Havelyst er et lukket forum for medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi, hvor man kan se hinandens haver på nettet og udveksle erfaringer. Der ligger en masse lækre opskrifter rundt omkring i trådene, men de er svære at finde - derfor denne blog, hvor de skal samles.
lørdag den 9. februar 2013
Krydrede kartofler i ovn
½ dl rasp
2 tsk salt
3 tsk chili/cayennepeber
2-3 spsk olivenolie
Skræl kartoflerne og skær dem i store tern. Tør dem godt og kom dem i en skål. Overhæld med olivenolie og rør rundt. Bland i en anden lille skål rasp, salt og chili. Drys denne blanding over kartoflerne og bland godt. Bages ca 45 min. i ovnen ved 200 grader.
onsdag den 17. august 2011
Hestebønnesalat
400 - 600 g bælgede hestebønner
600 – 800 g kogte, kolde kartofler i tern
½ bundt bredbladet hakket persille
2 – 3 hakkede skalotteløg
2 store tomater i små tern
½ agurk i små tern
1 peberfrugt i små tern
Finthakket grøn chili efter smag
1 tsk. hel spidskommen
2- 3 fed finthakket hvidløg
1 tsk. groft havsalt
3 spsk. olivenolie
2 spsk. citronsaft
Læg hestebønnerne i en skål og hæld kogende vand over. Lad dem stå og trække i nogle minutter, og smut dem ud af den inderste skal.
Rist spidskommen på panden til de dufter, og stød dem i en morter.
Bland alle ingredienser i en stor skål.
Serveres med et godt brød, hummus og en skål tyrkiske oliven.
Opskriften er inspireret af en salat i kogebogen ’Mellemøstlige køkkener på Nørrebro’. Den oprindelige opskrift er uden kartofler og med syltede agurk i stedet for frisk.