Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

onsdag den 24. december 2014

Glædelig jul

Jeg vil ønske jer allesammen en glædelig jul.
Jeg håber at I nyder dagen, med hvad den har at bringe for den enkelte.
Dette er vores julepynt i år. Det har været så hyggeligt at tænde kalenderlys hver dag, og bare se på alle nisserne og englene.
 Vi, min mand og jeg, startede dagen med en lille "date" hvor vi satte og udenfor med varm kakao, clementiner, marcipanbrød og julemusik. Det var rigtig hyggeligt og roligt. Det har været en tradition for os i alle de år vi har været sammen, at vi starter julen med noget hyggeligt for os selv. Den tradition er vi rigtig glade for, og jeg håber at vi kommer til at beholde den for altid.
Efter vores lille date, var vi til fødselsdags brunch for min lille niece Sóley som vi både fik og mistede for precis et år siden. Det var en hyggelig stund med den nærmeste familie hvor hun fyldte vores tanker. Der var både kage med et lys, balloner med helium som vi skrev hilsener på, stjernekastere og en lanterne som blev sendt op til hende.
Lige nu tager jeg en pause herhjemme, jeg ville have været i kirke, men jeg kunne mærke at jeg lige skulle tage en pause hvis overskudet rigtig skal være til stede i aften. Så jeg tager lige en stund for mig selv med tæppe, blog og disneys juleshow.
I aften bliver vi 17 mennesker, vi skal være i festsalen her hvor vi bor, så det bliver rigtig hyggeligt og jeg glæder mig til maden, hyggen og at give pakker.

Hvordan holder du juleaften?

Glædelig jul til jer, håber at I får en god dag på jeres måde

mandag den 1. december 2014

Mary hue

Jeg har strikket en "Mary hue" til min svigermor, som havde fødselsdag tidligere på måneden.
Jeg er rigtig godt tilfreds med huen, den er nem at strikke, og den er super blød i rasmilla yndlingsgarn som er 50% uld og 50% bommul.
Det at huen er strikket i forskudt rib, gør at den sidder rigtig godt på hovedet. Så mangler du et lille strikkeprojekt, eventuelt en lille julegave, så kan denne hue anbefales.

Faktaboks:
Strik nummer i år: 22
Lavet til: min dejlige svigermor
Opskrift: kan findes her
Ændringer: ingen
Størrelse: dame one size
Pinde: 4mm
Garn: Rasmillas yndlingsgarn strikket dobbelt 
Lager, rester elle nyindkøbt: købt for nogle måneder siden
Vægt / meter: 40 g / 280 m
Strikket af garn købt før 2014: 1,425 kg
Strikket i alt i år: 2,795 kg / 11.405 km

Jeg håber at I har haft en god første søndag i advendt. Jeg har tændt lys, og hygget med min lillebror og hans kone. Jeg har købt gran og forskelligt pynt til at lave en adventsdekoration, men jeg har ligget syg i går og i dag, så dette blev bare hurtig "smidt" på, som en midlertidig løsning, men jeg synes nu at det ser ret hyggeligt ud alligevel. I morgen skal jeg få købt en kalenderlys, det hører jo også med, synes jeg :)

lørdag den 1. februar 2014

Bluse på pind 10

Denne bluse strikkede jeg i julegave til min svigermor. Den er strikket af navia duo garn på pind 10, og er dermed meget let og luftig, og jeg er rigtig godt tilfreds med den :)
Blusen er strikket uden opskrift, men den er meget nem at strikke. Jeg har skrevet nedenfor, hvordan jeg har strikket den. 

Faktaboks
Strik nummer i år: 38
Lavet til: svigermor
Opskrift: Ærmer: Slå 28 m op med dobbelt tråd, og fortsæt med enkel tråd. Øg til i alt 36 m. For/bagstykke: Slå 90 m op med dobbelt tråd og fortsæt med enkel tråd. Der låses 6 m af på ærmerne og for/bagstykke der hvor ærmerne bliver sat i til ranglan. Ranglan aftagninger på hver 2. pind. Halsen lukkes af med dobbelt tråd når der er cirka 50 m tilbage.
Størrelse: M
Garn: Navia duo fra spole
Lager, rester eller nyindkøbt: Lager.
Vægt / meter: 100 g / 360 m

Strikket af garn købt før 2013: 4,525 kg
Strikket i alt i år 2013: 6,895 kg / 20,750 km

torsdag den 30. januar 2014

Babydragt fra navia hæfte

I efteråret kom der endnu et hæfte med opskrifter fra navia. Det er hæfte nummer 18, og som altid er det fyldt med lækkert strik. Jeg blev spurgt om jeg kunne strikke en baby dragt for at teste opskriften, og det sagde jeg ja til. Dragten, med tilhørende tophue, er rigtig lækker. Den er strikket med navia duo, så den er dejlig blød og lige tilpas varm. Opskriften var fin, men højre og venstre side på dragten er strikket hver for sig, og syet sammen efterpå. Hvis jeg strikker denne model igen, vil jeg strikke hele dragten ud i et, så jeg slipper for at sy den sammen når den er færdig strikket.

Markus i den lidt for store dragt
Dragten er strikket til min nevø Markus, og han fik den i julegave. Den er strikket i størrelse 74, så den er lidt stor til ham, men han bruger den dog når han er ude i vognen.
Alt i alt en dejlig opskrift som jeg kan anbefale, og jeg overvejer at strikke en i baby størrelse til en veninde der venter barn til sommer.

 
Faktaboks dragten:

Strik nummer i år: 35
Lavet til: min nevø Markus
Opskrift: navia hæfte nummer 18
Pinde:  3 og 3,5
Størrelse: 74
Garn: navia duo
Lager, rester elle nyindkøbt: da det er teststrik, har jeg fået garnet fra navia
Vægt / meter: 165 g / 600 m
Strikket af garn købt før 2013: 4,380 kg
Strikket i alt i år 2013: 6,710 kg / 20,180 km
Faktaboks huen:

Strik nummer i år: 36
Lavet til: min nevø Markus
Opskrift: navia hæfte nummer 18
Pinde: 3 og 3,5

Størrelse: 74
Garn: navia duo
Lager, rester elle nyindkøbt: da det er teststrik, har jeg fået garnet fra navia
Vægt / meter: 25 g / 90 m
Strikket af garn købt før 2013: 4,380 kg
Strikket i alt i år 2013: 6,735 kg / 20,270 km
Sådan ser dragten ud i hæftet fra navia

 

fredag den 27. december 2013

En anderledes jul...

Julen i år har været en meget anderledes jul... Natten til juleaften blev jeg faster til en lille smuk pige, som fik det smukke navn Sóley. 
Sóley blev desværre født næsten 4mdr for tidligt, og hendes lunger var for små til at hun kunne overleve. Vi fik dog 3,5 time sammen med hende, hvor vi sang for hende, og fortalte hende at vi elsker hende. Begravelsen finder sted i dag, og der siger vi farvel til hende for sidste gang, men vi vil dog huske hende i vores hjerte for altid. 

Da jeg i september fik at vide at min lillebror skulle være far, kunne jeg slet ikke lade være med at købe garn til den lille med det samme. Jeg købte garn til to stjernetrøer, en til pige, og en til dreng. Den til dreng strikkede jeg med det samme, men så opstod der komplikationer i svigerindens graviditet, og derfor strikkede jeg ikke pige versionen. Da Sóley så nu blev født og døde, ville jeg alligevel strikke noget til hende, for jeg er jo hendes faster, og jeg kan da ikke være nogens fater uden at de har fået noget strikket af mig...
Derfor har jeg strikket hende et lille tæppe som hun kan få med i kisten. Tæppet er strikket af det garn jeg købte to dage efter at jeg fik at vid at hun var på vej, så det har hele tiden været ment til hende, omend vi ville ønske at det var under helt andre omstændigheder.


Tæppet er 20x30cm og er strikket af trunte hjertegarn. Det vejer 30g og er strikket på pind 2,5.

Sov godt vores elskede Sóley

mandag den 31. december 2012

Gaverne under træet #2

Mine to yngre søstre fik også hjemmelavede gaver, nemlig stjernehuer.
Jeg har lavet dem i samme farver som de trøjer de fik af mig i maj.
Lilla pelstop til yngste søsteren der er glad for lilla
og bordeaux til den anden lillesøster der er tosset med bordeaux

Jeg havde håbet på at få nogle billeder af dem med huerne på, for man fornemmer altså ikke helt hvordan de ser ud, når de bare ligger fladt. Måske I får billeder senere...

Huerne er strikket i Léttlopi garn som jeg jo har masser af. Der er brugt ca 40g / 90m til hver hue. Den hvide er strikket med pind nummer 6 og 7, og den brune, som er mere baggy i det, er strikket på pind nummer 7 og 8. Huerne er færdige strik nummer 58 og 59 i år og dermed er jeg oppe på 9,815 kg / 12,830 km. Men de er ikke de sidste stykker strik i år 2012...


onsdag den 26. december 2012

Gaverne under træet :)

Glædelig jul til alle der læser med på bloggen :)
Billedet er taget en fra vores stue en vinterdag i November
Jeg holder jul i København sammen med min familie (forældre, 2 søstre og 2 brødre, den ene med kone og barn) men uden min mand. Det er både tomt og underligt at holde jul uden ham, men vi har selv valgt det fordi vi står overfor en flytning, og det koster ikke ingenting...
Vi har længe haft planer om at skulle flytte til København for at studere, og nu ligger det lige for døren. Planen er nemlig at min man flytter til København for at supplere i januar, mens jeg bliver på Færøerne indtil august. Grunden til at jeg ikke flytter med det samme, er at vi fik at vide, at vi ikke skule regne med en lejlighed før allertidligst i marts. Og da jeg ikke havde søgt om at komme ind til nogen uddannelse, så virkede det uoverskueligt og meningsløst at flytte uden at have noget fast sted at bo, og noget meningsfuldt at stå op til.
Derfor fortsætter jeg i vuggestuen hvor jeg trives utrolig godt!! :)  
Det bliver helt sikkert en udfordring ikke at bo sammen i flere måneder, men jeg tror nu at det nok skal gå godt alligevel.

Fordi vi er igang med at flytte (det tager godt nok lang tid at pakke når man har boet i et hus i 4,5 år) og renovere badeværelse i vores hus som vi skal leje ud, har der ikke været meget tid til at strikke julegaver, og jeg har ikke givet en eneste strikket trøje i år.
Men lidt strik er det alligevel blevet til...

Først to stykker bestillingsstrik:
En ret enkel, men meget pæn trøje til en middelaldrende kvinde.
Garnet er snældan to trådet (super lækkert og blødt!). Jeg vaskede det inden jeg strikkede trøjen, og det var bare SÅ lækkert at strikke med! Jeg ønsker mig helt sikkert en trøje i snældan to trådet garn, gerne snart ;) Jeg har brugt pind nummer 4,5 så trøjen er sådan en god mellemting mellem løst og fast strikket.
Trøjen er strikket rundt og så klippet op efterfølgende. Det gav mig en del udfordringer, og bremsede mig en del i processen. Men nu tror jeg at jeg har lært det til en anden gang.
Trøjen er mit 41. færdige strikkeprojekt i år. Jeg har brugt 400g / 1.440m

Den anden er en helt anden stil...
Den er til en ung pige/kvinde. Den er copycat efter den færøske designer STEINUM som har rigtig mange super seje trøjer og kjoler, bla er min favorit strikkjole hendes design 
Tjek hende ud på nettet og på fecebook !
Sweateren her er strikket i doppelt fritidsgarn på pind nummer 15, så den er både tyk, men også meget luftig og blød. Den er strikket med en tråd grå og en farvet tråd sammen. Det ses ikke så tydeligt på billedet, men der er strikket bobler skråt op på forstykket. Sweateren blev desværre lidt for kort, så jeg vil prøve og se om jeg kan få nogle bedre billeder af den når jeg skal lave den om.
Sweateren har været virkelig sjov og også hurtig at lave, selvom jeg skule finde ud af undervejs hvordan og hvorledes jeg skulle strikke den.
Bortset fra at den blev for kort, så er jeg meget tilfreds med den, og jeg ville blive glad hvis der var andre der bad mig om at strikke den, for det går bare hurtigt med så store pinde :)
Trøjen er færdige strik nummer 52 i år, hvilket svarer til et stykke færdigt strik om ugen(!!)
Der er brugt 510g / 720m fritidsgarn i 7 forskellige farver.

Og så til julegaverne fra mig til tre søskende:
En stjernehue à la Gudrun & Gudrun i hvid og pink navia trio til min kusine på 4 år.
En dejlig, sød gave, og utrolig hurtig at strikke.
Den er strik nummer 53 i år, og den vejer 45g / 55m inkl dusk.

Også en stjernehue. Den er til min kusine på 7 år. Jeg har ikke lavet nogen dusk, delvist fordi jeg slet ikke havde tid, men også fordi jeg tror hun vil blive mere glad for en pelskvast. Farverne er ikke så tøsede, men så passer den til hende, og også til den trøje jeg strikkede til hende da hun startede i skole.
Huen er færdige projekt nummer 54 i år. Den er strikket på pind nummer 4 og 5 og der er brugt 40g / 50m af navia trio fra rester.

Til min fætter på 10, strikkede jeg en simpel, mørkeblå hue. Den er helt almindelig, men lidt lang og derfor lidt mere ungdommelig og spænende.
Den er strikket i karisma fra drops som min mand købte engang for flere år siden. Han ville gerne have at jeg skulle strikke en vest til ham, men han havde ikke forstand for hvor meget garn man brugte, og derfor var der for lidt. Og så havde jeg heller ikke forstand på at strikke uden opskrift.
Godt at lidt af garnet kunne bruges nu :) min mand og jeg griner i dag begge af det søde køb han foretog sig dengang :)
Drengehuen er færdige projekt nummer 55 i år, den er strikket på pind nummer 5, og der er gået 45g / 50m. 

Med disse to trøjer og tre huer har jeg i år strikket 9,590kg og 12,165km.
Jeg mangler dog stadig at vise jer lidt endnu, og jeg håber lidt på at få en trøje færdig inden 2012 slutter.

Jeg håber at I nyder juleferien, det gør jeg ihvertfald. Det er så lækkert at have fri sammen med familien, og bare have tid til at være sammen, have tid til at bage, spille brætspil, gå ture osv :)
I morgen skal vi til færøsk gudstjeneste i en kirke i København, det glæder jeg mig til. For mig er det trods alt lidt hyggeligere at synge julesalmerne på færøsk, for det er jo det jeg er vandt til.

lørdag den 31. december 2011

Et par strømper til min lillesøster og godt nytår!

Sidste jul strikkede jeg en strømpe til min lillesøster som matchede trøjen hun havde fået i fødsesldagsgave. Jeg nåede desværre ikke at strikke den anden strømpe færdig inden jul, så derfor skrev jeg bare en seddel om at den anden strømpe vil komme snart.....................
Men, men, men.... Den stakkels søster skulle altså vente et helt år på at få den! Pinligt...
(og så hjalp min mor mig endda at strikke den færdig... pyha)
Jeg må måske bare indse at strømpestrikning ikke er lige mig??

Nåh, men færdige blev strømperne, og hun er glad for dem. Her er de: (eller rettere kun den ene, hun kunne ikke finde den anden da jeg skulle tage billede...)

Faktaboks:
Opskrift: Ingen
Lavet til: Min yngste søster Lilja
Størrelse: 38
Garn: Navia trio
Købt/på lager: Det blev købt til den tilhørende trøje
Pinde: nr 4 og 4,5
Hot or Not: Hot. Hun kan godt lide strømper der kommer lidt op ad benet så hun kan have dem udenpå bukserne.
Vægt / meter: 100g  / 240m  
Strik nummer i år: 51
Strikket i år (cirka): 10.295g / 29.335m


Jeg er nu hjemme på Færøerne igen, og jeg skal holde nytår sammen med min dejlige svigerfamilie, så jeg skal faktist ud ad døren lige om 2 minutter...
Det har været en rigtig, rigtig dejlig ferie i Danmark, og jeg kunne godt finde på ikke at være hjemme igen en anden jul. Det har været så dejlig hyggeligt og afslappende.
 dette billede tog jeg i flyet på vej afsted. En smuk måde at sige farvel til Danmark på :)

Jeg kommer til at vise jer nogle billeder fra turen, men I kan da lige se hvad jeg brugte til at tage billeder med :D
Mit nye canon spejlrefleks camera!!!! Nøj hvor er jeg glad for det! Jeg har længe, længe ønsket mig et bedre camera, men jeg havde ikke forestillet mig at det blev til et spejlrefleks camera indenfor de første år.
Jeg fik min bror til at købe det til mig d. 3 november, så jeg har faktist ventet meget længe på at få det. Men længe er det der godt skal være, ik?

Det her var det camera jeg havde før.... Ret nedslidt efter hånden. Så det er super dejligt at få skiftet ud :D


I morgen kommer jeg med et indlæg med en oversigt over det strikkede i 2011. Jeg strikker, og strikker og strikker på trøjen til min storebror. Jeg håber at jeg kan nå det inden klokken 12. Det finder jeg ud af. 
 Nu skal jeg ihvertfald ud af døren.

Godt nytår til jer alle, og tak for alt det gode i 2011 indenfor blogverdenen

Mvh Ása :)


tirsdag den 27. december 2011

juleferiestrik

Åh... det er så lækkert at have juleferie sammen med familien.
Vi slapper af og hygger, vi har været i tivoli, spist masser af lækker mad, gået ture osv osv, men indimellem er der også tid til noget strik...

Jeg strikker en trøje til min storebror, og egentlig ville jeg være færdig med den mens jeg var i Danmark, men det kan jeg godt se bliver noget knapt (jeg skal hjem d. 29.)
En ret almindelig grå trøje der skal have lapper på albuerne. Garnet er navia duo og det er på pind nummer 5, så det går alligevel rimelig hurtigt.


Og se så dem her!!


Lækre, lækre strømper fra min mor! Tænk at hun har strikket strømper til mig :)
Hun ved jo, at jeg mildt sagt ikke er specielt glad for at strikke strømper...

Jeg har ellers haft en super god jul, jeg kommer nok til at vise jer nogle billeder senere. Nu skal jeg på udsalgs-shopping :D

Ha' en god dag!

lørdag den 24. december 2011

Glædelig jul!

Jeg vil ønske jer alle som læser min blog en glædelig jul


Et lidt anderledes julekort: vi lavede julekager i går, og det her er hele min familie; mor og far (omma og abbi, som betyder bedstemor og -far) og så os søskende med partner. Sommerfuglen er solstrålen, niecen Miriam på snart 4, og så mine dejlige søstre Silvia og Lilja <3



Jeg holder jo jul i København, men min absolut yndlings - min kæreste mand Jóhan, han er hjemme på Færøerne sammen med sin familie, så ham kommer jeg til at savne rigtig meget i aften... :*
Elski teg skatturin :*

Jeg ønsker jeg alle sammen en rigtig glædelig jul :)
Ása

fredag den 23. december 2011

Julegaver

Her i december har jeg haft travlt med at strikke julegaver. Jeg nåede heldigvis alle inden jeg tog afsted til Danmark, men det var kun næsten...

Ta-da!! 3 stjernetrøjer, en bodystocking og et broderet billede

Faktaboks:
Opskrift: Ingen opskrift
Lavet til: Min niece Miriam
Størrelse: 4 år
Garn: Lettlopi
Købt/på lager: Lager
Pinde: nr 4 til kanterne og 5 til trøjen
Hot or Not: Hot :) Den er så sød, synes jeg
Vægt / meter: 170g  / 340m  
Strik nummer i år: 46
Strikket i år (cirka): 9.655g / 27.570m


Faktaboks:
Opskrift: Ingen opskrift
Lavet til: Min kusine Bjarta
Størrelse: 4 år
Garn: Lettlopi
Købt/på lager: Lager
Pinde: nr 4 til kanterne og 5 til trøjen
Hot or Not: Hot :) Den er så sød, synes jeg
Vægt / meter: 160g  / 320m  
Strik nummer i år: 47
Strikket i år (cirka): 9.815g / 27.890m


Faktaboks:
Opskrift: Ingen opskrift
Lavet til: Min kusine Sólja
Størrelse: 7 år
Garn: Lettlopi
Købt/på lager: Lager
Pinde: nr 4 til kanterne og 5 til trøjen
Hot or Not: Hot :) Den er så sød, synes jeg
Vægt / meter: 220g  / 440m  
Strik nummer i år: 48
Strikket i år (cirka): 10.035g / 28.330m


Faktaboks:
Opskrift: Navia opskrift, kan ikke lige huske hvilket hæfte
Lavet til: Min guddatter Sesilia
Størrelse: 1,5 år
Garn: Navia uno
Købt/på lager: Købt
Pinde: nr 3.5
Hot or Not: Hot :) Dejlig og sød. Blød og ikke FOR varm
Vægt / meter: 55g  / 385m  
Strik nummer i år: 49
Strikket i år (cirka): 10.090g / 28.715m

Og så et broderet billede også. Jeg elsker at brodere, så det har været sjovt at gøre det igen. Bodystockingen har moren øsnket sig, så nu håber jeg bare at de bliver glade for billedet.


Faktaboks:
Opskrift: Egen opskrift
Lavet til: Salg
Størrelse: 2 år
Garn: Navia duo
Købt/på lager: Lager
Pinde: nr 3.5 og 4
Hot or Not: Hot :) Så sød...
Vægt / meter: 105g  / 380m  
Strik nummer i år: 50
Strikket i år (cirka): 10.195g / 29.095m

En jeg arbejder sammen med havde set mig strikke sådan en, og hun syntes at hendes niece ville være SÅ sød i sådan en trøje ;) Så jeg nåede også at strikke en til hende.

Nu ligger pakkerne under træer rundt omkring, og jeg håber at de små modtagere og deres mødre bliver glade for dem.
Jeg er ihvertfald godt tilfreds :)

tirsdag den 20. december 2011

I modvind . . . / Change of plans

Nu er det rigtig, rigtig længe siden jeg har blogget... Grunden er at jeg de sidste uger har været langt nede i kælderen... Jeg har haft det ret hårdt, så jeg har ikke lavet særlig meget, kun prøvet at få nogle flere kræfter og blive i lidt bedre humør.

Det svinger altid en smule hvordan jeg har det, men de sidste uger har været ud over det sædvanlige... Jeg har ligget meget på sengen eller i sofaen, og jeg har haft meget fravær fra arbejdet. Heldigvis går jeg i en fantastisk behandling der hedder DAT (nogle steder kaldet BDP) hvor jeg både er til gruppeterapi/undervisning 2,5 timer om ugen, en time enkelt terapi plus mulighed for telefon kontakt 24 timer i døgnet. Jeg føler mig så utrolig, fantastisk heldig at jeg får så meget hjælp...

Jeg har nu fået hovedet over vandet igen, så nu er jeg forhåbenlig klar til at blogge igen :)  og 1000 tak til alle jer der troligt har fulgt min blog selvom her ikke har været aktivitet - 1000 tak! :)

Selvom jeg ikke har været aktiv på bloggen, og i det hele taget har været meget passiv, så er der sket en del aligevel. Jeg har strikket meget og så er jeg også lige fløjet til København :D
Som jeg tidligere har skrevet, så er Mr. J og jeg jo kommet ind på hhv. sosialrådgiver og pædagog uddannelse her i København....................MEN det er ikke derfor jeg er i Danmark nu. . .
Vi har nemlig besluttet os for at udsætte studiestart til feb 2013. Den beslutning har vi taget pga af min 'tilstand' eller hvad man nu skal kalde det. Og så tror jeg også at det er rigtig godt at jeg kan fortsætte er år i DAT på Færøerne før jeg flytter over til en evt DAT behandling i KBH.
Da vi i sin tid tog beslutningen om at vi skulle flytte til København i januar, så besluttede min familie sig for alle at holde jul i København (mine to brødre studerer i København, og så var det kun mor, far og de to små søstre som skule flyver over til KBH). Men så ombestemte vi os her for nok omkring 2 måneder siden - hvad skulle de så gøre?! Jo, mor og far har givet mig en flybillet i julegave, så nu er vi hele familien samlet i København for at holde jul, og det er bare så hyggeligt :)

Selvom jeg ikke har haft det godt, så har jeg da strikket en del alligevel. Jeg kan starte med at vise jer denne:


En skøn, SKØN sirri sweater til MIG :)
Den har været inde i mit hoved i snart et år, garnet har jeg haft i 4 måneder, og så tog den kun lidt over en uge at strikke! Jeg elsker den <3 (I får bedre billede og faktaboks senere)

Såh... Forhåbenlig kommer bloggen nu til at køre normalt, så stor tak for jeres tålmodighed i min 'pause'.

I morgen skal jeg med min lillebror som studerer medicin, ind på panum til en rundvisning af hvor han har sin daglige gang. Det glæder jeg mig til :)


P.S. hvis du ser denne sweater spasere rundt i København (sikkert nok i et shoppingcenter), så må du meget gerne prikke mig på skulderen og sige hej ;)