Viser opslag med etiketten perler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten perler. Vis alle opslag

lørdag den 7. april 2012

Træperler...

... jeg allerede havde på "lageret" i forskellige farver og former, 
har jeg trukket på ledning.
Og vupti, 
blev vores lidt kedelige køkkenlampe, 
lidt skæggere at se på:))


mandag den 27. juni 2011

Sommertid er jordbærtid...


... og lige netop jordbær er det store emne i Hendes Verden i denne uge. Du kan selvfølgelig spise dem, bladet er fyldt med lækre opskrifter. Men derudover kan du sy dem, hækle dem, brodere dem "perle" dem.
Karen Marie og jeg har arbejdet samme om denne håndarbejdssag og det hele er fotograferet af Anitta Behrendt.
Mums....:))))



Pisssst... og den smukke pige på billedet herover, er min datter, 11 år gammel dengang, sidste sommer, hvor tiden dog flyver....


tirsdag den 22. februar 2011

Bling, bling....



... er vist det helt rigtige ord at bruge om disse 7 kulørte halskæder jeg har fået. Oprindelig er de købt på Seychellerne og nu hjembragt til Danmark. Det var ikke en gave, men et fejlkøb, købt at en dame, givet til en anden dame og nu havnet på mit bord.
Jeg kan ikke lide én eneste af kæderne, men samlet i en lille bunke, synes jeg at de tager sig meget godt ud og at jeg har taget nogle rigtig gode og klare billeder. Så dem skulle I selvfølgelig se;)
Her, én af dagene, når jeg har fundet på noget opbevaring, klipper jeg kæderne i stykker, skiller dem ad og sorterer perlerne efter materialer og stil.
For hver for sig, eller sat sammen med andre ting fra gemmerne, i en helt anden kontekst, tror jeg, at jeg kan få perlerne brugt!
Tager du også nogen gange imod noget, som du ikke helt ved om du får brug for???

mandag den 17. januar 2011

Med stor tålmodighed...

... har jeg her i weekenden smeltet Hama plastik mini rørperler fra Panduro Hobby i ovnen. Mini som i tiny-viny, helt umulige af holde mellem 2 fingre og så små at jeg flere gange var ved at opgive projektet. Men fik alligevel smeltet et par pladefuld af de allermindste rørperler. Og ud af al det besvær kom der en lille skål fuld perler, og nok til 2-4 armbånd:)
Ideen med at smelte rørperler er en helt fantastiske idé som jeg har set hos
Mette B.


Her kan du se forskellen på en midi og en mini rørperle når de er smeltet i ovnen. Jeg stiller dem med en smule afstand, for at de ikke smelter ind i hinanden, 200 grader og UDEN varmt luft og så under 1 min i ovnen. Bliv du bare stående i nærheden så du kan se når de er smeltet.

Og træk perlerne på i mønster eller tilfældigt på tynd elastiktråd. God fornøjelse, Stine:)

tirsdag den 14. december 2010

Fantastiske unika perler...

... kom med posten i går fra Kirsten (alias Bjørnemor). Siden jeg så de helt specielle og unike perler, har jeg drømt om et armbånd af disse. Klik her og du kommer direkte hen til Kirstens spændende blog og hendes perle DIY. Vi har lavet en byttehandel, Kirsten og jeg, hvor aftalen var at min gave var hemmelig. Så jeg er gået i tankebox for at finde på noget skønt til den kreative dame. Åhhh, jeg elsker hemmeligheder.....:)

Jeg er vild med farvekombinationerne og de grove sting i kulørt tråd. Men jeg er også vild med at Kirsten laver disse perler af hendes allermindste stofrester. Her går intet til spilde!!



Den skønne genbrugs-jule-ugle med de bedrøvede øjne, kom sammen med perlerne. Bagpå har Kirsten skrevet en lille hilsen. Nu har uglen fået en sytråd gennem kalotten og skal op og hænge på juletræet. Det tror jeg at den bliver glad for:)))

Kære Kirsten, tak!!

lørdag den 9. oktober 2010

Jeg har fået en gave....

... af en meget kær veninde, som i den grad har ramt rigtigt, og som ved at jeg er glad for 70ér teaktræ. Så dette "cabaret-fad" var lige i øjet, lige min stil. Det er så skønt at få en gave, som man ikke ved, at man ønsker sig:)

Hvad jeg også godt kan li, er, når man giver en brugting, som oprindeligt er beregnet og designet til et formål, et andet formål, en anden måde at blive brugt på.
Der kan vist ikke herske nogen tvivl om at dette cabaret-fad i tidernes morgen, er blevet sendet bordet rundt indeholdende sildesalat, leverpostej og rødbeder, sky og saltkød....

.... men nu skal det i stedet for bruges som opbevaring til perler (disse i papir har jeg klippet at papir fra Rie Elise Larsen) og filtblomster (fra CcHobby)og andre dippedutter. Fadet er bare perfekt til mig og mit arbejde. Her har jeg det gode overblik over de materialer jeg lige pt skal bruge.
Og til Jul, jo, så kommer det på bordet med godter og snask!!
Så tak kære "Elitesvømmer" for din skønne gave:)))
Hvad med alle jer andre, har I fået gaver I ikke vidste I ønskede dig??

tirsdag den 11. maj 2010

En stolt mor

Mens jeg tog en "morfar" lavede Selma disse armbånd på eget initiativ, det er hendes helt egen ide. Hendes helt eget design. Små plastikperle-motiver limet på med en limpistol på cykelslange klippet i strimler. (jeg satte tryklåsene i).

Stolt er jeg fordi at hun kan komme på ideen til disse super smarte og cool armbånd. At hun kan udtænke et lille design, ud fra de materialer hun ved vi har i huset.
.... og at hun gør en indsats for at komme til at tjene nogle penge til hendes sommerferie, når vi på lørdag stiller os op på loppemarkedet bag Frb. Rådhus.... :)

tirsdag den 8. december 2009

Kulørte snefnug



Børnene og jeg fik lavet lidt kulørt julepynt i går.
Du kan sikkert se på billedet hvordan vi gjorde, men her er alligevel en lille opskrift.
Vi brugte kulørte piberensere og perler (plastik hjerter) fra CC Hobby.
Til hvert fnug skal der bruges 3 piberenser og 10 stk. perler (evt. 5 i hver fv.)
Klip de 3 piberenser midt over = 6 stk. Af dem skal du bare bruge de 5.
Tag 2 piberenser og træk en perle på som placeres ca. på midten. Buk den en piberenser op, og træk en ny perle omkring denne, samt en ny piberenser. Fortsæt på denne måde til de 5 piberenser er brugt og brug den sidste perle til at samle den første og den sidst piberenser med.
Træk de yderste perler på og placer dem ca. 0,5 cm nede. Buk det yderste af piberenserne, så perlerne ikke falder af og træk piberenserne fra hinanden på stykket mellem perlerne, således at der dannes et hul.