Viser opslag med etiketten libertystof. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten libertystof. Vis alle opslag

søndag den 21. maj 2017

12.000,- er samlet ind....

De små short og djævlehuen har jeg hakket, men den fine liberty body er syet af Marapytta

.... men jeg mangler stadig de sidste 35.000,-
Jeg er utrolig taknemmelig over jeres hjælp og støtte indtil videre.
Men jeg kæmper videre og prøver at nå ud til så mange som muligt som har lyst til at støtte mit arbejde i at udgive en bog med små modeller i Tunesisk hækling
#Tunesiskhæklingtildemindste
Hvis I har lyst må I meget gerne, sige det videre, eller selv smutte ind på Booomerang og give et bidrag, eller forudbestille en bog til 200 kr (incl porto) enten til dig eller en du kender.
Eller en workshop??
Alle bidrag modtages med kyshånd :-)
Kig ind her og læs mere.


Bloomers og lille dragt med smæk syet af Marapytta

lørdag den 17. maj 2014

London, billedspam del 2


I Islington/Angel på Essex Street ligger den lille men yderst velassorteret stofbutik 
Ray-Stitch.
Her finder man stakke af firkanter og sekskanter, gjort klar-parat
til det næste store patchwork-projekt.
Bånd, små mærker, stof, værktøj, sykursus, bøger m.m.
Udenfor står et par liggestole, 
beklædt med dagens udvalgte metervare.
Det kan anbefales at have god tid, 
hvis du tænker at besøge butikken, 
og sørge for at parkere mand og børn, 
på en af de mange hyggelige cafeer, 
som ligger lige i nærheden :-)













søndag den 15. september 2013

Etui til mobilen


Etuiet er færdigt,
med knap og grøn hårelastik (som ser lidt gul ud her),
som lukketøj og en fint stykke Liberty som foér. 
Det fungerer.
Nu vil jeg hækle mig et til, med masser af striber og farver:)



fredag den 24. februar 2012

Liberty...


... sy de bedste mønstre til dig og dit hjem.
Få masser af inspiration til tasker, puder, bogomslag, forklæder og meget, meget mere, i denne skønne og helt nye bog fra Politikens Forlag.
Smukke, stilfulde billeder, pædagogiske og helt igennem unikke illustrationer, som for det hele til at se legende let ud, selv for en sy-smølf som mig. Og det kan jeg godt li´, det, at en bog giver mig lyst til at prøve kræfter med alle projekterne.
Så derfor kan jeg på det varmeste anbefale 
LIBERTY
til både nybegyndere og letøvede.
Du kan blandt andet købe bogen her.
(Piiisst og der er endda med rabat:)))


fredag den 8. juli 2011

Nye unika armbånd til salg

Armbånd nr. 1

Unika armbånd, syet af broderier, liberty stoffer, med neon tråd og kulørte knapper.
Du kan købe dem for 100 kr stykket incl. forsendelse.
Skriv til mig på stihj@sol.dk og fortæl mig hvilket armbånd du ønsker.

Armbånd nr. 2

Armbånd nr. 3

Armbånd nr. 4

Armbånd nr. 5

Armbånd nr. 6

Armbånd nr. 7

Armbånd nr. 8

Armbånd nr. 9
Solgt

lørdag den 2. april 2011

Nye puder i Liberty-stoffer...

... til vores gamle slidte sofa

Forårs-/sommerpuder som frisker dejligt op i stuen og bringer håb om lysere tider:))

Symæssigt ingen udfordring

Bare 6 firkanter

i skønne blomster motiver...


... og farver

Specielt kombinationen på puden herover, er jeg vild med

Blå/lavendel bund, lys turkis, lys lilla, lime, oliven, hvid og forskellige rosa nuancer.

Mums, mums farver:))

Jeg synes også at puder passer ret fint til den "kommode" jeg slæbte op fra storskrald og malede for et stykke tid siden

For ikke at nævne farverne i tæppet i kurven ved siden af, som jeg syede før Jul

lørdag den 5. marts 2011

Du finder masser af...

... skøn patchwork i næste uges nummer (uge 10/2011) af Hendes Verden. Der er syvejledning til 3 tæpper, 2 duge, taske, brilleetue, babytæppe og så min 2 puder:) Så nu kan jeg endelig løfte sløret og vise hvad jeg syede af de dejlige forårs stoffer fra Panduro Hobby, og som jeg lavede et lille indlæg med, for nogen tid siden.


Jeg synes selv at puderne er blevet ret søde og anderledes. Stoffet fra Panduro Hobby er super fint, men her, er det jo også oplagt at lege med sine forskellige rester fra gemmerne. Og selv er jeg faldet for det fine træ til entréen og ugle-patchwork-tæppet, som du også finder i bladet. Den ugle kunne jeg godt tænke mig og lave til en pude:))

søndag den 27. februar 2011

Igen blev jeg lokket...


... i Rema 1000. Skønne blomstrede forårs og sommer stoffer lå på hylden og fristede. Jeg kunne ikke lade være, de måtte med hjem. Og jeg, som kun skulle have haft en dusk persille til aftenens stegte flæsk, og ikke engang har syet af det her stof endnu, hmmmm.....

søndag den 6. februar 2011

I morgen i Hendes Verden...

... kan du se min sag med lamper. 4 forskellige, 2 hæklede og 2 i vintage- og liberty stoffer. Ideén på billedet, er en nem måde at forny sin lampeskærm på. Den lidt mere langsommelige, er den skønne kulørte hængelampe, med en hæklet skærm af oldemorfirkanter. Derudover har jeg hæklet en skøn "kugle-lampe" a la Pickles, men i et helt andet og tyndere garn.
God fornøjelse, hvis du er en af dem som køber bladet, og som har mod på at lave dine lamper selv:)

søndag den 30. januar 2011

Rema har....


... smukke stoffer til salg i butikken fra i dag. Opdagede det først da jeg var på vej til kassen. Egentlig skulle jeg bare have deres gode tilbud på økologiske mel, kerner, saft, juice m.m. Men i dag røg der altså også skønne tekstiler i 100 % bomuld og bånd med i vognen. 4 pakker af 2 x 1,4 meter til en pris af 79,- pr. pakke. Måske ikke super-duper tilbud, men ualmindelige søde liberty mønstre og farver, efter min mening:))



Og Remas båndpakker er jeg også stor fan af. Hamstrer altid til højtiderne, Jul og Påske. Men indimellem, som f.eks i dag, havde de også de gode pakker med 3 x 5 meter bånd pr. pakke i nogle lækre farver, mums.

Hvad jeg skal sy af det hele, er en helt anden sag, he he...
Jeg har egentlig slet ikke tænkt i de baner, men bare hamstret lidt til lageret;)
Hvis I har en eller anden super god idé, må I endelig sige til, fortsat god søndag, Stine:)

P.S. De har også andre gode tilbud, som f.eks. en kasse med broderigarner i alle regnbuens-farver til 49,-, strikke-garner, knappenåle, elastik m.m., så skynd jer......

onsdag den 5. januar 2011

Jeg syede på et tidspunkt...

... en masse skønne armbånd af gamle bomuldsbroderier, libertystoffer og farvestrålende knapper. Der er stadig nogen til salg her i min butik. Armbåndet på billedet herover, bor nu hos Kirsten. Jeg var så heldig at gøre en byttehandel med den kreative dame. Og se nu her!!
På billedet nedenfor har Kirsten været igang. Broderier, kulørte bånd og knapper og lukninger af cykelslange. Jeg elsker.... når vi kan inspirere hinanden:)))

onsdag den 15. september 2010

Så lidt skal der til....

.... for at en helt almindelig karrygul v-halset cardigan fra H&M, får lov til at hygge sig lidt længere i mit skab, efter at den er blevet redesignet og applikeret med romber i libertystoffer, syet på med neon og begyndende broderier bestående af små millefléuer blomster, med franskeknuder.
Broderierne kommer der måske flere af, men antallet af romber er jeg tilfreds med. Hvad jeg ikke er tilfreds med, er farverne på billederne. Af en eller anden mærkelig grund, vil mit kamera ikke gengive den rigtige karrygule farve, og den lyserøde rombe herover, ser også lidt træt ud i betrækket. Med andre ord. Der er lidt mere knald på farverne i den rigtige udgave.

søndag den 6. juni 2010

Liberty til min store pige....
















































.... som snart bliver 11 og som godt kan være i et par liberty bykser syet efter et Onion mønster i str. 34, stor pige!!!
I Januar i London lovede jeg jo Selma at hvis hun lige gav mig en lille time i Shaukat på Old Bromton road (= liberty heaven:)))), så måtte hun vælge 2 dessiner, som jeg, når det engang blev sommer, nok skulle sy bukser til hende af. Her er så først par, men ønsker fra den søde tøs, om at der skulle være en lille lomme foran til mobilen.

fredag den 16. april 2010

Retro vest med applikation


Se lige hvad jeg har bedrevet. Er super stolt:) Jeg har applikeret denne sommerfugl, jeg selv har tegnet, på et gammelt quiltet stykke stof, som jeg for flere år siden fik af min moster og som hun sikkert har haft liggende endnu længere.....;)
Sommerfuglens vinger er lavet i bomuldstoffer fra
Stof & Stil, kroppen er en metervare fra Stof 2000, skråbåndet er købt til projektet og pigen er min kønne datter på snart 11 år.
Jeg var spændt på om hun egentlig ville have vesten,
eller om den var for "pattet", men hun var glad!
Man kan jo aldrig vide i den alder.

Men hun så super cool ud, da hun gik ud af døren, på vej til skole iført, stramme jeans og lilla bluse, All Stars og mors hjemme kreation....

Nu har jeg fået blod på tanden og glæder mig bare endnu mere til jeg skal på applikations kursus næste weekend igen, hos min kære, kreative freelance kollega Karen Marie og lære en hel masse teknikker og forhåbentlig komme hjem med noget til mig selv... lidt applikation på en pelsvest, et bælte...hmmmm