Viser opslag med etiketten Filcolana. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Filcolana. Vis alle opslag

onsdag den 21. maj 2025

Elliot - gevinst fra julebanko 2024

 Jeg vinder ikke så tit til banko, men til Garnkistens julebanko vandt jeg!! Hvor hyggeligt.

Gevinsten var 3 nøgler Merci + en Filcolana opskrift på en bluse. Jeg stillede det bare op hylden så kunne jeg lige snuppe det en dag jeg ikke lige havde noget klar.

Merci føles vidunderligt blødt af et bonuld-/uldgarn at være og jeg har undret mig! Jeg har en sær ide om at Merci var et rent bomuldsgarn engang for længe siden?

Jeg synes at blusen lidt irriterende at strikke bl.a fordi man lige strikker strukturmønstret omvendt efter der er delt til knapstolpe og designeren skriver intet om det. 

Blusen er blevet fin også skal nok blive brugt - engang!



onsdag den 14. august 2024

RestePetra til samstrik

 Så lavede Jaffelaf en samstrik, hvor vi skulle strikke restetrøjer! Det havde jeg lyst til og da min første Petra ikke er helt perfekt, da den f.eks. har for dybe ærmegab, så tæmkte jeg det skulle være den.

kravene er bl.a at det skal være rester, rester forstået som det der er tilovers fra en sweater/cardigan. Det vil sige, at hvis man har hele nøgler til overs så opfattes det også som rester.

Sort kunne blive min bundfarve, da jeg havde købt alt for meget BC Bio Shetland til min sorte Classic, som jeg strikkede sidste år. Jeg havde ikke gennemskuet det med løbelængden.

Tanken var sort bundfarve også hvid og rød. Jeg havde en lys rosa Arwetta til overs fra den første Petra, den fik samme rækkefølge i mønstret. Så fandt jeg grå og røde farver frem.

Jeg havde også  en rest Paia fra et tørklæde Zig-zag sjal med glimmer fra Garnkisten.  Den har jeg flyttet en del på, så det var fedt at få den brugt. Tihi - der var bare ikke nok. Der stod man skulle bruge 50 gram og jeg havde ikke gennemskuet at mit nøgle var et 25 grams nøgle.

Det er jo en restetrøje og jeg havde flere rester, jeg fandt noget Klitgarn købt hos Læsø uldstue og som jeg strikkede en Athene gudedatter af. Sammen med noget sort sølvglimmer overtog det pladsen. Jeg tror der skal et skapt og opmærksomt øje til at gennemskue udskiftningen - øjet har det at udjævne sådanne ting.

mandag den 22. juli 2024

Petra

 Petra er en af de gratis Filcolana-modeller jeg har kigget en del på, men da det både er en lidt tyk bluse og den ville koste en pæn sjat lagde jeg den til side.

En dag lagde Maja fra Jaffelaf et billede på instagram, hvor hun havde fundet rester til en Petra. Jeg havde lige siddet og kigget på noget pink Geelong jeg købte i 2018 og besluttede at det skulle bruges op. Det passede faktisk fint til hovedfarven også gik jeg på lageret og fandt skønne pink alternativer. Faktisk fik jeg brug for noget Jawoll jeg købte sidste gang hos Garn10 for at bruge indgangsbilletten.

Mine pink farver lignende hinanden, så jeg kørte ud til Garnværkstedet og fandt 313 Bubblegum og 318 Ballerina (måtte godt have været en anelse mørkere.

Jeg fik aldrig rigtigt valgt størrelse og prøvede henad vejen, hvilket gav anledning til følgende:

Da jeg havde strikket mønsterrapport til str. S og M prøvede jeg blusen på og selvom den "kun" målte 50 cm på ryggen, synes jeg den var lang nok.

På dette tidspunkt har jeg 225 m, så jeg rammer ikke  nogen af størrelserne, Selvom jeg nok egentlig strikker en af de større størrelser har jeg kun strikket 5 pinde glat.

Jeg tog ind efter næststørste størrelse. 

Jeg var lidt bekymret for om jeg havde nok masker til ærmet, jeg glemte at tænke på at man normalt tager masker ud når skiller ærmer fra. Jeg tænkte heller ikke på at jeg kunne have taget færre masker ud.

På ærmerne tog jeg ind til 50 m og startede ribben på p. 4,5, men efter et par cm skiftede jeg til p. 4.

Ærmegabene er for dybe og jeg overvejer om jeg kan fikse det ved lidt syning og afklipning.

Blusen er færdig og jeg elsker den og bruger den rigtigt meget allerede nu selvom det er sommer.

Garnet lagt i rækkefølge, så jeg bare lige kunne snuppe lige den farve jeg skulle til.


tirsdag den 13. februar 2024

Mascara sweater

 Den har stået på min huskeliste siden den kom frem og jeg har skrevet i min huskebog hvor meget garn jeg skulle bruge, hvis nu jeg faldt over et udsalg.

Og det gjorde jeg, Tante Hanne i Odder havde 20 % på grund af ophør. Jeg ville have en rød bundfarve og sort mønsterfarve. jeg købte Alva og Tilia med rabat til bundfarven, men de sorte farver var væk. Heldigvis havde jeg 1,5 nøgler sort Tilia på lager efter min Hyacint og planen var at købe et nøgle sort Alva og så kom snestormen.

Jeg gik på lageret og fandt et gråt nøgle fin alpaka (2014) fra Garngaragen og sammen med det sorte Tilia fremstår det sort.

Hvorfor hastede det nu sådan? Fordi jeg skulle deltage i Bybastrups KAL #stribefestijanuar. 

Det fine mascaramønster er vævestrik og er enkelt at lave, jeg havde ikke svært ved at forstå det, men det er en fordel at kende til vævestrik.

Det er fin model og jeg har fået mange positive kommentarer, når jeg har den på.

Forbrug:

Alva, rød: 135 gram

Tilia, rød: 115 gram

Man strikker reelt kun 2 rækker med den sorte:

Tilia, sort: 8 gram

Fin alpaka: 7 gram

mandag den 18. december 2023

Esthers fætter

 Jeg har allerede strikket en peacocksweater til niecebarnet Esther, men da nevøbarnet Gry har fået 2 ting virkede det ikke helt retfærdigt, så jeg kiggede lidt på huer og cowls og lignende. garnet skulle være fra lagret.

Jeg faldt over huen Fætter fra .... af Susie Haumann og den er strikket i Filcolanas Peruvian Highland uld og det har jeg på lager. Jeg fandt en flot pink til bundfarven og lidt sort til lidt af mønstret. ;-) De ved jo ikke hvor højt mønstret skal gå op!! ;-)

Det var godt at jeg ikke skulle strikke så meget mønster for jeg fik ondt i albuen. Da jeg stoppede med at strikke mønstret forsvandt smerterne, jeg må holde lidt underligt på det.

Der var ikke helt nok i de 50 gram til bundfarven, måske fordi jeg ikke strikker mønster hele vejen op ad huen (Jeg ved ikke om man sparer garn i bundfarven når man strikker flerfarvet - der er jo en tråd bagved). Det betød at de sidste småbitte omgange blev strikket med sort og da pomponen også skulle være sort tænkte jeg at det nok skulle gå - og det
synes jeg at det gør.

Forbrug: 

50 gram pink Peruvian

12 gram sort Peruvian.

søndag den 24. september 2023

Inger

 Jeg synes det var en fin opskrift Filcolana havde lagt op, så jeg var igen på lageret og finde garn og lavede endda en strikkeprøve. Den passede.

Jeg gik i gang med at strikke str. 3 mdr. Opskriften var fin og huen blev fin, men jeg synes den ser så lille ud, at jeg undrer mig, mon den kan passe en på 3 mdr.

Heldigvis er der en ny lille baby på vej i familien, så jeg håber den passer en nyfødt decemberbaby.

Jeg brugte 40 gram Filcolana Arwetta - jeg strikkede i dobbelt garn.

P.S.: Det er lidt svært at måle strikkefastheden på den færdige hue, da den er så lille.

Huen er næsten mindre end strikkeprøven, som jeg lavede 2 gange på 2 forskellige pindestørrelser.


fredag den 14. april 2023

Gefion - en grøn og en blå

 Sidste år strikkede jeg en bunke til barnebarnets fødselsdag. Heriblandt en lille Gefion. Allerede ved udpakningen viste hun interesse for den lille top. I følge hendes mor blev den meget brugt, så det blev oplagt at strikke en ny (str. 4 år). Jeg synes jeg havde købt noget blåt bomuldsgarn, men det kunne jeg ikke finde så jeg strikkede en grøn med garn fra lageret.

Forbrug: 127 gram Mondial Cotton Soft Bio / 458 m (løbelængde 180 m)

Da den grønne var færdig fandt jeg det blå garn og så kunne jeg ligeså godt også strikke en blå.

Forbrug:   106 gram Mandarin Petit / 378 m (178 m)

Jeg undrede mig over at jeg havde brugt noget mindre Mandarin Petit end Cotton Soft bio, det kan jeg ikke rigtigt se nogen forklaring på, da løbelængden er nogenlunde den samme.

Den grønne er lidt bredere, men den blå er lidt længere.... 



tirsdag den 27. september 2022

Den lotusløse lotusbluse

 Jeg købte lidt forskelligt hos Kirsten i Fra Lager til Liv, garn og opskrift til Vesterhavst-shirt også det her Pernilla-lignende håndfarvede garn. På billedet var det så flot, men da jeg fik det hjem blev jeg i tvivl og jeg kredsede længe omkring det.

Til sidst besluttede jeg mig for at strikke Lotusblusen fra Filcolana bare uden Lotusser. Primært fordi jeg ikke kunne beslutte mig for kontrastfarven. Jeg har strikket den før, men den blev for stor, så jeg vidste at den skulle være et nummer mindre.

Det hjalp, men der er stadig noget pludder. Lige over brystet flaner den, jeg tror der bliver taget for mange masker ud på det sted. Det må jeg se at finde ud, hvis jeg strikker den igen.

Da det er håndfarvet garn og jeg ikke er vild med at garnet pooler valgte jeg at afprøve spiralstrik som bl.a er anbefalet af Pia fra Fiftyfabulous. Det gik virkeligt godt, det fungerede virkelig godt og var afslappende og ikek spor anstrengende. Det hjalp selvom dere r en lille smule pooling.

Jeg har brugt den ret meget siden den blev færdig og jeg har også lige strikket pulsvarmere.

Til str. L har jeg brugt 264 gram.

mandag den 11. juli 2022

En blå cirkusprinsesse uden striber

 Jeg havde det her blå uldgarn og barnemoderen har givet udtryk for at hun helst vil have ensfarvede cardigans for nemmere at kunne "style". Det blå uldgarn skulle så brugers til en cardigan og jeg fandt en af de nye hos Filcolana: Cirkusprinsesse, som passede i strikkefastheden.

Jeg udelod striberne og fulgte ellers opskriften. Sikkert på grund striberne strikkes knappestolper og halskant bagefter. Opskriften er lavet af  Else Schjellerup. Mens jeg strikkede synes jeg, at opskriften var lidt kluntet, men da jeg skulle til at lave knappestolper var der tænkt over tingene: Der slås flere masker op i enderne og knaphullerne er også stærkere end det jeg oftest ser. Den måde maskerne slås op på hindrer at knappestolperne trækker sig i enderne - de flugter fint. 

Derudover var det en smart måde maskerne tælles, så man får hjælp selvom man ikke har fået det helt præcise antal masker. Opskriften er gratis, hvis du har lyst til at kigge eller strikke kan du kigge der.

Jeg valgte de fineste knapper med blå blomster og en en pink midte - de er så fine, men det er ret træls, at når man syr dem blåt gran så forsvinder den pink midte.

Jeg delte min skuffelse på Instagram og fik flere gode forslag, heriblandt et råd om at sy knapperne i med pink garn.

Det gjorde jeg og det virker.

Jeg har strikket på pind 3,5 og 4 og brugt 150 gram garn / 525 m uld.




torsdag den 17. februar 2022

Helsinkisjal

 I 2021 kørte Jaffelaf en KAL strikdanskestrømpermedJaffelaf2021, jeg deltog med 3 par strømper, men da jeg ikke bruger særlig mange strikkede strømper strikker jeg jo ikke så mange af dem. Jeg har heller ikke nogen mkring mig som gerne vil have strikkede sokker - også er dte jo helelr ikke sjovere at strikke sokker. 

Sidst på året annoncerede Jaffelaf en ny samstrik: "Et sjal pr. kvartal" eller "Strikdanskesjaler med Jaffelaf2022" - altså udover endnu en med sokkerne.

Et sjal pr. kvartal passede mig, 4 sjaler om året er fint og nyttigt.

Sjalet for 1. kvartal blev Helsinkisjalet af Birgitte Zeuner fra BirgitteStrikker. Det er assymmetrisk og faldt lige i min smag.  Det gik faktisk ret hurtig og var rigtigt sjovt.

Jeg købte Pernilla fra Filcolana, jeg købte ind til det store, men endte med at strikke det lille og det fungerer fint som lidt dekorativt på mine sorte og sort/røde bluser.

Jeg har brugt:

Rød: 30 gram

Sort: 60 gram

Hvid: 25 gram

Jeg er klar til sjalet til næste kvartal :-)

onsdag den 1. september 2021

Rød Fabienne

 Der bliver jo snakket og skrevet en del om størrelsesinklusion og hvad der passer til kroppen. Jeg har det med at strikke alt lidt længere for at dække topmaven. Kloge hoveder siger, at jeg skjuler andre ting - f.eks. der hvor jeg er smallest. Det har jeg hidtil valgt at ignorere.

Samtidig har jeg en sort/hvid kjole, som være fin med en kortere jakke. En dag fik jeg øje på Filcolanas Fabienne, som er en lidt kortere model. Jeg bestemte mig for farven Chinese Red i Peruvian Highland Wool - det ville nemlig klæde kjolen utroligt godt.

Nu synes jeg at det skulle prøves med en kort model.

Jeg lavede en strikkeprøve, som jeg ikke vaskede. Strikkefastheden skulle være 20 m og 28 p og min var 19 m og 26 pinde. Jeg kunne ikke komme tættere på og valgte str. L som egentlig så var til den lille side.

Det er en fin opskrift, hvor jeg fik prøvet italiensk opslag, som jeg synes er rigtigt fint. Modellen er strikket nedefra og op og i stedet for raglan indtagninger var indtagningerne lavet så de lignede tilsatte ærmer - eller hvad det nu hedder...

Da jeg var færdig sad den fint.

Så vaskede jeg den på uldprogrammet og den var vokset, 3/4 ærmerne var blevet helt lange og jeg kunne også se det i længden. Jeg målte strikkefastheden og den var 18 m og 24 pinde. 

Først ærgrede jeg mig og bebrejdede mig selv, at jeg ikke havde vasket strikkeprøven og justeret og valgt en endnu mindre størrelse. Men så overvejede jeg om jeg havde turdet det. Det er svært for mig at vove at lave noget anderledes i håb om at det først passer når det er vasket!!

Jeg skal nok få brugt den - den er fin nok, men den blev ikke som jeg gerne ville have.

Forbrug: 1000 m - jeg strikkede jakken 1 cm kortere end opskriften angiver og gør man det skal man have gang i det 11. nøgle. 

Bonus; Jeg fik hakket Italiensk opslag af i strikkeudfordringen 2021.

tirsdag den 13. juli 2021

Min Persica

 Jeg så Persica da Filcolana præsenterede den kollektion Persica var en del af og den lignede lige noget for mig med den høje halsudskæring. 

Jeg printede opskriften og kiggede på strikkefastheden, fandt garn på lager og lavede strikkeprøver.

Da alt dette var på plads begyndte jeg at strikke og var kommet langt - så læste jeg opskriften!!

  • Jeg har ikke strikket drejet ret, som opskriften sagde
  • Jeg havde overset at Paia kun var indenfor kanterne
  • Da jeg ikke havde Paia - droppede jeg venderækkerne i kanterne
  • Jeg strikkede cardiganen længere end opskriften 
  • Jeg forstod ikke "Vending med tvillingmasker" og lavede German short rows
  • Jegforkortede ærmerne, de var for lange - selv til mig
Alle disse ting gjorde at jeg tvivlede en hel del på den og den kom til at ligge stille i lange perioder.

Men så begyndte jeg vist at følge opskriften og nu er cardiganen færdig og jeg synes faktisk den er blev rigtig god.

Jeg brugte 228 gram Shetland Original Woll 450 og 143 gram Rowan Kidsilk Haze.

søndag den 21. marts 2021

Toldboden

 Da Kastellet udkom hos Filcolana strikkede jeg den straks, men det kidsilk den indeholdt stak mig og da jeg kun vil bruge den som bluse blev den ikke brugt særligt meget (jeg har lige solgt den til en som vil bruge den som vest). Egentlig kunne jeg nok godt have forudset det, men sådan er det.

Nu kom så Toldboden strikket i Merci, ja så kom den på listen. Jeg faldt en pæn bunke Blackhill CottonWool, som jeg engang har købt hos Garnudsalg (nok for at undgå at betale porto). 

Jeg har brugt 245 gram af CottonWool'en og strikket på pinde 2,75 og 3.

Hvis jeg strikker den igen vil jeg tage lidt færre masker ud på sidste udtagningsomgang, så den ikke buer så meget og ærmerne måske bliver mere lige.

Til gengæld er jeg fuldstændig vild med at halsudskæringen sidder helt tæt til halsen i min udgave :-)

fredag den 14. februar 2020

Ikke lutter rødstrømper?

En baby skal have sokker - fine sokker!

Jeg har altid givet barselsgaver - oftest strikket! Der er allerede et par niecer som har fået og nu er det mandens datter som venter sig og hun skal da have en hel del. Samtidig er der nu også en nevø som venter sig - så der skal strikkes en hel del.

Først strikkede jeg disse efter en gammel opskrift fra min mors gemmer - en opskrift fra Alt for Damerne april 1959.




Efter disse gik jeg i gang med 2 forskellige typer: Babystøvler af Rachel Søgaard fundet på Filcolanas hjemmeside og Saartjes booties. Jeg har strikket babystøvlerne flere gange og de er så søde. De er strikket i Arwetta.

Og i samlet flok ser de da så fine ud.
Bagerst ser man "Saartjes booties" lukket på krydsmed knapper, dem er jeg ikke tilfreds med. De virker meget udringede og jeg tror ikke rigtigt de vil sidde ordentligt, jeg er i tvivl om det er opskriften, der ikke er god nok eller om det er garnets skyld. Det er garn fra lager og ikke så god kvalitet som Arwetta.

Hvor der handles, der spildes.

fredag den 9. august 2019

Køreposedragt

Jeg har strikket en køreposedragt - bare fordi jeg havde printet opskriften og havde garn på lager som passede. Opskriften hedder Phoca er fra Filcolana.

Den skal nok få et hjem på et tidspunkt.

Jeg har strikket dragten med 2 tråde, 1 tråd Navia Uno og 1 Navia Duo. Dragten er helt gennemknappet og man kan knappe benene sammen så barnet kan spændes fast i en barnestol eller som en dragt uden "bund" til middagsluren i barnevognen.

Vældig smart - tror jeg.

Jeg har brugt 120 gram Navia Uno og 200 gram Navia Duo og 14 knapper, som jeg heldigvis havde på lager.

Dukken skulle også prøve, men hun er lidt kort til dragten.


lørdag den 2. marts 2019

sailorbluse

På et tidspunkt strikkede jeg denne lille stashbuster, jeg havde lidt garn på lager, som jeg vejede. Jeg  søgte påRavelry efter opskrifter til lige præcis den mængde garn og så fandt jeg Wee Lima på Ravelry. Da jeg strikkede den synes jeg den lignede en lille sømandstrøje og at de små gyldne knapper klædte den.
Da så nogen i vennekredsen skulle have et barnebarn kiggede vi i gavekassen efter gode barselsgaver og der blev denne blandt andet udvalgt.

En aden i familien synes også den var fin og ville høre om hun kunne få en i str. 2 år. Jeg købte garn og gav en pris.

Det blev bragt videre og jeg hørte aldrig mere. Jeg havde alligevel lyst til at strikke blusen og fandt en opskrift i KlompeLompe - Strik året rundt. Modellen hedder Theodor. Den har dog knappekanter i hver side.

Nu er den også færdig og jeg synes igen den er en fin lille sailortrøje og så må vi se hvilken lille sømand der kommer til at gå med den. Den oprindelige sømand er nok blevet for stor :-)
Jeg har strikket den lille bluse i Filcolanas Pernilla på p. 3 og 3,5, jeg har brugt 140 gram og så 6 fine metalknapper fra knappekassen.

Jeg synes også den er sød og drenget, så den skal nok finde en anden ejer :-)




torsdag den 14. februar 2019

Kastellet

Jeg vidste det lige da jeg så den - den skulle jeg strikke.

Jeg købte garn til den i Garn10, en lørdag jeg var derude til lørdagsstrik og da Helle så opskriften sagde hun: "Det er jo også en rigtig Susanne-model"

Jeg købte 2 ngl. Arwetta i fv.rød 277 og 4 ngl. Austermann Kid-silk i rød 31 og farverne matchede helt perfekt.

Bærestykket strikkes i dobbelt kid-silk og jeg lavede ingen strikkeprøve (det er jo så svært at pille op ;-)). Da jeg havde strikket 7 hulrækker kunne jeg se at det var blevet ret stort og jeg prøvede. De 2 sidste hulrækker blev droppet og jeg prøvede mange gange derefter.
Jeg strikkede den ca. 2 cm længere end  opskriften foreslår og nu er den rigtig fin og klar til en forårsdag.

Forbrug:
94 gram kid.silk
86 gram Arwetta

Som sædvanlig skulle jeg da også lige strikke et par pulsvarmere. Jeg har en helt fast model - jeg regner med at en pulsvarmer skal have 18 cm i omkreds og når jeg kender strikkefastheden siger jeg 1,8 * 20 m = 36 m. Det slår jeg op og strikker ca. 10 cm 2 ret, 2 vrang.

Det dutter!

Forbrug:
6 gram kid.silk
12 gram Arwetta

søndag den 26. august 2018

Snowdrop - wrap til Winnies barnebarn

Den 14. august modtog jeg denne besked fra en tidligere kollega fra en arbejdsplads jeg forlod for 10 år siden:
Hej Susanne,

Jeg skal snart være farmor igen og det eneste moderen ønsker sig er en strikket body fra Snowdrop Slå om body. Jeg har købt opskriften. Men efter 5 forsøg har jeg nu giver op.

Jeg vil derfor spørge sig ad, om jeg kunne bestille en sådan hos dig ...
Hvordan kan man stå for det? Jeg kunne ikke og sagde ja og Winnie sendte opskriften. Jeg fandt noget garn og lavede en strikkeprøve og undrede mig for første gang. Det originale garn have en strikkefasthed i glat på 24 m * 34 rækker og ifølge opskriften skulle strikkefastheden i ret være: 22m - 34 m (ikke riller). Det kunne jeg ikke opnå men prøvede. Mit første forsøg måtte droppes da strikkefastheden helt røg, da jeg kom i gang.

Diagrammet på mønstret går mellem 9 og 17 masker, så det var lidt svært at styre samtidig med raglanudtagningerne. Det var kun 1. og 2. række som var beskrevet  og ingen tip til at styre. Jeg tror at dette problem samtidig med at Winnie ikke er vant til at strikke topdown gjorde, at hun måtte give op.

Jeg lavede et regneark, hvor hele pinden var beskrevet (ligesom Annette Danielsen gør ;-)).Det viste sig at være en stor hjælp, da jeg skulle starte forfra i noget andet garn.

Jeg skrev til Anne og bad om hjælp til hvad strikkefastheden var i retstrik, men fik ingen hjælp. Hun fastholdt, at da hun strikkede var strikkefastheden i højden 34 p. og det kan jo godt være, men jeg har aldrig oplevet, at strikkefastheden i højden er den samme i glat- og retstrik.

Der var et mål i opskriften så det støttede jeg mig til og strikkede en ekstra rapport, så den kom til at passe.

Generelt er det ærgerligt at betale for en opskrift, som man skal regne helt om!!

Nå nu er den lille body færdig og rigtig sød og Winnie er glad.

Opskriften er som sagt Snowdrop fra Elle & Rose og strikket i Pernilla fra Filcolana, hvor jeg har brugt omkring 80 gram til str. 1-3 mdr.

P.S.: Hvis nogen bøvler med opskriften og tror i kan brug mit regenark, som er udarbejdet til den mindste størrelse, så giv lyd så sender jeg den gerne.


søndag den 11. september 2016

Lola Ramona-futter

Midt på ugen kom det frem, at min niecen venter sig. Min søster var ung da hun fik Maria, så vi har været meget sammen og jeg har passet Maria meget. Så selvom Maria bor i København og vi ikke ses særligt tit, så føler jeg mig stadig knyttet til hende.

Da der er så mange meninger og babytøj og stil, valgte jeg at spørge Maria om hendes farveønsker og smag. Hun arbejder hos Lola Ramona, så jeg havde overvejet nogle striber og hendes egne egne farver er sort, rød og hvid. Ikke alle ønsker sort babytøj. Svaret var sort, hvid og rød - også selvom barnets køn ikke er kendt endnu :-)

Nu har jeg strikket disse futter - Lola Ramona-style i str. nyfødt. Jeg synes de er søde, og jeg tror de skal til København i en kuvert. Futterne vejer alt i alt 10 gram :-)



søndag den 10. april 2016

Det fedeste halsrør fra kvarteret omkring Montanagade ;-)

Jeg så en anden strikker strikke på sådan et halsrør og jeg fik bare ikke spurgt hvor opskriften kom fra. Heldigvis lykkedes det mig at finde den på Filcolanas hjemmeside: Montanagade. Jeg ville bruge garn fra lager, så det blev Hedegarn fra Læsøgarn, så jeg har regnet lidt om og strikket det mindre, da jeg godt kan lide et tæt halsrør.

Jeg slog 120 m op på p. 5, strikkede 2 p. neongarn, 12 pinde rib, ca. 18 cm vævestrik også rib "baglæns. Halsrøret blev ca. 31 cm højt og 58 cm i omkreds.

Jeg brugte 65 gram gram koksgråt Hedegarn, 29 gram naturhvid Hedegarn og 6 gram neongarn. Jeg har stadig en del garn tilbage - så jeg kunne lave et rør, hvor farverne bruges omvendt og en lille smule kortere en mere vævestrik og mindre rib.
Det er varmt og jeg er supergodt tilfreds!