FASTE LÆSERE

Viser opslag med etiketten Lønstrup Cafe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lønstrup Cafe. Vis alle opslag

onsdag den 24. august 2011

FOTOKURSUS I VRÅ # 3.

Efter en pause var vi klar til at gå igang igen. Vi blev nu delt i 2 hold - et som skulle arbejde med photoshop og et som skulle i studiet og lege med portrætfoto og lyslægning.

Jeg var i studiegruppen og vi fik her fortalt om lyset og hvordan det virker i forhold til portrætfotografering.
Vi skulle derefter tage portrætter i sollys, skygge, direkte og indirekte flash.


Trætte efter dagens tur kneb det lidt med at holde fokus, men vi havde det sjovt.


Efter aftensmaden havde vi mulighed for at arbejde videre, men vi var en lille flok der trængte til luftforandring - og hvor finder man den ?
- I Lønstrup selvfølgelig -

det var jo i aften at Muleskinners spillede på Cafeen.


Vi havde en rigtig hyggelig aften og det var dejligt at få tankerne lidt væk fra foto.


Onsdag formiddag gik det igen løs i studiet og denne gang var vi lidt mere seriøse - og huskede at forbinde softbox og kamera.

Annette tog dette dejlige billede af mig og jeg syntes det fortjener at komme i "glas og ramme."


fredag den 29. juli 2011

EN DEJLIG FØDSELSDAG #2.

Om aftenen havde vi bestilt bord på Cafeen - Kristine kom med gave - der ud over penge fra farmor, var den eneste gave jeg fik - fra Kristine, Oscar, Rosa og Claus.


Jaaaaaaa, - 
Kristine havde været en tur forbi Mogens.
 Jeg elsker hans smukke keramik.
Jens Peter har dog ikke glemt mig - gaven fra ham venter forude, men du kan se den her.

Mens jeg pakkede gaven ud, fremtryllede Peter de dejligste bøffer - han er en sand mester - og min tallerken blev serveret af the Chef himself - syngende fødselsdagssangen. Tak Peter.

 
Efter den dejlige middag gik vi en tur langs stranden,


hen imod fyret - til anden trappe.


Jeg har én gang gået ned ad trappen - det gør jeg aldrig mere - 
men opad går det -
især når der er indlagt kyssepause på halvvejen.


Havet var smukt herfra


og byen også


Da Kristine var kørt hjemad fandt JP ost frem og jeg hyggede mig med de to herrer her, inden jeg gik i seng - mæt, glad og


én dag ældre.

mandag den 25. juli 2011

UGE 29 I LØNSTRUP.

I Skagen har de "Hellerup-uge" i uge 29, men i Lønstrup er uge 29 "Dissing-uge".

Dissing, Dissing, Lass og Dissing giver koncert i Cafeen i Lønstrup 4 aftner i uge 29.
Jeg må med skam melde at i år havde jeg næsten glemt det, men det lykkedes os - den sidste aften - lørdag, at få et ekstra 2mandsbord klemt ind - aller nederst i salen. 
Vi starter med spisning og derefter er der koncert.

Jeg har været hele skalaen i "hade eller elske" Poul Dissing - 
som yngre syntes jeg han var skrækkelig - så var der en periode hvor jeg gerne ville høre ham, blot jeg kunne blive fri for at se på ham og nu - ja, nu elsker jeg ham med hud og hår.
Jeg kan slet ikke få nok af hans sange og ikke mindst hans fantastiske fortælleevne.
Hans samspil med drengene - der efterhånden er blevet til mænd - er eminent - og de - drengene - bliver bare bedre og bedre.
Jeg glæder mig allerede til uge 29 næste år.

 

 og så lige et med hat.

 
Det var en dejlig aften - der efter koncerten blev forlænget med terassehygge,  i hyggeligt selskab med sommerhusfolk fra Harrerenden, i den dejlige, lune sommernat.