Lidt mere om rod

Hvis der er noget, vi ikke mangler her i hytten, så er det bunker og depoter. Nogen vil måske kalde det rod. Og ja - det er det vel egentlig også. Jeg har ikke tal på de gange, hvor jeg har taget fat. Fået vendt nogle bunker og egentlig bare lagt dem pænt. De tager plads, og ind imellem giver de også anledning til dårlig samvittighed, for der ligger ting, der burde være brugt, eller ting, som egentlig burde op og hænge, og jeg kunne blive ved.

 

En af de første dage i påskeferien var jeg i vores lokale Fakta. Og hvad der ikke kan opstå af behov i sådan en forretning. Jeg har fuldstændig styr på mælk og grønt og alt det der, men når jeg så kommer til hylderne med ugens sjove, så må jeg stoppe op, og ind imellem opstår der behov, der bare må dækkes. Sådan gik det til, at jeg kom hjem med denne bog i tirsdags.

 

Farvel rod - hej frihed. Og meget forudsigeligt, så landede bogen i en bunke. Der lå den så på spisebordet mellem andet godt, indtil jeg kom i tanke om den søndag aften. Jeg satte mig ned og fik den læst fra start til slut, og grin bare - men jeg så altså lyset. Jeg har læst om aktivt rod og passivt rod. Jeg har lært, at alt har en udløbsdato. Også arvestykker og ferieminder. Og sko, der måske var lidt for dyre. Og så har jeg lært vigtigheden i at afslutte ringen.

 

Søndag gik det ud over soveværelset. Jeg fik set på det med lidt andre briller, og jeg kunne se, at temmelig meget havde overskrevet udløbsdatoen. En hel sæk blev det til. Jeg ved lige, hvor jeg skal tage fat på næste etape. Jeg har et hobbydepot af en vis størrelse. Med ting, som jeg ved, at jeg aldrig vil få brugt, men som jeg har flyttet på den ene gang efter den anden. Inden jeg går ombord i det, vil jeg høre vores lokale SFO, om de er interesseret i det, for ikke alt skal i sække og smides ud.

 

Nu vil jeg ise bilen af og køre på arbejde. Og så vil jeg glæde mig over, at april er måneden, hvor foråret kommer. Sådan bliver det. Jeg ved det bare.

Vejle tur - retur.

Lørdagen bød på fødselsdagsgæster, god mad (læs, jeg spiste for meget mad), og et godt glas rødvin. Det var en af de aftener, hvor det hele kørte, og det bare var rigtig hyggeligt.

Sara fik gode gaver, og aftelen var, at vi kørte hende tilbage til Vejle i dag. Der var noget internet, der skulle etableres og et par lamper, der skulle sættes op. Lige en opgave for en far. Og når man så samtidig kan slippe for at køre i tog med de der Ikea-stole.

Vi var hjemme igen klokken 17.00. Nu er jeg træt, sådan træt i kroppen uden at gide gå i seng. Jeg vil sætte mig over i sofaen og læse lidt mere om Chris MacDonald og hans oplevelser med sin far.

Kagerne her er fra i fredags, da Sara kom hjem. Hentet hos den lokale bager. Hele butikken var pyntet fint op og de søde damer bag disken havde høje hatte og kapper på. Gennemført til sidste detalje. Jeg håber, at du har nydt din weekend.

Lidt om prioritering

I dag laver jeg ingenting. Og alligevel. Det passer jo ikke helt. Jeg har bagt 4 plader af de gode havreboller, så der er til fryseren, jeg har vasket lidt tøj, og så er jeg startet på de fingervanter, som jeg bare må prøve at lave.

Jeg har tænkt lidt over, hvad jeg laver og hvornår. At jeg ind imellem glemmer at tage stilling og prioritere, men bare følger med. Mens børnene var små, gav det sig selv, for der var stort set kun tid til dem. Det er ikke en klage, for jeg har selv valgt, og jeg nød at være der for dem.

Nu er situationen efterhånden en anden. Yngste er på vej mod 13. Det er dejligt, at sidde og snakke lidt om tingene, og at foretage sig noget sammen, men det betyder ikke det store for ham, om jeg er hjemme, når han kommer hjem fra skole, eller om jeg først kommer senere.

Derfor valgte jeg for nogle år siden, at arbejde flere timer igen. Fordi jeg har lyst, og fordi man ikke er en del af det, der sker på arbejdspladsen, når man nøjes med 22 timer, som jeg gjorde dengang.

Mine tanker omkring prioritering nu går på min hverdag. Den har det med at løbe ud i et. Jeg vil så gerne have mere tid til min strikkekurv. Så er der lige det med motionen, der ikke rigtig bliver til noget. Og sidst men ikke mindst, så drømmen om at finde mig selv i hjørnet af sofaen med en god bog.

Jeg ved godt, hvad der stjæler min tid. Det er til dels det der internet, og så er jeg slem til at lege med min Iphone, når TV'et ikke lige kan fange min interesse.

Hvad gør du? Hvad prioriterer du i din dagligdag? Alle valg medfører fravalg. Det er slet ikke så let endda.

Ferietirsdag

Det regner over Familien Hansens hus, og noget tyder på, at det kommer til at vare det meste af dagen. Heldigvis behøver man aldrig at kede sig i et hus som vores.

Jeg har garn og bog liggende. Jeg fik åbnet i går og taget hul på historien og Chris MacDonald og hans far. Jeg blev fanget, men måtte opgive, da øjnene løb i vand af træthed. Jeg skal have læst lidt mere i dag, og så skal jeg have slået masker op til de der fingervanter. Jeg gik i gang i går, med nogle fine nogen med skaft i patent. Det var ikke godt, så nu starter jeg forfra.

Der skal også være tid til hygge og snak i dag. Sara kommer hjem for at være her et par dage. Vi har ikke set hende siden flytningen, så jeg glæder mig. Vi skal stege and, for det er barnets livret. Og her skal ikke lyde et ord om julemad.

Ellers tager vi tingene som de kommer. Hunden sover i sin kurv. Hun har konstateret, at der er vådt udenfor. Drengene sover endnu og Bo er lige gået ind for at hjælpe naboen med at sætte gulvvarmen til i deres nye køkken. Det efterlader mig nogle timer i mit eget selskab. Det er nu jeg skal træffe et valg. Skal jeg putte mig i tæppet med bogen, eller skal jeg gå ud og få lagt vasketøjet sammen....

Du er ikke alene

Madame har i et blogindlæg skrevet lidt om Chris Mc.Donalds bog "Du er ikke alene". Jeg reserverede den med det samme, og nu er den her endelig. Den er stor og den er tyk. Jeg glæder mig til at læse den, men jeg kan også mærke, at jeg frygter det lidt. Det er nu 4 måneder siden, vi flyttede far til Rørmosecenteret. Så det er også 4 måneder siden, at hans læge udtalte, at man ikke kunne udelukke, at han kunne have 3 måske 4 måneder tilbage. Han er her endnu. På ingen måde frisk, og jeg kan godt se, at det går tilbage for ham. Omvendt tror jeg altså ikke, at han er lige ved at slippe grebet.

Jeg kan mærke, at bogen kalder. Men jeg må ikke. Jeg skal først have ordnet alt vasketøjet og checket lektier med Jonas.

En dejlig aften til dig - uanset om det er bog eller vasketøj der kalder.