, så længes jeg altså. Jeg savner forår og mere lys. Jeg savner blomster i haven og kaffe på terrassen. Måske det hænger sammen med, at vi allerede nu taler sommerferie. Vi skal have planlægningen i orden lige om lidt, for nu er der jo ikke 3 skolebørn længere. Jakob er fanget i voksenlivet og skal også passes ind i en eller anden ferieplan. 

Jeg fik lige set lidt på mine billeder, og det gik op for mig, at jeg er gået i stå. Kameraet er med i tasken - altid. Det kommer bare aldrig op. Hvorfor ved jeg ikke. Sidste år har jeg ikke engang en mappe til billederne fra november, for der blev ikke taget nogen. 

Billedet af hunden her er vidst 5 år gammelt. Hun havde noget med det hjørne i haven. Der måtte hverken være græs eller jord. Det var kun den sommer, og det var som man ser noget værre griseri.

Ikke mere herfra nu. Det er Loop-dag, og i dag er jeg kommet til at stå op, så jeg kan nå det inden arbejdet. Vi tales ved.....

Ingen billeder og 10 i musik

Jeg har tjek på stort set det hele her i vores rod. Jeg er lige ved at påstå, at vi lever i en grad af organiseret rod. Der er bare en lille ting, der er smuttet for mig. Jeg kan ikke finde opladeren til mit kamera, og det kan ikke mere. Jeg tror nok, at den lå i en af skufferne i skabet ud mod gangen. Det skab er imidlertid væk sammen med væggen, som det stod på af. Noget af det ligger ude i garagen. Men det er altså ikke til at komme til, med mindre man magter at flytte nogle store gipsplader. Rigtig surt, for jeg vil så gerne fange det hele her.

 

Bo har været i gang fra morgenstunden, for dagens projekt skal helst afsluttes helt. Han er ved at skifte vinduet i køkkenet. Det gamle havde kendt noget bedre dage, og 3 ud af 6 ruder var punkteret. Det nye vindue er lidt højere og en smule smallere end det gamle. Desuden skal det rykkes lidt, så herren i huset har lige nu gang i murerskeen og en gang mørtel. Fra nu hedder det opbygning. Vægge, gulvvarme og selve gulvet. Der er også sat dato på modtagelse af elementerne nu. Det går i rigtig retning.

 

Og for lige at vende tilbage til gårsdagens eksamen. Jeg fik en sms fra Jakob, da han havde været oppe i den mundtlige del, der fortalte, at det var gået godt. Han havde analyseret Beatlesmusik og gjort det godt. Den praktiske del af prøven var samspil og sang med flere klassekammerater, og her var alt gået som det skulle. Jakob blev belønnet med 10. En ganske pæn karakter, der kommer til at stå på beviset, når han skal have hue på og fejres til næste år. Jeg behøver vel ikke at nævne, at mor var stolt?

 

 

God tur

I morgen tager Sara til Paris med sit franskhold. For hendes vedkommende er der tale om gensyn med byen. Sidst hun var dernede fik jeg lov at kopiere lidt af hendes billeder bagefter.

Det er hængelåse i hobetal, der hænger på hegnet. Jeg er rigtig glad for dette billede. Faktisk har vi talt om at få det forstørret lidt og hænge det op.

Samme motiv fra forskellige vinkler

Den lille var jo til frisør i fredags, så nu kan vi se øjnene igen. Egentlig skal racen jo slet ikke klippes, men eftersom vi hverken skal udstille eller avle, så er det blevet sådan.

Jonas legede med kameraet i går og fangede damen fra en ganske anden vinkel.

I går var temaet i blogland "næsten hvidt". Der kunne den smukke her godt have passet ind.

Fredagsfri på en onsdag

Jeg har fredagsfri i dag, og det bliver nydt. Jonas skulle til tandlægen sidst på formiddagen, så dagen ville have været skåret over, hvis jeg var taget afsted. Det kan lade sig gøre, fordi jeg har planlagt fri hver anden fredag. Men i perioderne op til momsen og årsregnskaberne arbejder jeg gerne igennem, for jeg ved, at fleksibiliteten går begge veje. Jonas har også nydt, for hans dag var også brudt op, så vi kørte til Slagelse og fik købt bukser til ham. Nogle af dem, der kan nå helt ned til skoene.

Da poloen og jeg fandt hjem i går eftermiddags, var lyset helt specielt ind over vores lille by. Faktisk var det så fint, at jeg måtte stoppe og finde det lille kamera frem fra tasken. Det kom der dette fine billede ud af.

En smuttur til Hillerød

Polo sort er klar. Selv har jeg lige et par småting, der skal ordnes først. Klokken 11.00 starter vi, og sætter kursen mod Hillerød. Jeg glæder mig og har lidt sommerfugle i maven. Jeg skal mødes med et par skønne kvinder, som jeg efterhånden synes, at jeg kender, og så skal jeg hilse på folk, som aldrig har krydset min vej før.

Jeg ved, at vi skal være i smukke omgivelser, så mit lille kamera er selvfølgelig med på turen. Måske der bliver lidt at vise frem senere.

Vi ses....

Kirkebesøg

Min nabo og jeg var en tur i kirke i går aftes. Gørlevs gamle valgmenighedskirke blev nedlagt som kirke sidst i 90'erne og har siden fungeret som udstilling og butik. Jeg husker kirken fra min barndom, for mine bedsteforældre boede lige omme på den anden side. Det var lidt specielt, når klokkerne ringede, for det var jo kun dem, som hørte til, der kom deromme.

Nu er kirken fyldt med brugskunst og delikatesser. Lækker chokolade og de flotte dåser med Kusmi te. Der er smykker og usædvanlig lækre lædervarer. Både tasker, jakker og bukser. Lavet af så blødt skind, at man lige må have det op mod kinden for at mærke.

Denne smukke ring er i virkeligheden en servietring, men min nabo mener selv, at hun er lidt royal, så en ring som denne ville passe fint på hendes hånd.

Når man går ovenpå, får man en helt fantastisk fornemmelse af det gamle kirkerum, som er fint bevaret. Der mangler bare bænkene.

Kirken har normalt kun åbent fredag, lørdag og søndag, men en gang imellem kommer der en mail om ekstraordinær åbning. Denne gang selvfølgelig fordi kirken nu er juleklar. Jeg synes, at det er rigtig fint, at man har fundet anvendelse til den gamle skønne bygning, når nu den ikke fungerer som kirke mere. Og selv om der er ting alle vegne, så synes jeg alligevel, at man fornemmer en ro, når man træder ind. Hvis du har lyst til at se mere om kirken, så se her.

Mit lille kamera var med i lommen. Jeg er vildt imponeret af, hvad det kan fange. Billederne er taget på aftenprogrammet, så der ikke er brug for blitz.

Da jeg kom hjem fra kirken, fik jeg en særlig opringning. Mere om den engang i morgen......

Tirsdag morgen fra stuevinduet

Nogle morgener ser bare bedre ud end andre. I dag er en af de bedre. Billedet er taget ud af min havedør for få minutter siden. Tågen ligger tykt over marken, men giver alligevel lov til at skimte træerne ovre fra den gamle sportsplads. Lyset ændrer sig minut for minut lige nu, og varsler en rigtig fin dag.

Aftenen i går var også en af de bedre. Hos os var vejret fantastisk, så Dodo og jeg stak af efter aftensmaden. Vi har en lille fast rute, som leder os rundt i byen og ind omkring kirken. Bare lige for at se. Der er blevet lidt bart nu. Jeg tror, at jeg vil finde et par lyngplanter på vej hjem fra job i dag. De vil sikkert gøre mit lille sted fint igen.

Og jo - billedet her er fra i går. Jeg har mit lille nye kamera med stort set over alt, og jeg elsker det.

Færdig - igen

Jeg har aldrig pralet af at være hurtig, og man må da også sige, at dette lille projekt har taget sin tid. Den har været pillet op fra lige under ærmerne og til nederste kant, kun for at blive strikket igen, men med nogle flere masker på omgangene, så den har fået mere bredde. Udelukkende dumhed fra min side, for opskriften er klokkeklar. Men nu kan jeg altså endnu engang erklære Frederikkes vest for værende færdig. Og denne gang er det alvor.

Nu må den afsted til Amager sammen med den turkise til Augusta. Jeg håber, at pigerne kommer til at bruge dem. De flytter ind i deres nye hus idag, så mon ikke jeg skal forbi og se i næste weekend. Det tror jeg.

Jeg leger lidt med mit nye kamera, og er efterhånden ved at blive dus med macrofunktionen. Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet.

Vi tester

Hvis vi ikke tager telefonen, når den ringer, så er det fordi, vi har travlt. Der bliver installeret og testet, og ting tager jo tid. Sådan er det bare.

Vi har været lidt i gemmerne. Vi har fundet lidt negativer frem og scannet over. Herefter har vi printet billedet og sammenlignet med det gamle. Resultatet er forbløffende. Bortset fra, at vi havde spejlvendt det hele. Det er ikke ligegyldigt, hvilken vej man får vendt strimlerne.

Jeg var i gemmerne og fandt billedet, der stod hjemme på farmors hylde, da hun levede. Jeg er lidt i tvivl, om vi er tilbage til 71 eller 72. Men jeg ved, at billedet er taget på den lille ø Musholm, der ligger ud for Reersø, hvor min søster og jeg er vokset op.

Mit nye legetøj

Når man har lidt vådt pandehår, er der ikke noget bedre end en lur i tæppebunken. Billedet er taget i en temmelig mørk stue uden brug af blitz, men på aftenprogram. Jeg leger og prøver mig frem.

Til min fødselsdag i sidste uge fik jeg mit lille kamera. Det er lige til at stikke i lommen og faktisk har det allerede prøvet at være blevet væk i et hjørne af tasken. Vi snød lidt, for jeg fik det på ferien. Jeg prøver at lære mig selv, at det skal være hvor jeg er, og ikke hjemme i skabet.

I morgen kommer endnu en lækker ting til huset. Jeg fik også penge i fødselsdagsgave, så jeg kan købe printeren, der også kan indscanne gamle billeder og negativer. Der skal rodes i den store kasse på loftet, og jeg har lovet vores mødre, at jeg kommer og kigger i gamle album. Det bliver helt sikkert en ægte tidsrøver. Jeg glæder mig.

Årets pletskud anno 1992

Rundt omkring i blogland bliver der vist gamle billeder for tiden. Det fik mig til at tænke på det her.

Jeg fik jo børn dengang da digitale foto stadig var fremtid. Vi havde et stort kamera, som far havde haft med hjem fra Grønland. Jeg blev aldrig rigtig dus med det. Det manglede den er auto, tryk og tag et godt billede funktion.

Da Sara var 10 dage købte vi en sort-hvid film og knipsede løs. Vi brændte hele rullen af på et par timer og håbede, at pletskuddet var hjemme. Samme år fik jeg billedet forstørret i ramme af Bo i julegave. Det hænger stadig fremme og er nok et af de eneste billeder af mig selv, som jeg har lært at holde af.

Gode råd modtages med tak

Lige om lidt er det min fødselsdag. Familien er efter mig. Der skal skrives ønskeseddel. Jeg er rigtig dårlig til det. Faktisk ønsker jeg mig ikke rigtig noget. Jo - jeg elsker da nyt tøj, og ting i små æsker, der glimter lidt af guld, kan også gøre mig glad. For slet ikke at nævne mit forhold til tasker og støvler. Men når sandheden skal frem, så er det jo ligegyldige ting. Jeg skifter sjældent mine smykker, og tøj og støvler skal helst prøves.

Så var det lige, at jeg kom i tanke om min trang til at lege med billeder. Vi har et rigtig lækkert kamera med flipskærm og godt zoom. Men for pokker, det er stort at have i tasken. Jeg kunne så godt tænke mig et, der kunne ligge i lommen på jakken, men som alligevel kan tage nogen gode billeder.

Rundt omkring i blogland bliver der vidst rigtig gode billeder. Derfor smider jeg det store spørgsmål ud i offentligheden. Hvad skal jeg ønske mig? Hvilket kamera bruger du? Og er der noget, jeg absolut bør holde fingrene fra, så er det også godt at vide.

Nu skal der laves en god salat til familien. Der står lidt rejer og gemmer sig i køleskabet. Mixet med tomater, salat og lidt godt brød, så tror jeg, at familien vil være godt tilfreds på en søndag aften.