FASTE LÆSERE

Viser opslag med etiketten påskeæg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten påskeæg. Vis alle opslag

lørdag den 7. april 2012

ARNE OG CARLOS OG DERES SMÅ PÅSKEÆG

Fredag den 23. marts var Arne og Carlos på besøg i "Fandango" i Aarhus - så allerede torsdag gik min tur til Aarhus.

Det var et fint arrangement, i en fyldt butik - og de fortalte levende og med stor humor om deres strik. Et par rigtigt hyggelige fyre, de to.


Ud over et rigtigt hyggeligt arrangement fik jeg også deres nye bog med hjem - og endda i signeret udgave.


Siden da har jeg haft gang i strikkepindende - de første æg blev strikket i strømpegarn, men dem var jeg ikke helt tilfreds med, så nu pynter de på terrassen.
De næste blev strikket i bomuldsgarn og det var straks meget bedere.
I dag har JP klippet lidt kraftigt i vores kirsebærtræer og et par af grenene har fundet vej ind i stuen, så jeg nu har det fineste påsketræ.


Der er flere æg undervejs og efter påske skal de vaskes og formes - men lige nu skal de bare pynte som de er.