FASTE LÆSERE

Viser opslag med etiketten slowjuicer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten slowjuicer. Vis alle opslag

torsdag den 23. januar 2014

SAFTERNE STIGER.

Der bliver lavet juice - masser af juice, for det smager jo himmelsk.
Den første var en ganske harmløs en - appelsin, æble, citron, gulerod og ingefær og både jeg og JP kunne lide den. 



Ved den næste skruede jeg lidt op for sundheden, og fik dermed ryddet op i frugtskålen, så der var gulerod, æble, bladselleri, tomat, citron og lime - godt med lime - og et fed hvidløg i, for at gøre den ekstra sund, 



men JP, ja han troede vist at jeg ville tage livet af ham - fy for s.... - jeg syntes den var god, sund og stærk, og måtte drikke det hele selv. Dog blev JP's glas sat i køleskabet til næste dag, og jeg må indrømme at det smagte bedre, nu da det var iskoldt.



For at gøre skaden god igen, tænkte jeg at jeg hellere måtte lave en rigtig "sportsmandsdrik" til ham, med gulerod, æble, rødbede og citron. 
Her kan i se hans svar på mit bud




"en god "Hvede" ved man hvad er. 

Jeg fortsætter nu med mit daglige 'fix' - og vi er begyndt at diskutere, om jeg skal have maskinen med i februar, når vi skal en tur til Tyskland. 

Ved siden af al denne saftsundhed, fortsætter jeg med min glutenfri kost. Det går fint, dog uden at jeg mærker de helt store forandringer, heller ikke da jeg syndede lidt i tirsdags, hvor vi spiste på restaurant Mongolian i Hjørring, og der gled et par friturestegte rejer og kyllingestykker ned. 

Ellers holder jeg mig mest muligt inde i varmen, med ild i brændeovnen, Arne Dahl's "Stoleleg" i ørerne - når der ikke er håndbold, og strikketøjet i hænderne. Ponchoen til Kristine er færdig, men i får den først at se, når hun selv har godkendt den, så det må vente lidt - den er ellers så fin. 



mandag den 20. januar 2014

SNEET INDE - OG UDE.

Så kom vinteren og sneen da godt nok til Nordjylland, og selvfølgelig netop på det tidspunkt hvor JP skulle med toget hjem fra Horsens. 
Jeg sad jo her i Lønstrup og kunne fortælle hvordan det så ud heroppe, så i stedet for at forsøge at begive sig hjemad, og ende i Hjørring, uden bus til Lønstrup, fik han Rosa, der jo alligevel arbejder i nærheden af Horsens, til at hente ham, så han kunne overnatte i Aarhus. 
Jeg fik endnu en aften alene i snestormen, men heldigvis med rigeligt med briketter så brændeovnen kunne gløde. 
Farmor var glad for at få overnattende gæster, og JP og Rosa kunne smutte i haven og ordne fortov, for i Aarhus var der regn og slud, der frøs til is, så der måtte saltes. 
Lørdag skulle turen så gå retur til Lønstrup - men det tager tid og koster penge, så Rosa og Claus tilbød at køre JP hjem. Claus skulle lige sove efter at have været på nattevagt, så tiden blev brugt til en tur i Bilka, og se lige hvad de købte til mig. 


Turen til Lønstrup gik ok. Det var kun fra Aalborg og nordpå at det var rigtig slemt, men Claus er jo øvet i at køre i al slags vejr, så det var trygt at få både JP og maskinen hjem, under politibeskyttelse. 
Efter en hurtig omgang aftensmad, vendte Rosa og Claus hjem igen - Claus til endnu en nattevagt - og jeg gik i gang med at lege med min nye ven.