Viser opslag med etiketten æble. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten æble. Vis alle opslag

mandag den 24. oktober 2011

Kartoffel-Æblekage til 6 personer


Ingredienser
300 g kartofler, skrællet vægt
175 g sukker
1 spsk smør
3 æggeblommer
4 store æbler, skrællede og i tern
3 æggehvider
(kanel el. andet krydderi)

Tilberedning
Skræl kartoflerne, skær dem i mindre stykker, kog dem ca 15 min, til de er godt møre.

Mens kartoflerne koger, kan man skrælle og snitte æblerne, jeg lagde stykkerne i en plastpose og dryssede med kanelsukker (med noget af sukkeret i opskriften)
Så skal der vejes sukker af, deles æg og hviderne piskes stive.

Når kartoflerne er møre, hældes vandet fra, de står lige lidt uden låg og damper af, pureres, nemmest med et snejern.

Smørklatten, æggeblommerne og sukkeret røres i, det kan klares med en ske (det bliver ret flydende).

Så blandes æblestykkerne i, til sidst vendes de stiftpiskede æggehvider forsigtigt i.

Det hældes i en smurt form og kommer i ovnen 190 grader ca 1 time (jeg smurte skålen med rapsolie, og dryssede den med rasp, det slipper nemmere)

En klat creme fraiche passer godt til.

Samlet arbejdstid under ½ time.

torsdag den 8. september 2011

Æblebrownies

En god måde at få brugt et par nedfaldsæbler:

100 gr smør
2.5 dl mel
2.5 dl sukker
1 æg
0.5 tsk bagepulver
2.5 dl revet æble
2.5 dl hakket valnød
1 tsk kanel

Opvarm ovn til 175 grader. Smør smeltes og blandes med de øvrige ingredienser. Kommes i 20 x20cm bradepande. Bages ca 40 minutter.

torsdag den 1. september 2011

Æblegrød med citronchili...

Æblemos af 1 kg. Bøeghs citronæble
1 stk. Toftegårdens citronchili ( grøn)
1 stl  Hot Lemon chili ( grøn)

Æblerne skrælles og koges i en gryde med 1 dl. vand til de er møre. Derefter snittes de 2 chili i tynde skiver og koger med i ca. 10 min...på svag varme....

Det hele køler af og spises som kold æblegrød. Smagen af citron er dejlig frisk og grøden er ikke stærk....her kan man selvfølgelig tilsætte flere chili for at opnå en større styrke....og evt. nøjes med at bruge Toftegårdens citronchili, som er stærkere og har en kraftigere citrussmag end mine Hot lemon chili....

og jeg plejer at nyde æblegrød med sødmælk til og da jeg havde spist det hele, opdagede jeg at sødmælken stod på bordet....så godt smagte grøden...så det blev bare til at glas mælk afslutningsvis...

fredag den 26. august 2011

Æblemos med peberrod...

Mellemmåltid...


Æblemos med friskrevet peberrod


Peberrod













Æblemos med revet peberrod er en delikat ting.....og oftest har jeg fået det som tilbehør til en varm ret....men i denne her  forbindelse blev det nærmest  brugt som marmelade...
Et par skiver brød med smør, æblemos med revet peberrod, et æble og et glas hyldeblomstdrik fungerer fint som et lille mellemmåltid...
Peberrod blev lige skrællet på det stykke jeg skulle bruge.....jeg har dog læst et sted hos Camilla Plum, at hun skræller peberroden og opbevarer den i fryseren og så bare tager et stykke ud og river det, når hun har brug for det og så tilbage i fryseren igen....

Æblemosen er lavet af 2 kg. æbler ( Filippa) og jeg har brugt opskriften fra den grønne syltebog, hvor der til 2 kg. æbler bruges 350 gr. sukker...men jeg vil tro man bare kan fryse mosen uden at bruge sukker...

2 kg. æbler
350 gr. sukker
2 dl vand

Æblerne skrælles og kernehus og stilken fjernes....jeg har brugt en æbleskrællemaskine af metal, som både skræller og fjerner kernehus og skærer æblet i en spiral i en arbejdsgang...
hæld de 2dl vand i en gryde og kog det med låg indtil æblerne er møre...si dem evt....dernæst kommer du sukker ved og koger det i ca. 5 min. under omrøring....
når det er kølet ned kan det fryses...

Skal det bruges til æblemos i pebberrod så kan du rive lidt peberrod og røre det i en portion...det smager godt både koldt og varmt...

Æblemosen kan jo bruges til meget mere...æblegrød, æblekage bare som eksempel....det kan være en god ting at have i fryseren....måske kender du andre retter, hvor der bruges æblemos ?