Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

mandag den 26. oktober 2020

Jule....



... strømper til store og små.
I denne uges Hendes Verden har jeg disse 2 par strømper på forsiden af bladet.
Damestrømper med det fineste hul- og snoningsmønster 
og stribede børnesokker i julens farver.
Begge par er strikket i Hot Socks (gründel) fra CeWeC.
Men bladet glemte at diagrammet, så det kommer her :)

Det er lidt utydeligt, kan jeg godt se, men kan ikke finde ud af og gøre det mere tydeligt.

Ud for de 5 vandrette mørke tern står følgende: Sno 5 m således: Sæt 3 m på hjælpepind foran arb, strik de næste 2 m r og strik de 3 m fra hjælpepinden r.

Ud for de 5 vandrette lyse tern står følgende: Sno 5 m således: Sæt 2 m på hjælpepind bag arb, strik de næste 3 m r og strik de 2 m fra hjælpepinden r. 





onsdag den 13. november 2019

Red Resterne...



.... og strik et af mine nyeste designs i rester 
#nisserestehuen
Jeg har strikket i en blanding af uld, alpaca, bomuld og kid mohair 
i røde, vinrøde, pink, orange og koral farve +
en knald rød glimmergarn Paia fra Filcolana.

Jeg har strikket "striber" med glidende overgang mellem farverne, og alt efter tykkelsen, har jeg strikket med mellem 3 og 6 tråde garn.
Et garn er med hele vejen i min udgave og det er en rød kid mohair.
Men det behøves ikke, man kan bruge de farver og kvaliteter man har lyst til. 
Opskriften finder du lige her i Stines Varehus

Jeg har allerede lyst til at strikke en i en blå/lilla udgave
eller 
en hvor kanten starten med hvid/råhvid og langsom glider over i rødlige toner
eller
en hvor det er striber i sort og grå med masser af glimmer
eller.... ;)




tirsdag den 29. november 2016

Knitwork Julemarked lørdag d. 3. december


På lørdag d. 3. december 
fra kl. 11 - 17
afholder Knitwork julemarked
i Indre Medborgerhus,
Charlotte Amundsensplads, Nansensgade
Billet: 20 kr
Masser af julehygge og salgsboder.
Jeg har selv en stand med hæklede Gopler, 
mindre hæklede punge m.m.
Derudover har jeg diverse unika håndarbejder
Du kan også deltage i mit Lotteri og vinde skønne præmier, håndarbejdsbøger, garn m.m.
Jeg ved også at Charlotte K, Karen Marie Dehn og Signe Strømgaard har stande med mange lækre sager.
Håber at vi ses :-)

mandag den 15. september 2014

Så er det snart Jul ;-)....


 ... og her kan du få et smugkig på de ting jeg har designet og strikket til 
Alt om Håndarbejdes 
Julemagasin i år 2014
Herligt julepynt til træet, i både klassiske farver og motiver,
al la snemand, sweater, sok m.m.
Men jeg har også leget med farverne, i den mere orientalske
stil hvor jeg har strikket små mini Babusker til træet.
Hvis du kan li hvad du ser,
så er det muligt at bestille bladet  
inden den 2. oktober, så du kan få magasinet tilsendt direkte til din
egen postkasse, og ikke skal rende rundt i diverse kiosker i håbet om at de har det hjemme.
Og de ting du ser her er "bare" mine. 
 Der er jo mange andre skønne strikket, hæklet, syet, broderet, applikeret m.m sager, designet og udført af andre designere.







lørdag den 21. juni 2014

Tidlig oppe...

... en kop kaffe og et stk. strikletøj, DET er skønt. Arbejder på julepynt, ikke en dag for tidligt ;-)
God lørdag

lørdag den 14. december 2013

Se lige mine 2 skønne....



..... unger,
som jeg har fotograferet i dag til årets julegave til bedsteforældrene.
Selma har "ordnet" billedet lidt, 
så de røde prikker (bumser) på 
mirakuløst vis er forsvundet, he he.
Det var meget vigtigt for hende, 
og helt i orden med mig,
for jeg synes at resultatet er rigtig godt.

God lørdag, hilsen den pavestolt mor :-)

fredag den 6. december 2013

Hov, ... jeg har helt glemt at vis jer...


 ... juletrøjen, som jeg har i Hendes Verden i denne uge.
Klassisk, jullet, smuk også i andre farver, og strikket
i det blødeste alpacagarn fra Hjertegarn.
Sjalet har I set.
Vesten strikkede jeg på Mallorca i sommers:)...
... og både sjal og vest vises i tillægget til Hendes Verden i denne uge.
Vesten har jeg selv brugt en hel del.
Det er mig der har den på på det sidste billede;)
Faktisk er det så skønt med en sådan en lille lun vest, så
jeg simpelthen vil strikke en mere til mig selv.
Rigtig god weekend til jer alle sammen:))




onsdag den 4. december 2013

Bagefabrikken....;)


... havde travlt i går, he he....
Hold op, hvor ser det vildt ud....
4 gymnasieveninder ankom, med hver sin
færdige klump småkagedej, som blev rullet og skåret til
 king size Biscotties, 
Vaniljekranse, Pebernødder og Palæstinakager,
mens der blev snakket og drukket gløg.
Bjergene af kager, blev fordelt i hver vores 
medbragte kagedåser.
Jeg tror at vi har kager nok til de næste par dage;)

søndag den 1. december 2013

Så kan det ikke vist være mere jullet....?


Det er rødt
Det har hjerter på
Det er hurtig at strikke
Det luner i den kolde tid
Så kan det vist ikke blive mere jullet..???
dette nemme sjal jeg har strikket til Hendes Verden,
og som kommer i bladet i morgen mandag d. 2. december.
Jeg er starten med at strikke rektanglen med hjerterne. 
På begge sider af denne har jeg samlet masker op og strikket udefter. 
Jeg har selvfølgelig taget ind i den ene side, men også taget
lidt ud i den anden side, så sjalet får 
 en "banan" form og ligge godt om skulderne.
Garnet er Play it (mohair) fra Hjertegarn, 4 ngl.

I ønskes en dejlig 1. søndag i Advent alle sammen:)



mandag den 11. november 2013

Flittige kursister...


... + kaffe, chokolade (tak Anne)
og snak om strik og hækling = super hyggelig eftermiddag:)

2 kugler blev strikket helt færdigt 
og et par stykke kom godt på vej.
I går fik jeg også bladret i Arne og Carlo's Julekugle-bog
for første gang.
Og den største forskel på deres og mine julekugler er,
at de slå op på 4 strømpepinde og strikker rundt,
så der dannes et hul i bunden, som skal sys sammen til sidst.
Mine kugler starter med en lille firkant, 
hvorom der samles masker op.
På den måde lukkes bunden med det samme.
En anden forskel er, at jeg bruger flamingokugler som fyld, hvis det passer med størrelsen, hvilket gør at kuglen bliver helt rund og fin. 
Hvis det ikke passer, bruger jeg fyldevat, ligesom Arne og Carlo.

Jeg skal have strikket et par julekugler mere.
Har liiiige nogle ideer, som skal prøves af:))







lørdag den 9. november 2013

Du kan nå det endnu!!



Du kan endnu nå og melde dig til min Julekugle-workshop,
som foregår i morgen søndag d. 10/11,
foregår på Frederiksberg (tæt på Forum Metrostation)
og foregår i tidsrummet 13:30 til 17:00.
Så meld dig til her og tag gerne en veninde med:))

mandag den 4. november 2013

Skal vi strikke vores julekugler....


... sammen?
Så er det ved at være sidste chance for at melde dig,
for workshoppen afholdes nu på 
søndag d. 10. november.
Kl. 13:30 til 17:00 på Frederiksberg
Klik ind her og meld dig til.
Håber at vi ses:)

søndag den 3. november 2013

Det er så dejligt....


... når nogen bliver begejstret og gider at strikke ens design.
Knapt så dejligt er det, når de finder fejl i ens opskrift.
På den klassiske slipover i Alt om Håndarbejdes 
Julemagasin 2013, her Dorte fundet en fejl i diagrammet.
Nu har jeg rettet det til og talt efter, så nu skulle det være ok,
at bruge diagrammet herunder.
Undskyld, Stine:)


torsdag den 31. oktober 2013

Mine designs....




 .... i Alt om Håndarbejdes Julemagasin 2013
kan jeg vist godt afsløre nu, hvor bladet er sendt ud
til abonnenterne og bladet endelig er i handel.
Det første af mine designs som du støder på i bladet, er den strikkede pige- og bamse kjole.
Pink og røde toner med små stiliseret juletræer.
Tænker at den godt kan strikkes op i andre farver og være
knap så jullet og bruges også på den anden side af højtiden:)
Garnet er Vital fra Hjertegarn
Den klassiske slipover,
 har jeg strikket i det skønneste blødeste Alpaca
Rustic fra Hjertegarn.
Butterfly har jeg hæklet i Bonita fra Stof 2000.
Julekuglerne og stjernerne har jeg hæklet i
Blend Tendens fra Hjertegarn
og Huerne til hele familien og
mange muligheder for kombinationer 
har jeg strikket i Lima fra Hjertegarn.

Jeg håber at du får lyst til at gå i gang med et eller flere af projekterne,
eller nogen af alle de mange andre fine sager, som du finder i det meget inspirerende magasin:))







fredag den 25. oktober 2013

Alt om Håndarbejdes Julemagasin 2013


Lige om lidt ligger Alt om Håndarbejdes 
Julemagasin
i alle abonnenternes postkasser.
Jeg har allerede fået lov til at kigge i det store magasin,
og jeg siger bare: "Glæd jer"!
 Bladet er fyldet med de skønneste sager.
Strik, syning, hækling, broderi, patchwork og hobby.
Stort og småt.
Julepynt og gaver.
Til jer som ikke abonnerer på enten
Kreativ Stik eller Alt om Håndarbejde,
så kan jeg fortælle at Julemagasinet kan købes i løssalg
i diverse butikker
fra 31. oktober og frem til jul.

Til jer alle sammen,
rigtig god weekend:))

lørdag den 19. oktober 2013

Jul, jul....



.... jul.
På mandag udkommer Hendes Verdens første julehæfte
fyldt med dejlige opskrifter på lækker konfekt og julepynt i blandt andet papir, men også strik.
Disse julekugler strikkede jeg og skrev opskrifter til før min sommerferie.
På mandag kan du se dem "live" i bladet.

Hvis du ikke kan, men rigtig gerne vil, prøve kræfter med at strikke
julekugler, så afholder jeg en workshop
søndag d. 10. november
hvor jeg nænsomt vil føre dig gennem ind-, udtagninger og
flerfarvestrik, som er de teknikker, som skal til
for at strikke en herlig kugle.
Kig ind her og læs mere.





mandag den 12. august 2013

Strikkede julekugler...


.... har jeg fået en bestilling på fra Hendes Verden.
Jeg har strikket i Vidal Alpaca, Lima og Natur uld, 
alle skønne, uldne kvaliteter fra Hjertegarn.
Jeg har valgt klassiske farver og motiver, 
et grantræ, et rensdyr (Rudolf), hjerter, og 
endda en strikket julekugle på en julekugle.
Nu skal de ned i kassen og sendes, så de er fremme i morgen
 og klar til foto sidst på ugen.

mandag den 24. december 2012

Glædelig Jul....

.... alle sammen.
Jeg håber at I får hygget med familie og venner og
at vi ses igen om et par dage.
Kh. Stine:))

mandag den 17. december 2012

Maskuline...

Undskyld den ringe billedkvalitet, men jeg synes lige at I skulle se dem, inden at jeg pakkede dem ind:)

... grydelapper?
Jaaa..., det synes jeg faktisk, at de her er blevet, 
enkle og rå. 
Julegave til brormand. Så jeg håber ikke at han læser med her,
men at han har travlt med at købe eller snitte min gave:)