Viser opslag med etiketten hat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hat. Vis alle opslag

25. november 2014

På hat med frisøren


Frisører og tandlæger skal man holde sig gode venner med, ellers ved man aldrig hvordan resultatet bliver, når man er på besøg hos de to. Jeg kan godt lide at gå til frisøren, hvorimod tandlægen er mere en pligt.  Efter frisør besøg, med et dårligt resultat, har man altid den mulighed, at tage en hat på. Med tandlægen er det straks et andet problem, men heldigvis har jeg den sødeste tandlæge, man kan ønske sig. Og han spørger altid, om der er noget at bemærke siden sidst og det er der aldrig. Men når det gælder frisøren, kan jeg ikke forstå, at det er så svært at lytte til hvad man vil have gjort. I øjeblikket har jeg en god frisør, men man ved aldrig hvor når det går galt. Kender du det med en dårlig frisør-hår-dag?




Den hvide jakke har jeg været rigtig glad for. Den er i vasket uld. Jeg har brugt den i sommer på kølige dage  og i overgangen mellem sommer og efterår. Og nu under en let frakke.












I dag skal jeg på besøg hos Patti's Visible Monday på Not Dead Yet Style  HER



Jakke: Anne Vest,  tørklæde: Olivier Strelli,  bukser: Bitte Kai Rand,  hat set før HER




FORTSAT RIGTIG GOD UGE



<3






27. september 2013

Crocodile D, en Dalmatiner og Baum und Pferdgarten


Jeg har fået flyttet lidt rundt på min blog. Jeg elsker faktisk at flytte om og prøve at finde ud af det, jeg ikke kan finde ud af. Det tager bare lidt tid. Der er ikke sket så meget, men der er kommet lidt ny tekst her og der. Jeg har byttet lidt rundt på de forskellige gadgets. Jeg har flyttet TRANSLATE øverst op, sådan, at når I besøger mig, kan I oversætte mine guldkorn til Jeres sprog, hvis der er behov for det.  På den måde håber jeg, I føler Jer velkommen. Det er noget nemmere, at læse en blog på et andet sprog, hvis der er lidt hjælp. Jeg tænkte ikke over det, før der var en der spurgte, om jeg ville sætte translate knappen på min blog. Vi er så vant til at alle læser engelsk i dag, men i vores generation kom det ikke ind med modermælken, og den generation tilhører jeg.

Der er også kommet to ny gadgets. Den ene er "Visible Monday" som er født af Not Dead Yet Style  og den anden er "Hat Attack" født af Style Crone. De to damer var de første jeg mødte, da jeg begyndte at blogge.



Her mødes Crocodile Dundee og en Dalmatiner med Baum und Pferdgarten.




Og her er min hat. På vej ud af haven. Endelig fik jeg mod til at bevæge mig udenfor med en rigtig hat, og ikke bare en somerstråhat. Det føles som en stor forskel. Modet skyldes i høj grad den søde Kathleen Lisson, der har den dejlige blog That's A Pretty Hat. Jeg har fået mange gode råd, om hvordan jeg skulle komme igang med at bruge hat.

Da jeg lagde det sidste billede ind, kom jeg til at tænke på min mor, som døde i oktober for nogle år tilbage. Hun bar altid hat og handsker. Pludselig mærkede jeg savnet og tænkte, hvor ville det være hyggeligt, hvis jeg lige kunne ringe og sige - prøv at se min hat.



Jeg har sat to forskellige tørklæder til frakken for at se hvad der er bedst, hvad synes I?















Jeg har sat en lille påfuglefjer i hatten fra Asos.  Dalmatiner  tørklædet er fra Malene Birger og fra min     tørklædekasse. Frakken er fra Baum und Pferdgarten og købt på lagersalg. Mine Crocodile D. støvler er så gamle at de kan gå selv. Kenzo tasken er købt i Paris og har været på vej til at blive solgt på nettet mange gange, men er blevet benådet.





Håber I får en rigtig 
god weekend
 i det kolde 
men fine 
efterårsvejr




1. september 2013

Mandag goodies #3 Heartmade


Denne mandags goodies står højt på fru Bruuns ønske liste. Der skal prøves noget nyt. Og fru Bruun begynder med hattene. De er allerede bestilt på nettet. Så må vi se, om resten følger med. Jeg synes det er spændende med hatte, de er bare så svære at have på, når man cykle. Måske finder jeg på noget. I New York har jeg set kvinderne gå med flade sko og skifte til høje, når de når frem til deres bestemmelsessted. Det samme kunne jeg forsøge. Hatten i tasken - tørklæde på hovedet til cykelturen til stationen - og så skifte i S-toget.



I dag er det rusk og regnvej og 1. september. Og så ved jeg, at min tristesse af og til  dukker op i løbet af vinteren. Men med alderen har jeg lært, at den bare skal have lov til at tumle rundt i mit indre, for pludselige skinner solen igen. Men det koster altid lidt ekstra kaffe og goodies, Cover, Elle, Femina, In, Vogue, ALT, Eurowoman og mange, mange flere. Men heldigvis er min skjorteven gift med min bladdame, så det er rigtig godt. September er faktisk min måned. I år har jeg haft 66 af dem og er glad for dem alle 66, selv om der af og til har været strid modvind og en enkelt orkan.

For at kunne stå vinteren igennem, har jeg syltet blommer i madeira. Det er godt at have noget vinterforråd.  Den farve de små (blomme)mirabeller har, er den samme farve, som min kommende hat. Og det er, ifølge mode-vinden der blæser i øjeblikket, den helt rigtige farve. Jeg venter meget spændt på de hatte. Det, er det morsomme ved at handler på nettet, man venter spændt på hvad der kommer og om det nu svarer til forventningerne. Sådan lidt jule-aften-agtigt.

Skjorte, bukser og vest er fra Heartmade og set hos Lubarol. De har også de flotte støvler og de søde måneøreringe. De to hatte er fra  ASOS

















2. august 2013

Hvis De ka' li' sylte tøj


Her er mit sylte tøj. I år er solbærerne i min have meget søde, men der er ikke så mange på hver busk. Alligevel blev det til 6 glas. Det er dejligt at lege sylte-kone. Og når hvert lille glas får "sylte-hat" på går det op i en højere enhed, så er der stil over solbærerne  :)









                      Sandaler:Gabor, bluse:Stenstrøm, hat: Mallorca, bukser:Massimo Dutti


Solbær i Ole Palsby skåle


Fru Bruuns sylte-hatte


Foto:H.N.


Håber I nyder 
sommeren
god
weekend

  



19. juli 2013

Greta G. eller fru Bruun?






Nej det er IKKE Greta Garbo, men fru Bruun i endnu en gang overskåren Gerard Darel #3, men denne gang med en grøn bluse fra Nørgaard. Og det bliver sidste gang med G.D. i denne omgang, det lover jeg. Nu har fru Bruun vist, at hvis man bare klipper en kjole over, kan den bruges mange gange. Så gå bare i gang med at finde de gamle kjoler frem  klip  og sæt elastik i som linningen.








Smukke Porto Colom, en fiskerby på Mallorca, hvor der lige blev tid til en lille shoppe tur, foruden at nyde den dejlige havneby.


Håber I får en god weekend



5. juli 2013

Sommer - I like


Så er der dømt sommerferie. En tur til paradisøen. Det, jeg blandt andet har med, er den nye bog af fru Poulsen fra  Beautyspace  "Slip rynkehysteriet - flot hud uden hokuspokus". To andre bøger -"Regine" af Sørine Godtfredsen og "Tråden" af Victoria Hislop. Der er også lige sneget sig et ELLE og et Femina med, de har nemlig en god kryds og tværs. Og så er der lidt godter til huden, solbriller og en hat. Og min nye bade-dragt den er såååå smart. Den er delt i to, det vil sige at jeg kan rulle op og ned alt efter humør, varme og omgivelser. Rynke hysteriet vender jeg tilbage til...






















Håber I nyder det! 
Sol 
i Danmark
sommer 
og 
lyse nætter