Rafael - og lidt grus i maskineriet

Egentlig startede det hele med en elastik. Jeg havde en på min clipsholder på kontoret. Da jeg blev spurgt, hvorfor den sad der, var svaret da klart. Det var fordi, der ikke var nogen vandhane på mit skrivebord. Jeg har altid haft mine elastikker hængende på vandhanen. Faktisk var jeg overbevist om, at det da var helt normalt. Mine kolleger har en ganske anden opfattelse, og mobning på jobbet - af den kærlige art - var straks en realitet.

 

Denne snak fandt sted lige før sommerferien og dermed lige før min fødselsdag. De skønne damer på jobbet truede mig med en dildo i fødselsdagsgave. Sådan en flot farverig ting, der kunne stå på bordet i mit nye køkken og holde styr på gummibånd i forskellige tykkelser og farver.

 

Det store internet rummer rigtig mange ting, og da min kollega satte sig og googlede elastikholder, dukkede ham her op. Han hedder Rafael. Det gør han faktisk. Det står på maven af ham, og han er rigtig dygtig til at holde styr på elastikkerne. Han står på bordet i mit nye køkken og udfører sin opgave til perfektion. Det er slut med elastikker på vandhanen hos Familien Hansen.

 

 

Jeg sidder hjemme i sofaen i dag. Til stor irritation, for jeg vil meget hellere passe mit arbejde. Desværre driller det der øregrus stadig. Jeg har endnu en aftale hos ørelægen i Ringsted i morgen, og håber, at fjerde gang er lykkens gang. Jeg har sejlet en uge - helt uden vand, og det passer rigtig dårligt til mit temperament. Bo og drengene har passet og plejet mig hele weekenden. Det er fedt, når det er mors dag og fødselsdag, men ikke når det er fordi, at man ikke selv er rigtig kørende. Heldigvis er det forbigående og det er ufarligt, så ikke mere brok herfra.

Se lige, hvad jeg har fået

Jeg er ualmindelig heldig i dag. Dels har jeg hele flokken hjemme for første gang i et par uger (og for sidste gang i flere måneder), og så har jeg fået gaver. Det er min fødselsdag i dag, og jeg bliver bare 46 år. Jeg har elsket krusene her fra første gang jeg så dem. Kun en ting har afholdt mig fra at fylde kurven. En rigtig væsentlig ting - nemlig prisen. Nu er de her, og jeg har besluttet mig for, at de skal bruges. Ikke noget med at sætte dem ind i skabet til der kommer gæster, fordi de er fine. Nej - de skal glæde mig hver eneste dag, og jeg er sikker på, at kaffen kommer til at smage vidunderligt.

 

I dag lå de pænt pakket ind. I en pose fra Søstrene Grene, så jeg ikke skulle forledes til at tro noget. Huset i baggrunden er også en gave. Jeg fik det andet til mors dag sidste år, så nu kan de stå side om side i vinduet i stuen. De er tilpas skøre og skæve.

 

Jeg må videre i teksten, for fødselsdag eller ej, så skal her laves noget. Jeg pakker kasser ud med gemte og glemte køkkenting. Når jeg har rydtet færdig op, vil jeg se, om jeg kan få taget nogle gode billeder, og så vil jeg byde velkommen i Familien Hansens nye køkken.

 

Juli kom og gik

Det har været en anderledes sommer i år. Vores køkkenprojekt har fyldt rigtig meget, og der har ikke været tid til ret meget andet. Det har været en lang, sej og ikke mindst spændende proces. Jeg havde slet ikke nogen idé om, at arbejdet ville blive så omfattende. Han fortjener virkelig ros for god planlægning og flot arbejde, ham med alle kasketterne.

 

Vi er stadig ikke helt i mål. Og derfor ingen billeder. Nu skal det være det endelige projekt, der bliver vist frem. Hvis alt holder (jeg krydser fingre), kan vi tage endeligt i brug i weekenden. Faktisk risikerer jeg at få mit nye køkken helt færdigt og funktionsdygtigt på min fødselsdag. Det er da noget af en gave.

 

Juli blev også måneden, hvor jeg blev sluppet fri på Privathospitalet Valdemar. Min vinge er nu 100% smertefri, og har noget der ligner 95% bevægelsesevne. Jeg træner stadig med den gule elastik. Det giver nemlig bonus på flere måder. Det gør også godt i mine kontormuskler. Det kan jeg mærke, har vi har besøg af massøren på arbejde. Hun finder ikke så mange onde punkter mere. Jeg har en aftale med hos fys d. 12. august, så vil jeg også tro, at jeg er færdig der. Der med kom mit eventyr med faldet over havelågen til at strække sig over lidt mere end ti måneder.

 

Jeg er godt i gang med kampen mod det bløde, er sidder rundt om kroppen. Jeg er blevet stædig, så jeg er fuldt bevidst om, hvad jeg putter i munden. Jeg lider ikke på nogen måde, og faktisk har jeg ikke savnet det søde eller det hvide brød. Jeg kan mærke at det giver bonus, og det gør bare, at jeg har lyst til at fortsætte. Faktisk har jeg også fået lyst til at træne lidt. Det har jeg savnet alt den tid, min vinge har været dum.

 

Alt i alt har juli været god ved mig. Nu vil gå august i møde og glæde mig til fødselsdag, ferie, forlænget weekend med familien.

Mies fødselsdag

I dag er det 15 år siden, vi tog imod Mie. Vi fik livet vendt rundt på en formiddag, for fra at forvente at blive forældre til et sundt barn stod vi pludselig i et væld af ubesvarede spørgsmål. Jeg husker det som en meget underlig dag. Glæden ved at blive mor blev noget dækket af skyer, og vi endte med at blive overflyttet i stedet for at kunne tage hjem et par dage efter.

 

 

Mies fødselsdag er blevet fast fridag for mig. Sådan fungerer det bare bedst. Mit humør i orden. Selvfølgelig bliver jeg eftertænksom, men det er ikke noget, der slår mig omkuld mere. Når jeg alligevel vælger arbejdet fra, er det på grund af den underlige energi, der drøner rundt i kroppen på mig. Det er ikke sådan en energi, der kan bruges til at gøre hele hytten ren på en time, eller få ordnet bedene i forhaven. Mere sådan en uro i kroppen, der ikke rigtig ved, hvad den vil.

 

Det tegner til at blive en smuk dag i dag. Solen er gavmild med strålerne og jeg har haft tid til langsom start. Jeg vil hente blomster, besøge kirkegården, og så vil jeg bage en fødselsdagskage, også selv om fødselsdagsbarnet ikke er hos os. Lidt velvære skal der også være plads til, så jeg har en aftale med Mette massør. Jeg vil nyde dagen og nyde, at det hele bliver lidt mere nærværende sådan en dag.

At regne den ud

Det kommer til at være min favoritdisciplin det næste halve år. Tilbudsaviserne skal nærlæses, og der skal planlægges. Det begynder nemlig at gå op for mig, at jul og nytår er lige rundt om hjørnet. Og selv om vi prøver at holde det på fornuftigt plan, så koster det altså. Men den stopper jo ikke der. En af de første dage i februar bliver Jakob 18. Det skal markeret lidt, og så er der også lige noget med et halvt kørekort. Når vi har taget af bordet og ordnet opvasken efter fødselsdagen kan vi sætte os og begynde at planlægge den konfirmation, der skal holdes sidst i april. Jeg er lidt træt, når jeg tænker på det, men det skal nok gå alt sammen.

Tillykke Sara

I dag er det 20 år siden, at jeg blev mor første gang. En lille smuk og velskabt pige på bare 3.340 g. Hun var et nemt barn og sov igennem allerede, da hun var 10 dage. Hun har glædet sig til sin fødselsdag i dag, som ellers kun mindre børn gør. Jeg synes, at det er lidt underligt at tænke på, at jeg nu er mor til en 20 årig... 

Posten kom med pakken i går. En lækker bog fyldt med billeder af forskellige lækre måder at indrette sig på, og både brugskunst og praktiske ting i lækkert design. Det er den vej, hendes liv skal gå. Hun overvejer lige nu at tage uddannelsen til arkitekt - alternativt noget med design.

Hun skal fejres i aften. Den nærmeste familie kommer og siger tillykke, og der skal lidt godt på grillen. Der skal bages boller, og lagkagen skal lægges sammen. Nøjagtigt som til andre børnefødselsdage.

Må man lege med maden?

Nej - egentlig ikke, og heller ikke med frugten. Men det glemte husets store barn i går aftes, og pludselig lå der en bange frugt i skålen. Sjældent har jeg set 3 store unger på 17, 18 og 19 grine så meget over en citrus med hul i skrælden.

Jeg fik en SMS i går. Pakken er sendt, så nu vil jeg stå klar i døren i dag, når posten kommer forbi, for det betyder jo, at jeg kan risikere at være heldig. Ellers må der laves noget, der kan give hint om, hvad der venter, og der ligger da også en anden pakke klar på et hemmeligt sted. Det er altså lidt underligt at tænke på, at det i dag er 20 år siden, vi kørte afsted i den gamle Saab - bare os to. Næste gang jeg kom hjem, var vores liv ændret for altid, for vi var blevet forældre.

Sara glæder sig til i morgen, så hun næsten ikke kan holde det ud. Hun minder lidt om en 5-årig på det punkt. Jeg vil gøre mit for, at hun får en rigtig dejlig dag.

Ellers er status vel bare, at dagene flyver afsted, så jeg hverken når at læse eller at skrive ret meget her. Og så passer jeg på mig selv. For min arm er stadig dum. Den bestemmer faktisk ret meget lige nu, så hvis den siger, at det ikke er skrivedag, så lader jeg være. Det skulle gerne ende med, at det er mig, der bestemmer over den igen.

Kryds lige fingre

Gaverne på billedet er fra sidste år. For jeg har faktisk slet ikke noget at vise frem lige nu. Jeg har bestilt en ting på nettet, men det ser ud til, at det trækker ud. Den burde faktisk have været her nu. Anden del af gaven var simpel. Udtænkt og skulle bare hentes. Lige ind til mor ringede i dag og glad fortalte, hvad hun havde købt. En mor en smule i panik, det er vidst mig lige nu. 

Nu sætter jeg alt ind på, at posten kommer med det bestilte en af de nærmeste dage, og så må jeg ud og have fat i frøkenens ønskeseddel igen. Det er først på lørdag - eller også er det allerede på lørdag. Jeg har vidst lidt travlt.

Flaget er hejst

Sikke en dag. At få morgenbrød fra bageren, den skønneste cafe latte og knus og opmærksomhed fra hele familien. Jeg skal vidst ikke klage. Dagen i dag er helt vores egen, for Bo har vagt og har på grund af sommerferie ikke kunnet få bagvagt. Derfor er alle planer om gæster udsat en uge. Så giver vi den gas og holder 90 års fødselsdag for familien.

Jeg har længe ønsket, men jeg var også klar over, at det ligger godt på den anden side af vores gavebudgetter. Men den var der. Jeg er overrasket og jeg er vildt glad. Vi skal lige lære hinanden at kende, og jeg skal finde ud af, hvad den rummer af muligheder. Måske man skulle prøve med noget e-bog.

SMS'er er indløbet i en lind strøm, jeg har fået fødselsdagssang fra Viktor på Samsø og på Facebook har søde mennesker skrevet og ønsket mig tillykke. Det er lige før, man føler sig som dronning for en dag. God lørdag til jer derude. Jeg vil fortsat nyde min. Nu som 45 årig :-)

Svær opgave

Lige om lidt bliver jeg et år ældre. Egentlig bare et par dage ældre, men det er altså den dag på året, hvor jeg må få gaver og blive ønsket tillykke. I den anledning har familien bedt om en ønskeseddel. Så jeg har siddet med papir og kuglepen og tænkt - og tænkt - og tænk. Hvad er det lige, der gør, at evnen til at skrive en kilometerlang ønskeseddel døde med teenageårene. Har det måske noget med velstand at gøre. Jeg mangler jo egentlig ikke rigtig noget. Jo - en Ipad måske. Men den sprænger altså rammerne for vores gaver.

Heldigvis ved de godt herhjemme, at jeg ikke gider at have en ny gryde. Jeg gider heller ikke at have den ismaskine, som Bo mener, at vi mangler. Nej - jeg ønsker mig ting til mig. Jeg vil forkæles. Og det behøver hverken at være stort eller dyrt, for i virkeligheden stiller jeg ikke de store krav.

Før i tiden ønskede jeg mig tit penge til min fødselsdag. Fidusen var, at jeg kunne gå på udsalg ugen efter og få det hele for det halve. Den idé går bare ikke længere. Jonas og jeg var i byen i fredags for at købe lidt til ham, og da kunne jeg konstatere, at udsalget er slut. At Nielsen har hængt vinterjakkerne frem, og at Sophie (min favoritbutik i centeret) udelukkende havde snorlige rækker af efterårsvarer på deres hylder.

Bo har vagten i denne uge, så vi skal først have gæster næste lørdag. Det giver mig et par dage ekstra til kreativ ønskeseddeltænkning.

Tillykke Viktor

Jeg har talt i telefon til morgen. Med en lille fyr, der var blevet godt begavet. Lego, fodboldkort og nye badebukser. Ja og noget andet, som jeg ikke lige ved, hvad er. Jeg er nemlig ikke på hjemmebane i Fætter BR's sortiment mere.

Han skal fejres i eftermiddag, og denne gang på udebane. Vi har fået besked på at møde i bowlingcenteret klokken 16.00. Frederikke og min bror kommer fra Ønskeøen, så vi bliver et pænt lille selskab. Efter bowlingen giver mormor mad på "kineseren". Hun har opgivet at holde fødselsdag selv, da hendes jo ligger klemt mellem drengenes.

På jobbet er trykket ved at lette. Historien gentager sig. Vi ligger altid vandret til deadline, men når at få det værste væk et par dage før tid. Herefter flader det ud igen, og vi kan gå til bunds i de opgaver, der har været skubbet lidt til side. Vi har aftalt, at vi skal huske at klappe os selv på skulderen, og denne gang vil vi fejre, at puklen er væk, ved at tage ud at spise sammen.

Jeg håber, at der venter dig en fornøjelig torsdag. Nu vil jeg gå ud og møde min.

Vejle tur - retur.

Lørdagen bød på fødselsdagsgæster, god mad (læs, jeg spiste for meget mad), og et godt glas rødvin. Det var en af de aftener, hvor det hele kørte, og det bare var rigtig hyggeligt.

Sara fik gode gaver, og aftelen var, at vi kørte hende tilbage til Vejle i dag. Der var noget internet, der skulle etableres og et par lamper, der skulle sættes op. Lige en opgave for en far. Og når man så samtidig kan slippe for at køre i tog med de der Ikea-stole.

Vi var hjemme igen klokken 17.00. Nu er jeg træt, sådan træt i kroppen uden at gide gå i seng. Jeg vil sætte mig over i sofaen og læse lidt mere om Chris MacDonald og hans oplevelser med sin far.

Kagerne her er fra i fredags, da Sara kom hjem. Hentet hos den lokale bager. Hele butikken var pyntet fint op og de søde damer bag disken havde høje hatte og kapper på. Gennemført til sidste detalje. Jeg håber, at du har nydt din weekend.

Mit nye legetøj

Når man har lidt vådt pandehår, er der ikke noget bedre end en lur i tæppebunken. Billedet er taget i en temmelig mørk stue uden brug af blitz, men på aftenprogram. Jeg leger og prøver mig frem.

Til min fødselsdag i sidste uge fik jeg mit lille kamera. Det er lige til at stikke i lommen og faktisk har det allerede prøvet at være blevet væk i et hjørne af tasken. Vi snød lidt, for jeg fik det på ferien. Jeg prøver at lære mig selv, at det skal være hvor jeg er, og ikke hjemme i skabet.

I morgen kommer endnu en lækker ting til huset. Jeg fik også penge i fødselsdagsgave, så jeg kan købe printeren, der også kan indscanne gamle billeder og negativer. Der skal rodes i den store kasse på loftet, og jeg har lovet vores mødre, at jeg kommer og kigger i gamle album. Det bliver helt sikkert en ægte tidsrøver. Jeg glæder mig.

Jeg kører om lidt

Jeg har glædet mig længe til i dag. Det er dagen, hvor Kong Mor holder audiens på Frilandsmuseet. Jeg har meldt mig sammen med en række andre bloggere. Lige overvejer jeg fodtøj og beklædning i øvrigt. Jeg har ikke den store tid til at overveje, for som beboer i udkantsdanmark, må jeg påregne en del transporttid.

Lørdagen var skøn. Vi fik holdt min fødselsdag. Vi var tidligt oppe og bagte kringle og 2 slags boller. Det blev rigtig godt modtaget, og nu ligger der brød i fryseren til den kommende uge.

Det er nemlig ikke kun dagen for blogmødet. Det er også min sidste feriedag.

Rigtig god søndag til dig.

Dagens fødselar

Dagens fødselar er her fotograferet i sin tidlige barndom. Sådan lige omkring sin første fødselsdag. Det var dengang små børn godt måtte blive lækkerbrune og nyde solens stråler. Billedet er måske lidt dårligt i farverne, men det var faktisk den brune farve, der var dominerende, og ikke en indianerrød, som det måske kan se ud til.

Senere hoppede dagens fødselar ud af kravlegården. Hovedbeklædningen røg, og jeg skal love, at kjolerne er blevet lidt længer. Den brune farve er aldrig blevet den samme igen, for dagens fødselar foretrækker skyggen frem for den brændende sol.

Fødselaren har ingen vilde planer for dagen. Den ene søn er taget til sommerland med fætter og kusiner, og den anden søn er taget på arbejde. Senere på dagen kommer datteren hjem fra Jylland. Så skal der grilles og hygges - hele familien.

Og hvorfor ved jeg så alt det her om dagens fødselar. Det er da fordi den lille tyksak på billedet er mig. Det er min fødselsdag i dag, og jeg bliver kun 44.

Jeg vil prøve, om jeg kan få solens stråler til at nå ud til alle. Nyd din dag....

Gode råd modtages med tak

Lige om lidt er det min fødselsdag. Familien er efter mig. Der skal skrives ønskeseddel. Jeg er rigtig dårlig til det. Faktisk ønsker jeg mig ikke rigtig noget. Jo - jeg elsker da nyt tøj, og ting i små æsker, der glimter lidt af guld, kan også gøre mig glad. For slet ikke at nævne mit forhold til tasker og støvler. Men når sandheden skal frem, så er det jo ligegyldige ting. Jeg skifter sjældent mine smykker, og tøj og støvler skal helst prøves.

Så var det lige, at jeg kom i tanke om min trang til at lege med billeder. Vi har et rigtig lækkert kamera med flipskærm og godt zoom. Men for pokker, det er stort at have i tasken. Jeg kunne så godt tænke mig et, der kunne ligge i lommen på jakken, men som alligevel kan tage nogen gode billeder.

Rundt omkring i blogland bliver der vidst rigtig gode billeder. Derfor smider jeg det store spørgsmål ud i offentligheden. Hvad skal jeg ønske mig? Hvilket kamera bruger du? Og er der noget, jeg absolut bør holde fingrene fra, så er det også godt at vide.

Nu skal der laves en god salat til familien. Der står lidt rejer og gemmer sig i køleskabet. Mixet med tomater, salat og lidt godt brød, så tror jeg, at familien vil være godt tilfreds på en søndag aften.

Lidt af hvert

Tak for alle hilsnerne på min regnvåde og blæsende fødselsdag. Trods vejret havde jeg en dejlig dag. Vi kom ud at spise, og jeg har fået en række gode gaver.

Vi har taget fat på hverdagen igen. Børnene er startet i skolen. 3., 7., og 10. klasse. Hold da helt op. Jeg synes lige, at de har været små. Jeg nyder, at de er ved at blive store. At vi kan gøre nogle andre ting med dem, og at de hver især klarer sig på deres egen måde.

Sara er blevet frisk igen. Den voldsomme træthed, som vi blev advaret om, er udeblevet. Så tilsyneladende blev det overstået på ca. 3 uger. Det er vidst billigt sluppet for en gang kyssesyge. Det er gået rigtig godt med at få hende hjem fra efterskolen. Sidste weekend havde vi fætter Viktor på besøg. Så er det lækkert, at der er en kusine, der gider at være med til at tegne. Hun er nemlig den eneste af os, der kan tegne, så vi kan se, hvad det forestiller.

Om et par uger, når aftenskoleprogrammerne skal leves ud, skal jeg mødes med min søster hver onsdag. Vi har meldt os på noget så eksotisk som mavedans. Jeg kan godt love, at dette ikke vil blive illustreret på denne side. Det er udelukkende for motionens skyld. Jeg vil tro, at det også kommer til at give god motion til lattermusklerne.

Hvorfor mon???

Der er noget, der ikke passer. For pokker da. Jeg har fødselsdag, men kan ikke finde solen derude. Og det er jo ikke sådan, at det bare regner - nej det står ganske enkelt ned i tykke stænger. Jeg satser på, at det ændrer sig i løbet af dagen (det var vidst ikke hvad de sagte på TV i går aftes), for min fødselsdag plejer altså at være ude i haven.....