Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten Fag

Svampe

Jeg har vist aldrig været så længe væk fra bloggen som denne gang. Men der har været andre gøremål, som har været vigtige. Siden tirsdag har jeg været i Düsseldorf. Onsdag til fredag på et internationalt certificeringskursus som underviser indenfor Kinesiotaping - et kursus som krævede en del forberedelse, men som helt bestemt var det hele værd. Jeg bestod og må nu undervise på diverse kurser - det er så tilfredsstillende at have den titel i hus :-) Lørdag og søndag var der International Kinesiotaping Symposium, hvor vi fik en masse ny viden. Så søndag aften, da vi landede i CPH, var hovedet godt fyldt med masser af informationer fra de fem dage. Så haven er total forsømt de sidste tre uger. Og det kunne ses, da jeg var en lille tur derude i dag. Mange planter hænger ud over plænen, græsset er langt og ......  Og egentlig så troede jeg, at jeg skulle lave et lille indlæg omkring nogle af de planter, som stadig blomstrer derude, men i stedet blev jeg opslugt af alle de forsk...

Motion og sund halvleg

Sønnike spillede endnu en fodboldkamp igår. Udover at få en masse sund motion, så er der i på holdet indført, at én af spillerne medbringer frugt, som bliver spist i halvlegen. Frugten har det formål, at give drengene noget hurtigt energi i form af frugtsukker til de kommende 30 minutters kamp. Og alle drengene spiser et stykke frugt! Samtidig har frugten også den fordel (og det var ikke tilsigtet, da aftalen blev indgået) at drengene lytter, mens de spiser frugten, istedet for at tale og kommentere på det træneren siger. Der er stort set kamp én gang plus to gange almindelig træning og som et ekstra tilbud én gang teknisk træning hver uge. Derudover samles årgangens drenge ofte på landsbyens fodboldbane eller hos én af kammeraternes have for at spille lidt fodbold. Og så er der selvfølgelig fodbold i frikvarterne. Jo, det er en 'gal fodbold-årgang' vi har - heldigvis. Vi er virkelig glade for, at sønnike har en sport at gå op i og alt det sociale, der følger med. Og sam...

Jeg elsker masser af rynker

Rabarberen skyder hastigt op fra jorden. Den starter som en lille rød knold, som senere åbenbarer et lille blad med masser af dejlige rynker - jo nyere og mindre bladet er, jo flere rynker. Nu er det tilfældigvis sådan, at jeg har en forkærlighed for rynker - en 'erhvervsskade'. For har mine patienter hævede arme, hænder eller fingre, så elsker jeg at se, at de får rynker = mindre hævelse, hvilket betyder, at patientens rehabilitering er på rette vej! Det var et sidespring, så tilbage til rabarberen. Jeg tror, at min rabarber tilhører den sene slags, for jeg kan se på flere andre haveblogge, at andres rabarber er langt længere fremme og endda så langt, at der kan høstes. Men det varer endnu et par dage (læs uger) før jeg kan trække de første sprøde rabarber stængler fra planten. Men den dag det sker, vil vi smovse i en dejlig rabarberdessert, mums jeg er sikker på, at det vil smage os :-)

Gult tak

Jeg har hjulpet en bekendts far med smerter efter et håndledsbrud. Heldigvis kan jeg noget med elastisk taping ! Og i de sidste 14 dage har han kunne bruge hånden uden smerter. Som tak for hjælpen, gav han mig denne store potte med masser af tete a tete. At få sådan en dejlig påskønnelse glæder langt ned i maven. Og det var ikke kun da jeg fik potten, at jeg blev glad, nej hver gang jeg ser blomsterne, tænker jeg på ham og glædes over at jeg kan hjælpe :-)

Undervisning i elastisk taping

To gode dage er gået med at undervise ca 35 ergo- og fysioterapeuter i elastisk taping. Jeg har i denne omgang afholdt 2x2 kurser henholdsvis basic og advanced kurser. Som jeg har skrevet tidligere , så er det en stor fornøjelse, at undervise og dermed vide, at der er patienter/borgere/klienter, som får en hurtigere rehabilitering efter skader og/eller operationer, fordi deres terapeut har fået flere kompetencer :-) Jeg holder meget af at dele ud af min viden og synes det er en ren fornøjelse med alle de engagerede terapeuter, som kommer på kurserne og som er meget åbne overfor at lære nyt. Det er dejligt at være i et fag, hvor faglig udvikling og nysgerrighed er en selvfølge. Min undervisning har jeg planlagt, sådan at der er skiftevis teori og praktisk afprøvning. Så bare idag er der blevet brugt rigtig meget elastisk tape - vel omkring syv meter pr. kursist dvs. sådan ca. 175 m tape - tro mig, vi har fyldt en stor sort affaldssæk ...

Elastisk taping

Nu må jeg altså bare fortælle lidt om, hvad som bl.a. optager mig rent fagligt lige nu -  elastisk taping.  Jeg er i øjeblikket er i gang med at forberede undervisning i emnet, så derfor kredser mine tanker meget omkring elastisk taping. Forberedelse af undervisningen tager tid, men det er en stor glæde at formidle viden, som virkelig kan gøre en forskel for patienten :-) Og derfor bliver bloggen også lidt forsømt i tiden! Og hvad kan den elastiske tape så? Den elastiske tape er med til at speede rehabiliteringsprocessen op, idet den løfter huden og derved øger lymfeflowet, hvilket bl.a.nedsætter smerter og øger ledbevægelighed. Tapen kan også sættes, så den giver øget stimuli til væv og led og derved stimulerer til øget aktivitet. Der er mange anvendelsesmuligheder med den elastiske tape, så det er en behandlingsmetode, som mange behandlere kan anvende til mange forskellige diagnoser og symptomer. "Kodeordet...