Viser opslag med etiketten OSKA. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten OSKA. Vis alle opslag

28. august 2015

OSKA efterår/vinter 2015


Det var ikke min mening at arbejde på bloggen, før efter jeg havde været på mit Road trip, som nu er bestemt skal gå til Frankrig. Men en indbydelse fra OSKA i Lyngby til deres modeaften, kunne jeg ikke sige nej til. Og det var godt jeg fik tid. For det var en spændende modeopvisning, med ganske almindelige, ualmindelige smukke kvinder, med plus+ en eller anden alder, der gik catwalk.  Det var tydeligt de syntes det var morsomt at vise det smukke tøj. Og OSKA har fundet farverne frem eller farven, skulle jeg måske skrive, for det var den stærke klare røde, der satte bevægelse i kollektionen. Men det var de bløde jord- og natur farver, samt den svagt rosa-koral, der gav tøjet en ophøjet ro. Og som altid meget anvendelige tøjstykker, der kan sættes sammen på mange forskellige måder.   Smykkekunstneren, Hanne Isabella Pedersen HER har designet de fine håndlavede smykker. De passer perfekt til OSKA designet. Det var virkelig en fornøjelse, at se tøjet på modeller, man kunne identificere sig med. OSKA og smykkerne vil jeg vende tilbage til igen på et senere tidspunkt.







































Mange tak til 
Sif Andersen (i den sorte bluse)
 for  invitationen   




<>

VI
 SES

KÆRLIG 
HILSEN 
FRU 
BRUUN

<>




10. oktober 2014

Oska & små appelsintræer


Jeg forsøger at følge med i hvad der sker indenfor mode og design. Også når det gælder nye websider og magasiner. Men i Danmark er det ikke så tit det sker på det niveau, som jeg tror den nye "Fashion-post" lægger op til. Som de skriver "et nyt univers af mode, skønhed, livsstil og shopping"   For ikke så længe siden, erfarede jeg netop, at dette nye web-magasin ville se dagens lys. Det er den tidligere chefredaktør for Eurowoman og Alt for damerne, Camilla Frank, der lancerer Fashion-post. 

Camilla Frank gjorde det ret godt som chefredaktør på Eurowoman. Da jeg erfarede, at hun skulle til Alt. tænkte jeg, at det nok ikke var den rette hylde hun lagde sig ind på. Det er to forskellige blade og med forskellige målgrupper. Og for nogen tid siden stoppede hun på Alt. Camilla Franks nye tiltag med Fashion-post er meget spændende. Som jeg forstår det, skal det være en slags pendant til Net-a-porter. Med Camilla Frank som lokomotivfører, glæder jeg mig over det nye tiltag og ønsker alt mulig held og lykke med Fashion-post. Jeg vil følge med i hvad der sker, også om stilen holder på Fashion-post HER





Bukser: Oska, bluse: Margittes

























Her er lidt sol og sommer
 appelsiner fra Sicilien 


HÅBER I FÅR EN
 RIGTIG GOD WEEKEND



<3