Der er stadig gang i kortfabrikken - og Oscar hjælper til.
Også når jeg har sytøjet fremme er han på pletten, men når jeg finder støvsugeren frem - piiiiist - så er han væk. Nå, han kan nok ikke lide at gøre rent.
I sidste uge fik jeg, for første gang i mange år, bestilt papirbilleder af nogle af mine fotos - og nu har jeg tryllet et par kort frem. De er helt ok, men jeg skal se om jeg kan finde et sted hvor jeg kan få dem trykt på mat papir - det tror jeg de vil blive bedre af. Det er nu sjovt at ens foto bliver brugt til andet end at lægge på bloggen, eller til kun at ligge på computeren.