Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag

Design din have med højbede

- er titlen på Nina Ewalds nye, inspirerende bog om forskellige typer højbede i haven.


© Nina Ewald


Bogen viser og beskriver alle tænkelige højbede udført i forskellige materialer med indhold, der spænder fra køkkenurter til stauder. 


© Nina Ewald


Jeg sidder her med en virkelig skøn udgivelse, der rent grafisk gør bogen overskuelig, og Nina Ewald skriver på en fængslende, humoristisk og letlæselig måde, så man ikke trættes af de vigtige informationer om opbygning og tilplantning af højbedene. 


© Nina Ewald

Bogen skorter ikke på billeder, som kan give en idé til, hvordan du selv kan udforme dine højbede. Der er højbede til land- og byhaven - og den midt imellem!


© Nina Ewald


Anvendelsen af højbede er ikke nyt for mig. Jeg har haft højbede i haven i 16-17 år efterhånden, men det har altid været de helt enkle i træ, og i starten blev de udelukkende brugt i køkkenhaven. Det gør de ikke mere (har faktisk ikke højbede i min nuværende køkkenhave). Nu bliver de specielt anvendt til stauder og sommerblomster, og i øjeblikket er vi ved at etablere nye højbede af jern, hvor vi har valgt en nem og smuk løsning fra Land Højbede. Mere om dette senere. 


© Nina Ewald

Nina Ewald har med denne bog fingeren på pulsen, idet hun netop har ramt det rette tidspunkt med sin udgivelse, der beskriver den trend, der på kort tid har bredt sig fra offentlige haver og institutioner til den almindelige parcelhushave.  

Jeg kan bestemt anbefale bogen, der på ingen måde bliver kedelig midtvejs i læsningen! Tekst, billeder, tegninger og opbygning af bogen går op i en højere enhed. 

Du kan købe bogen her:





De fine klistermærker med havemotiver kan købes hos www.havegalleriet.dk, der også har egnede haveredskaber til dine nye højbede. 








Konkurrence! - bog "Den Viktorianske Blomsterhave" og frø

Vi trækker blandt alle de, der har liked Staudefeen på Facebook (selve siden, ikke opslaget), lod om 3 pakker, der hver består af en (brugt, men i fin stand) bog 'Den Viktorianske Blomsterhave' (kan ikke mere fås i handlen), der blev skrevet i forbindelse med serien af samme navn (sammen med Den Viktorianske Køkkenhave og Det Viktorianske Køkken) - en serie, som jeg før har nævnt herinde - samt frø af den smukke lyserøde gulerod Daucus carota 'Black Knight', der indtil frost får et væld af skærme.

Vi trækker lod på mandag den 11. februar, og de 3 vindere offentliggøres herinde - ikke på Facebook, da det ifølge Facebooks regler ikke er tilladt at slå konkurrencer op på væggen.

11. februar: Vinderne er udtrukket - I bedes maile til mig på staudefeen@mail.dk Vinderne er:

Lis Holm
Line Bech Pedersen
Lene Jensen

25. februar: To nye vindere er udtrukket, da vi kun har hørt fra én af ovenstående vindere - kontakt mig på mail staudefeen@mail.dk:

Iben Charlotte Lisbjerg
Lars Grønhøj






Den nye bog om storkenæb

Fantastisk, uimodståelig, velskrevet, smuk, informativ...... Ja, jeg kunne blive ved, og jeg skorter ikke på positive gloser, når jeg skal beskrive den nye udgave af "Storkenæb - Bogen om Geranium" af Birgitte Husted Bendtsen.

Alle fotos i dette indlæg tilhører Birgitte Husted Bendtsen. 




Selvom jeg har læst den første udgave fra ende til anden op til flere gange, har jeg slugt denne nye udgave, som havde jeg aldrig læst den første. Og det skyldes, at der findes så megen ny information og skønne anekdoter, som kun Birgitte kan skrive dem. 

For forfatteren af denne bog evner nemlig at fortælle på en måde, så vi almindeligt dødelige kan forstå det og på en sådan humoristisk facon, at det er umuligt at lægge bogen fra sig igen. Det er ikke alle forundt, og jeg ser det sjældent. Anne Just havde samme evne. 




Okay, indrømmet - jeg interesserer mig for storkenæb, og med alle de nye sorter, der er kommet eller er på vej i handlen, bliver min interesse forstærket - endnu engang. 

MEN.... er du ikke til geranier, garanterer jeg, at du er det, når du har læst bogen! :-)




Udover de velformulerede skriblerier, er det samlede grafiske udtryk i luksusklassen. Der er ikke sparet på noget, og Kirsten Lyng, som står for grafikken, må have svære museskader efter de mange fritlægninger af bogens adskillige plancher !!! ;-)



Bogen har tilmed givet mig lysten til at få navngivet et par stykker af mine egne storkenæb - for der findes altså mange specielle frøplanter rundt omkring i de danske haver. Som det er tilfældet hos mig. 




Du kan købe bogen hos diverse boghandlere, men også på nettet - og jeg får den også til salg senere på sæsonen. 

Du kan blandt andet møde Birgitte Husted Bendtsen på HAVENS DAG den 9. september, hvor vi 5 kvinder (annoncen er fra sidste år) holder en spændende havedag igen. Birgitte vil signere sine bøger, og der vil selvfølgelig være salg af dem også :-))




God fornøjelse :-)




Storkenæb - lyserøde/pink nuancer

De fleste haveejere og planteinteresserede kender sikkert storkenæb, Geranium. "It"-stauden gennem de sidste 10 år.

Den populære og efterspurgte bog om storkenæb - 'Storkenæb - bogen om Geranium' af Birgitte Husted Bendtsen har været udsolgt længe, men en glædelig nyhed er, at den bliver genudgivet først i det nye år.

Derfor synes jeg, at vi godt kunne trænge til en reminder om, hvor smukke og nemme storkenæb er.

Der findes maaaaaange forskellige arter og sorter, så i dette og de kommende indlæg viser jeg blot nogle af de forskellige, der findes i handlen og blandt samlere. Jeg har vanvittigt mange billeder, men det ville tage dage at se alle billederne igennem, så jeg udvælger blot nogle enkelte. I dag de lyserøde toner :-) Se også indlæg om de hvide og de blålilla storkenæb.

G. cinereum er de helt lave sorter til sol og veldrænet jord - de breder sig ikke vanvittigt hurtigt. De mest kendte i handlen er 'Ballerina', 'Laurence Flatman', 'Purple Pillow', 'Lizabeth', 'Alice', 'Memories', 'Rothbury Gem' og 'Carol'.


Geranium cinerum 'Alice'

Men de lyserøde nuancer er ikke svære at finde blandt storkenæb. Inden for alle arter og hybrider findes de lyserøde toner.


Geranium clarkei 'Kashmir Pink'


'Dragon Heart' - meget mørkpink

'Eva'

Geranium hayatanum


'Joy'

Storrodet storkenæb, G. macrorrhizum, er populær pga. det hurtige tæppe, planten danner i haven. En rigtig god bunddækkeplante. Blomsten er måske ikke det helt store, men løvet er smukt og meget duftende. 


G. macrorrhizum 'Ingwersen's Variety', som er sartlyserød. Desværre bliver denne næsten
altid solgt som pink, men det er altså den forkerte! Den rigtige er som her sartlyserød :-)

G. maculatum 'Beth Chatto'

G. maculatum 'Espresso' med det flotte brune løv. 

'Melinda' er en nyere hybrid - kom på markedet for 3-4 år siden. Virkelig skøn og meget blomstrende - blomstrer to gange. Vi får den i sortimentet igen til næste år. Den minder om G. sylvatium 'Angulatum'. 




Geranium x oxonianum er måske den mest populære storkenæb af dem alle, da den findes i virkelig mange varianter - dog udelukkende i de hvide, lyserøde og pink nuancer. De fleste kender sikkert 'Rose Clair'. Den blomstrer gennem hele sommeren med en lille pause i juli, hvor det er en god idé at klippe den ned, så kommer der hurtigt friske blade, og planten bliver igen kuppelformet. 

G. x oxonianum selvsår sig nemt, og der kommer de smukkeste frøplanter ud af det - se evt. her

Et tæppe af Geranium x oxonianum frøplanter.


oxo 'Frank Lawley'

oxo 'Lambrook Gillian'


oxo 'Rebecca Moss' er nok min favorit - har den smukkeste
perlemorsrosa farve. 

oxo 'Wargrave Pink' er let genkendelig, da den har et udpræget laksefarvet skær. 

Bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum, er suveræn til skygge (men kan dog også stå solrigt). Der findes en del sorter med spændende, broget løv, og nogle har også smukke - omend små - blomster. Se også her




Blodrød storkenæb, Geranium sanguineum, findes i fine lyserøde og pink farver. Der er flere sorter i handlen - de mest almindelige lyserøde er nok 'var. striatum' og 'Apfelblüte'.


Geranium sanguineum var. striatum


Geranium sanguineum 'Elke' - en smuk pink sort med hvide kanter. 


Der findes også rosa varianter inden for engstorkenæb, Geranium pratense - dog få. Den mest kendte er 'Rose Queen'. Her en frøplante.







Julegaveidéer til den haveglade :-)

Jeg synes efterhånden, det kan være svært at finde på julegaver, og det er altså ret kedeligt at følge en ønskeseddel.

Jeg køber så godt som alle mine julegaver på nettet - og helst i oktober-først i november, for på det tidspunkt nyder jeg at kigge efter julegaver, der passer til modtageren. Er vi først henne i december, bliver det ofte sådan noget "jeg skal skynde mig at finde en julegave, inden det bliver jul!".

Her nogle julegaveidéer til den haveglade modtager.

Disse smukke tage til mejsebolde har Helle Nørby netop lagt på sin webshop, og de er jo en fantastisk gaveidé, synes jeg. Alle, der har have og natur som interesse, vil blive superglade for disse unikke tage.


De smukke tage med guldsmede, prikker og sommerfugle - billedet er lånt fra Helle Nørbys hjemmeside.

Havegalleriet, der har fysisk butik i Odense, har i deres netbutik alt, hvad havehjertet begærer :-) Her et lille udpluk fra butikken - billederne er lånt fra Havegalleriets hjemmeside.




Det er også altid skønt at få havebøger i julegave, og der findes så mange interessante. 


'Stauder - 32 opskrifter på de smukkeste bede' af Birgit Reimer er en af de bedste. Man bliver aldrig træt af at læse den fremragende måde, Birgit formulerer sig på. Bogen er netop udsolgt fra forlaget og sælges til en fordelagtig julepris. Kan fås her

En anden vidunderlig bog, som I absolut ikke må snyde jer selv for, er 'Alt godt fra Haven' af Birgitte Hasholt.  Den er udsolgt fra forlaget, men du kan stadig nå at købe den af forfatteren, der gerne signerer bogen. Køb den her (OBS! Sendes portofrit indtil jul).  En fin og velskrevet bog med smukke og inspirerende billeder.

Eller hvad med et gavekort?

Stauder - Staudefeen

Havearkitekt - Janne Fuglsang



Smukt kastanjehegn - www.kastanjehegn.dk
Gamle frøsorter - www.froebutikken.dk




Få flere julegaveidéer til haveelskeren her:





Husk der er mere juleri på min juleblog - Min Gamle Jul. Der er adventsgaver, der sikkert bliver gammelt julepynt, hver søndag i advent (lodtrækning). Alle faste læsere er med i lodtrækningen - tilmeld dig nu :-))



Det er stadig vinter....

Hvis I altså skulle have glemt det. Koldt er det igen, frosten har bidt sig fast i græs, planter og træer, og de små søer er igen frosset til.

Uanset hvor meget vi længes efter foråret, er der ikke andet at gøre end at nyde de smukke scenerier, som både frosten og det klare vintervejr trods alt giver. Snart får vi travlt udenfor, så lad os nyde, at der stadig er tid til at planlægge, kigge i frøkataloger og på netplanteskoler (!)... og til at læse skønne havebøger.

Dekorative træstammer i et tæppe af is
Fordriv vintertiden med dejlige havebøger - her er et forslag