Vi har været på vandet i weekenden, men det betyder ikke at man ikke kan strikke - jeg medbragte noget strikketøj i bomuld og bomuld/viscose/silke.
I bomuldsgarnet strikkede jeg disse vimpler de skal bruges den 18. juni hvor Seriøst strik for sjov markerer World Wide Knit in Public på Tangkrogen i Aarhus. De skal ligesom reklamere lidt for arrangementet - husk alle er velkomne.
Første gang jeg var til møde i foreningen Seriøst strik for sjov, havde nogle navneskilt på og det er jo smart når man ikke kender hinanden. Nogen sagde smilende at navneskiltet skulle være hjemmelavet. Det synes jeg var en sjov idé og da jeg gik til strikkecafé med dobbeltstrik hos Fandango tænkte jeg at jeg lige kunne strikke et navneskilt i dobbeltstrik!!! Det ved jeg nu vil tage meget lang tid.
Kort efter fik jeg idéen om at filte et navne skilt og det er noget bedre selvom det er lidt langt,besværligt at hedde Susanne i den sammenhæng - mon ikke Lis ville være bedre :-)