Viser opslag med etiketten Isager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Isager. Vis alle opslag

torsdag den 27. februar 2025

Holgers sweater

 Da vi var forbi Isager på en sommertur så Lars Holgers sweater og sagde at hvis jeg ville strikke en sweater til ham skulle det være den. Det noterede jeg mig.

Her i januar blev Lars forkølet og fik blærebetændelse så han frøs meget og han var endelig moden til en uldsweater. Efter nøje overvejelser valgte vi Holger sweateren og besluttede os for den originale garn.

Opskriften indeholdt ikke hans størrelse, det holdt mig tilbage. Den måde modellen var lavet på gjorde, at jeg godt kunne forstørre modellen, men synes samtidig, at det er irriterende at købe en opskrift, som ikke er komplet. Man mand måler 130 cm om brystet og den største størrelse (L) var 2 * 64 cm

Men efter en del overvejelser faldt valget sweateren:

Jeg lagde 18 masker til i omkredsen så brystvidden bliver 2 * 68,5 cm.

Jeg målte på andre sweatre og lagde 3 cm til i længden: 73 cm i hel længde.

Hos Tøndering mente man at 50 gram af hver farve Jensen Yarn var nok - håbede hun og tilføjede at heldigvis er sweateren i striber.


Igen mangel at man ikke ved hvor meget garn man skal bruge - jeg købte for en del penge.

Jeg brugte:

91 gram råhvid Isager Alpaca 1
74 gram Koksgrå Isager Alpaca 1
283 gram råhvid Jensen Yarn
232 gram koksgrå Jensen Yarn.

Heldigvis var der nok garn.

torsdag den 1. august 2024

Sommertur

 Vi nyder altid at køre bil sammen, Lars er meget glad for at køre i bil og jeg har stille og hyggelig strikketid for vi snakker så godt i bilen.

Målet var måske Skagen - måske Tversted og se lidt af Vesterhavet.

Vi kørte langs østkysten og tog de små færger ved Udbyhøj og Egense/Hals.

Vi besluttede at køre til Tversted og se Isagers butik og skolen og det var godt for det var virkelig en god oplevelse. Butikken var en æstetisk flot oplevelse, der var brugt mange kvm og garn og modeller var virkeligt flot sat op det var dejligt og beroligende at gå rundt at kigge.

Skolen var også spændende og det er så dejligt at se en "forladt" bygning blive brugt/udnyttet så godt. Den milde sommersol gjorde bestemt også noget godt for oplevelsen.




Jeg købte også lidt souvenirgarn - bagtanken var et Sophie Scarf til min nabo, som har ønsket sig et Sophie Scarf mere; Isager tweed og Merilin - begge i sortmeleret. 



Det blå hun fik bruger hun ret meget, så det var godt at hun fik det. 

Lidt af hjemturen kørte vi på stranden og mindedes andre gode ture der med familie og venner. Resten af turen gik ad de store veje og vi kørte med solen i ryggen og nød sommeren...

søndag den 29. januar 2023

Åboulevarden

 Først ville jeg ikke købe Susie Haumanns nye bog "Strik til vinter", da jeg ikke synes der var så meget for mig. Specielt rullekraveblusen Åboulevarden synes jeg lignede en Susie Haumann-model jeg tidligere havde købt. Jeg synes ikke jeg fik noget nyt.

Men så opdagede jeg at præcis Åboulevarden var strikket i Merilin og det havde jeg på hylden. Godt nok købt til et andet projekt - på udsalg hos Bettekun. garnforbruget svarede til det jeg havde købt ind så jeg omprioriterede.

Samtidig var Black friday-tilbud hos Garnkisten, så røg bogen i kurven.

Det er virkeligt noget lækkert garn, at strikke med og jeg nød processen. Garnet blev aet mange gange. Da den blev færdig og kom på ginen blev den også aet en del.

Jeg synes stadig den er så flot, men jeg er ret spændt på hvrdan den holder faconen. Hvis den holder faconen godt vil jeg lave en mere i en rød med den sorte tråd.

Jeg strikkede på p. 3,5 og brugte lige over 6 nøgler = 602 gram