Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten Skadedyr og sygdomme

Succes med tomater - eller ikke

To af mine seks tomatplanter i drivhuset står fint i år og de første røde tomater, er snart klar til høst.   De fire andre planter står halvvisne i toppen og er nogle pistne eksemplarer - tilmed er rigtig mange af tomaterne angrebet af giffelråd. Og jeg kan fornemme på FB-gruppen "Tomat entusiaster", at mange andre tomatdyrkere også har problemer med giffelråd. Disse tomater har jeg plukket af i dag. I min hånd har jeg alle de små tomater så det drejer sig om en hel del. Heldigvis smitter giffelråd ikke fra plante til plante, men der er ingen fordel ved, at planten skal bruge energi på at vokse disse tomater store - de bliver ikke spiselige alligevel! Så vidt jeg kan læse mig til, så er der flere forskellige teorier om, hvorfor giffelråd opstår; for ujævn vanding, for meget varme eller ubalance i næringsstofferne. Så kan jeg jo begynde at evaluere: Ujævn vanding; synes jeg har været mere flittig med vandingen i år ift. tidligere år og jeg plejer ikke at have ...

Skjoldlus i drivhuset

Nu det fryser så meget, at der ikke er meget at lave i haven, så har jeg brugt lidt tid i drivhuset for at fjerne skjoldlus. Jeg har skjoldlus i drivhuset og jeg tror, at de er kommet ind med et ferskentræ, som stod i drivhuset, da vi overtog huset. Ferskentræet blev fjernet for en del år siden, men skjoldlusene forsvandt ikke med træet. De er sprunget på vinen, hvor de lever fint ved at stikke deres snabel ind i vinens saftbaner og bygger et skjold. Faktisk har jeg ikke tænkt det som et problem for vinen gav mange og fine druer. Først for et par år siden, hvor planterne som stod under vinen blev indsmurt i noget klistret stads (ekskrementer), som efterhånden blev sort (braddugsvamp), tænkte jeg, at jeg måtte gøre noget ved skjoldlusene. Jeg undersøgte mulighederne for bekæmpelse og der findes nyttedyr, men de er dyre og ikke egnet til hobbydrivhusgartneren. Der findes desuden et par giftmidler, men det er jeg ikke glad for at bruge i drivhuset, når druerne skal spises sener...

Snegle dilemma og sqush elendighed

Ofte har jeg måttet flytte et par kældersnegle/plettet gråsnegle væk fra drivhuset - de holder åbenbart meget af det fugtige miljø, som der findes omkring kapillærkasserne eller på vandingsmåtterne, som spandende med chili er placeret på. Og i dag var ingen undtagelse. Jeg har ryddet drivhuset og i én af kasserne fandt jeg en stor kældersnegl. Men der var også et par stykker mere - men nogle små nogle og det er uden tvivl unger. Men er det unger af kældersneglen eller kan det være agersneglen eller i værste fald den forhadte dræbersnegl? Jeg var straks på PC'en for at google, hvordan kældersneglens unger ser ud. Kældersneglen vil jeg gerne beholde, idet den er aggressiv overfor andre snegle og gerne dræber og æder dræbersneglene. Men jeg blev desværre ikke så meget klogere på den korte tid jeg havde til at beslutte, om de skulle lide døden. Selvom det er et langsomt dyr, så skal der ikke mange minutter til førend de er forsvundet! Så for en sikkerhedsskyld, så slog ...

De kattens porrer og klematis

Jeg er uvenner med naboens kat - den ved det bare ikke! Den har tilegnet sig et område i et af højbedene og bruger det som toilet. Når den har besørget, så skraber den i jorden og den har ingen respekt for mine nyplantede porrer. Nu har jeg efterhånden plantet porrerne mange dage. Gad vide om jeg kan blive ved at kalde dem for nyplantede hele sæsonen! Og hvor lang tid holder de mon til at blive blottet for jord! Og så fikjeg en overraskelse på min tur rundt i haven i dag. Klematisene på det sorte espalier blomstrer. Måske er det to forskellige planter - blomsterne er begge hvide, men ligner ikke helt hinanden. Det var to klematis, som jeg reddede sidste år fra at blive kvalt af skvalderkål.  Jeg havde en fornemmelse af, at det var den blå 'The President', men var ikke sikker. Men nu er jeg da blevet sikker på, at det er det ikke. Men der var intet navneskilt, så hvilke klematis det drejer sig om, er uvist. Klematisene er kravlet op og dækker den øverste del...

Foto i Bedre Hjem

For et stykke tid siden modtog jeg en kommentar med en forespørgsel på bloggen. Det var freelance journalist Anne Sandager, som spurgte, om hun måtte bruget et af mine fotos fra bloggen i en artikel, som hun skulle skrive i bladet Bedre Hjem . Hun fik min tilladelse og idag udkom bladet med mit foto. Og jeg er krediteret - som det sig hør og bør - for fotoet. Det er da lidt sjovt at se sit navn i en god artikel i et godt blad. Artiklen som Anne har skrevet handler om plantesygdomme og mit foto  viser rodbrand i frøplanter. I dette tilfælde er det scabiose-kimplanter. Hele artiklen kan du læse her på side 60-63 - god fornøjelse :-)

Drivhus junglen

Så er jeg ved at få styr på junglen i drivhuset. Ja, jeg kan undre mig over, at tomater kan gro så meget på blot én uge. Og på trods af at jeg havde nippet tyveknægtene væk, inden jeg tog på ferie, var der alligevel 25 cm lange skud på flere af planterne. Et par af planterne var simpelthen væltet under den store vægt, som ny-tilvæksten har givet. Og det har medført, at planterne er begyndt at gro mod lyst igen. Men heldigvis er vandet, som planterne suger, jo ligeglade med, at det skal rundt i en rundkørsel, for at ernære planten! Der er fortsat afsat mange blomster på planterne. Blomsterne ligner unægtelig kartoflens blomster blot i forskellige farver. Slægtsskabet i natskyggefamilien lader sig ikke fornægte. Og desværre jeg tror, at der er kommet gråskimmel i tomatplanterne, ligesom der kan komme i kartofler. For at undgå gråskimmel, er det meget vigtigt, at lufte ud i drivhuset, idet en høj luftfugtighed er med til at give god grobund for skimlen. Jeg har haft både vindu...

Status I på agurk og hvidløg

Synes dag lige, at jeg vil komme med en lille opdatering på mit projekt vedr. agurk og hvidløg . Og foreløbig ser det lovende ud - der er ingen gule blade, som tegn på spindemider og de små agurker ser ud til at trives. Men sådan plejer det vist også at være på dette tidspunkt! Og der er allerede afsat syv små fine agurker, som vi glæder os til at sætte tænder i. Hvidløget som ligger rundt om agurkeplanten er nu ved at tørre ind, så jeg tænker, at jeg skal have skiftet det med noget friskt. Denne gang har jeg købt hvidløgspuré, da jeg tror, at det er lidt nemmere at fordele rundt om planten i et tyndt lag. Den første gang var det presset hvidløg og for at dække jorden hele vejen rundt om planten blev det et temmeligt tykt lag. Jeg håber fortsat på, at hvidløget kan holde spindemider væk. Der vil komme flere opdaterede indlæg herom senere. Men holder det ikke spindemider væk, så kan det vist holde snegle ...

Agurk og hvidløg

Én agurkeplante er sat i drivhuset i en plantesæt. Jeg har i de foregående år forsøgt mig med agurker, men med ringe udbytte. Jeg har nået at høste 2-3 agurker, hvorefter de resterende er blevet gule og aldrig har nået at udvikle sig og der er gået spindemider i planten. Jeg har selvfølgelig hørt om, at både rovmider og rovtæger er gode at sætte ud i drivhuset for at bekæmpe spindemiderne. Der kan bruges limplader osv. Jeg har istedet taget to andre 'skridt' - om de virker vil kun tiden vise! Jeg har bundet agurkeplantens blade op, da bladene ikke må røre plantesæk eller ruder i drivhuset. Dette netop for at undgå, at spindemiderne kravler op på planten. Og så har jeg fået et godt råd fra naboen, som har penslet hvidløgspasta på et ferskentræ, som der var gået både skjoldlus og lus i. De har fået jaget utøjet væk med hvidløgspastaen. Så nu laver jeg et forsøg med presset hvidløg omkring planten, for at se om jeg kan undgå, at spindemiderne ...

Hvem spytter på mine planter?

Så er det tiden hvor vi kan finde gøgespyt på planterne. Jeg har fundet spyt både på kl. otte blomsten og på efterårshindbærrene. Gad vide hvorfor det hedder gøgespyt, for spyttet er ikke fra en gøg? Spyttet er fra en skumchikade, som i øjeblikket er ved at vokse op, godt gemt og beskyttet for udtørring og fjender i en klump spyt. Spyttet er nymfens ekskrementer, som den puster op med luft.  Cikaderne har små sugeorganer, hvormed de suger plantesaft på skud og andre grønne dele. Som det ses på foto'et, kan der derefter opstå deformitet af planten. Der kan også forekomme en væksthæmning af planten. Men i langt de fleste tilfælde er skumcikaderne ganske 'ufarlige' for vores planter.   Skumcikaderne er udvoksede omkring midsommer. Som voksne ses skumcikaderne hoppe rundt på vores græsplæner, som små græshopper. Omkring oktober lægger cikaderne æg i plantedele og derefter dør de. Det følgende forår finder...

Ingen blå regn kun spiste rosenblade

I de foregående otte år, har vi forsøgt at tage livet af en blåregn på terrassen. Sidste sommer opgav vi kampen, for sådan en vedholdenhed måtte belønnes. Den har fået et galvaniseret rionet at klatre i. Og jeg skal love for, at der er vækst i den, så selvom det ikke helt er tiden endnu, så må jeg ud med beskærersaksen inden den bliver alt for kraftig og vild. I et tidligere indlæg beskrives beskæring af blåregnen .  Den har ikke vist blomster i år og jeg er ved at miste troen på, at den når det. Men til næste år ... For foden af blåregnen vokser en lyserød rose. Den har desværre haft det hårdt i vinters og er derfor blevet ganske lille efter beskæringen. Den er meget smuk i blomst, så jeg håber, at den overlever. Men nu er der noget/nogle, som spiser rosenbladene - det gider jeg da ikke! Umiddelbart kan jeg ikke se nogle skadedyr, men jeg må igang med en grundigere undersøgelse.

Udyr i drivhuset

Øv, jeg har udyr på vinen i drivhuset - det være skjoldlus, så vidt jeg kan se. Da vi overtog huset, var der et ferskentræ i drivhuset. Ferskentræet blev fjernet fra huset for nogle år siden, da det fyldte alt for meget i det lille glashus. Men desværre var der nogle brune prikker på grenene, som ikke alle fulgte med træet ud. Først sidste sæson erfarede jeg skjoldlusenes ødelæggende egenskaber. Og da fortrød jeg, at bekæmpelsen af dem ikke var iværksat tidligere! Blade på både vin og chili, som stod lige under/ved siden af vinen, fik først en klæbrig masse og derefter blev de sorte af svampe (branddugsvamp). Jeg har læst mig til, at skjoldlusene kan bekæmpes ved at trække den løse bark af og derefter børste grenene fri for skjolde med en tandbørste. Andre råd går på at sprøjte med insektsæbe og det er også muligt, at lave sin egen insektsæbe af brun sæbe og sprit. Jeg er gået igang med at fjerne barken og har fjernet de store skjolde f...

Rodbrand blandt scabiose-kimplanter

Jeg tror, at mine staude-kimplanterne har fået rodbrand :-( Sygdommen skyldes jordboende svampe af flere forskellige slags. Svampene angiver planternes stængler og rod. Stænglen vil skrumpe ind og bliver trådtynd og dermed kan planten ikke optage den nødvendige vand og næring. Når planten er tilstrækkelig svækket, vælter den og den vil efterhånden visne. Sygdommen kaldes også for rodhalsbrand eller væltesyge! Jeg har over et stykke tid kunnet se, at nogle af kimplanternes stængler er skrumpet ind lige over jordoverfladen og nogle af planterne er væltet. Sygdommen kan skyldes flere forskellige årsager bl.a; såjord som indeholder svampesporer frø som indeholder svamepsporer kold og komprimeret såjord  høj luftfugtighed/overvanding såring af planten rene kasser og planteudstyr Jeg har brugt købt så- og priklemuld, frøene er fra et velrenomeret frøfirma og planterne er ikke blevet såret på noget ...