Det sorte bælte

Som det tydeligt ses, så har jeg fået det sorte bælte i kelimstrik eller genbrugsstil.

Det er faktisk lidt pudsigt, at min blog hedder "Stil med...", men det var det første jeg tænkte på, da jeg skulle finde et navn. Jeg har nogle gode minder fra en tid i Utrecht, hvor jeg sad i min lille kolde lejlighed (det var vintersemester), med dynen om mig og drak min morgente, samtidig med at jeg så "Style With Elsa Klensch" på CNN,  inden jeg hoppede på min cykel og trampede langs kanalerne til universitetet. 

Selvfølgelig skulle bloggen hedde "Stil med fru Bruun", men det var ikke lige ordet stil, der var grundtanken. Men det blev det så også. Jeg opdagede, at jeg fik et lidt humoristisk og nogle gange lidt ironisk blik på min egen stil.  Og jeg må indrømme, at jeg har taget billeder, lagt dem på bloggen og derefter tænkt - hov, hvad skete der lige der, hvad er det for en stil og efterfølgende har haft lyst til at fjerne det igen. Men jeg har lært en masse undervejs. For stil er et vidt begreb. Der er meget vi kan diskutere, når vi taler om stil. Er der fx. tale om en minimalistisk- eller farverig stil. Er der tale om en klassisk- eller romantisk stil? Men når vi taler om stil, tænker vi nok mest på - personlig stil - det som nogle bare har og er så gode til, at de bliver stilikoner, der inspirerer os andre. 

For mig handler det om, at jeg skal føle mig godt tilpas i mit tøj, ikke om hvad det koster eller om det er nyt. Men en god kvalitet gør meget, hvis jeg vil have det mere end en sæson. For når jeg bruger tid på at finde tøj, må det også godt holde.  Det er også vigtigt om tøjet passer til mig. Jeg kan godt blive vildt fascineret, når jeg surfer rundt og ser de forskellige kvinder på diverse blogs og tænke -  det er lige mig. Men jeg bliver så skuffet, når jeg må erkende, at den stil ikke er mig. Enten fordi jeg forsvinder i store gevandter eller når jeg opdager, at jeg ingen ben har, fordi kjolelængden er helt forkert. Det gælder om at kende sin krop og finde sin egen stil og føle sig godt tilpas. 

<>

 GOD 

UGE 

DERUDE

 PAS GODT PÅ 

PÅ JER SELV OG HINANDEN

Gamle bade

Jeg har mange gange været i Palma, men jeg har aldrig set, eller været opmærksom på denne lille perle. Bag den store katedral, inde i de små gader, ligger de Banys Àrabs. De arabiske bade, som det også hedder. En badeanstalt med en lille have - en grøn oase. Badeanstalten er dateret til første halvdel af det tolvte århundrede. Jeg elsker at møde den slags små overraskelser. Og min trøje passer fint til farverne i badene - sådan lidt gråmeleret. Når jeg skal vandre rundt i byer i flere timer, må jeg have gode støvler på. Dem jeg har på, er mine gamle Tod's med lammefoer. Rygsækken er en ældre model  fra Mandarina Duck, også en følgesvend på rejser.

Bag ved katedralen mødes gammel og ny kunst i form af et solsejl bestående af en hel masse romber, der hænger over et lille amfiteater. Når jeg ser så enorme byggerier som katedralen i Palma, kan jeg ikke lade være med at tænk på, hvordan man i det hele taget fik den bygget og hvor mange menneskeliv det kostede. Det tog mere end 350 år at opføre den gotiske katedralen La Seu. Der knyttet sig en spændende historie om den HER.

Trøje: Boss, bukser: Bitte Kai Rand, støvler: Tod's 

RIGTIG GOD WEEKEND 

<>

En lille fantasi

Det er de sidste tørklæder af Gitta Foldberg, jeg viser i denne omgang. De smukke tørklæder kan bruges til alt. Jeg har valgt tørklæder, der passer til min lille fantasi eller forestilling om at være lidt hardcore. Så jeg har tænkt, at jeg vil se mig lidt om i genbrugsbutikkerne. Måske finder jeg et par læderbukser eller en fin læderjakke. Og kan så tænke, hvem mon har haft den og hvad var det for et menneske. Jeg har støvlerne, som jeg sover med om natten og gerne står på hovedet for. Jeg har også mit motorcykelkørekort. For selv om det er en menneskealder siden det er blevet luftet og udløber når jeg bliver 70, kan jeg jo godt lege, at jeg er sådan lidt hardcore-luksus-fritids-rocker med silketørklæde og perlekæde. Er jeg for gamle til at lege eller drømme? Nej - fantasier, lege eller drømme har heldigvis ingen alder. Det er kun et spørgsmål, om jeg vil udleve dem.

Med støvlerne i vejret og hovedet i kufferten, drager jeg sydpå for en tid. HER   HER  Ned til mit andet hjem. Jeg kan næsten ikke vente, jeg glæder mig sådan i år. For selv om det har været en helt fantastisk oplevelse, at være på forsiden af Seniorliv i Jyllands Posten, med alle de læsere jeg har fået, dejlige mails og kommentarer, som jeg er rigtig glad for, kan jeg ikke nægte, at jeg synes, det har været en lang, grå, våd og mørk vinter i år.  Den har lagt sig om mig, mere end den plejer. Men som altid, når det grå, triste og sorgfulde tager overhånd, titter de gode ting frem. Som nu den her erantis, der altid er en trofaste forårsbebuder, der kommer op gennem de døde blade og skaber håb.  Lad os holde fast i det gode og tro på det bedste.

Foto: Hr. fotograf

PAS GODT PÅ JER SELV OG HINANDEN

 TIL VI SES IGEN

<>

Sale, sale, sale

Udsalg eller sælge ud.  Jeg synes, at butikkerne virkelig har solgt gode ting ud, i årets første udsalg. Først nedsat med 40% (det er der, hvor jeg snuser) så 50% (det er der, hvor jeg lige mærker efter kvaliteten og om det er noget, jeg ikke kan leve foruden) og til sidst 60% (det er der, hvor jeg opdager, at det sidste der er tilbage, lige er min størrelse). Som forbruger er det dejligt, at få det til indkøbspris (næsten). Så i år bed udsalgshunden sig fast i flere godbidder. Blandt andet et par støvler jeg havde luret på i lang tid. De sprang op i mine arme, da jeg så kærligt på dem. Og vi skal have mange år sammen, for de er fantastiske at have på, noget mine gamle trætte fødder sætter stor pris på.

Og det blev faktisk endnu mere "gratis", for en nytårsoprydning i fru Bruuns gaderobe betød, at noget blev solgt og andet blev givet væk til kræftens bekæmpelses butik "IGEN".  Det, der blev solgt, gik så til køb af nyt på udsalg. På den måde gik regnestykket op - eller næsten op. Ringen blev sluttet og alle er glade.

Nederdel: Bitte Kai Rand, bluse: Ralph Lauren, støvler: Valentino, 

Øreringe og broche: Nanna Ditzel 

RIGTIG GOD UGE

<>

En lille garderobe

Lad mig fortælle en hemmelighed. Jeg har en meget lille, bitte, tiny, thin garderobe. Og dem som har fulgt mig har måske lagt mærke til, at der er en del tøj og ting, der går igen. Jeg har tøj og sko tilbage fra halvfemserne. Jeg har skjorter, jeg har brugt et utal af gange og tøj jeg selv har syet. Og hvorfor skriver jeg det - Jo, det gør jeg, fordi folk siger, du må da have en stor garderobe.

Det har jeg absolut ikke.  Når jeg køber nyt er mit tøj-tricks at finde noget, der på en eller anden måde passer sammen, med det jeg har i forvejen. Jeg undgår at købe noget, når jeg står og mangler noget, for så går det næsten altid galt og må byttes. Somme tider sælger jeg også mine fejlkøb. Det er ret sjovt, for når jeg går ind i en butik for at sælge, så finder jeg næsten altid noget, jeg kan bruge. Og så går det regnestykke op.

Som barn blev jeg opdraget til at skifte tøj, når jeg kom hjem fra skole. Og jeg lærte også, at jeg skulle gemme det pæne tøj, til når vi skulle i byen. Jeg skifter stadig, når jeg laver mad o.s.v. og jeg får aldrig taget det nye tøj i brug med det samme. Det irriterer mig, at den gamle vane hænger ved. Det har selvfølgelig den fordel, at tøjet holder længere, men det gør chokolade også, hvis jeg ikke spiser det. Og hvilken glæde er der ved det.

Derfor har jeg besluttet, at bruge det jeg køber med det samme. De nye Zara bukser, og den blå trøje fra sidste post, tog jeg i brug med det samme. Her er bukserne sat sammen med min gamle Stine Goya trøje, som nogen måske husker fra sidste års udsalg. 

Måske har I hørt om en lignende historie, om en lille bitte tiny thin garderobe, de findes jo rundt omkring :-) ?

Der er kommet nye mode-blog-damer på siden 

BLOG MED FARVER 

missesskov 

lady-of-style

solaanteelespejo

Fru Bruun holder efterårsferie og håber 

 I alle får en rigtig god weekend 

og en dejlig efterårsferie

<>

JEG HAR VÆRET NØDT TIL AT FJERNE SIDER FRA MIN BLOG, DA JEG I ØJEBLIKKET BLIVER GENERET AF SPAM.   JEG VIL APPELLERE TIL AT DET STANDSER

I  HAVE HAD TO REMOVE PAGES FROM MY BLOG WHEN I CURRENTLY BEING BOTHERED BY SPAM     I WILL APPEAL IT WILL STOP 

Mandag goodies #4 Edith&Ella

Så er der lidt mandag goodies igen. Denne gang kaster jeg mig over Edith & Ella. Dem har jeg vist før. Det jeg har fundet denne gang, er en rigtig - oh la la!!! katte-mor. Jeg synes det er super smart og rigtig op på de høje hæle.  Edith & Ella  har lige det ekstra finurlige, som jeg godt kan lide. Hvis man deler sættet op, er der en skøn jakke til er par cowboybukser. Og en nederdel i en meget sød facon, der kan bruges med mange forskellige toppe.  

Engang gik jeg altid i høje hæle, men jeg synes ikke, at det går så godt længere. Ikke de helt høje hæle og ikke i flere dag. Men der er ingen tvivl om, at når jeg tager hæle på, tager jeg en omgang ekstra kvindelighed på. Det samme med en god parfume, en god creme eller en fin neglelak. Og jeg føler, at jo ældre jeg er blevet, jo vigtigere er det. 

I har stadig til gode at se min frakke-kjole, den komme inden så længe. Måske skal jeg overveje, om det  tøj her skal blive mit. Der er noget dragende over dyreprint - er der ikke?

Leopard nederdel og jakke.

Bodystocking med blonde

Støvletter med frækt flammende bagparti

<>

Jeg er sikke på

der venter en god uge

så rigtig god

 mandag

Mandag goodies #3 Heartmade

Denne mandags goodies står højt på fru Bruuns ønske liste. Der skal prøves noget nyt. Og fru Bruun begynder med hattene. De er allerede bestilt på nettet. Så må vi se, om resten følger med. Jeg synes det er spændende med hatte, de er bare så svære at have på, når man cykle. Måske finder jeg på noget. I New York har jeg set kvinderne gå med flade sko og skifte til høje, når de når frem til deres bestemmelsessted. Det samme kunne jeg forsøge. Hatten i tasken - tørklæde på hovedet til cykelturen til stationen - og så skifte i S-toget.

I dag er det rusk og regnvej og 1. september. Og så ved jeg, at min tristesse af og til  dukker op i løbet af vinteren. Men med alderen har jeg lært, at den bare skal have lov til at tumle rundt i mit indre, for pludselige skinner solen igen. Men det koster altid lidt ekstra kaffe og goodies, Cover, Elle, Femina, In, Vogue, ALT, Eurowoman og mange, mange flere. Men heldigvis er min skjorteven gift med min bladdame, så det er rigtig godt. September er faktisk min måned. I år har jeg haft 66 af dem og er glad for dem alle 66, selv om der af og til har været strid modvind og en enkelt orkan.

For at kunne stå vinteren igennem, har jeg syltet blommer i madeira. Det er godt at have noget vinterforråd.  Den farve de små (blomme)mirabeller har, er den samme farve, som min kommende hat. Og det er, ifølge mode-vinden der blæser i øjeblikket, den helt rigtige farve. Jeg venter meget spændt på de hatte. Det, er det morsomme ved at handler på nettet, man venter spændt på hvad der kommer og om det nu svarer til forventningerne. Sådan lidt jule-aften-agtigt.

Skjorte, bukser og vest er fra Heartmade og set hos Lubarol. De har også de flotte støvler og de søde måneøreringe. De to hatte er fra  ASOS