Viser opslag med etiketten Drivhuset. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Drivhuset. Vis alle opslag

mandag den 24. november 2014

Klargøring af Skippers juleværksted.

Idag har jeg haft godt gang i alle de planer jeg har lagt for min afspadseringsuge.....
Og det er yderst befordrende at solen løftede humøret adskillelige grader!


I fredags havde manden startet kakkelovnen og en underlig anordning blev monteret. Sikke det har hjulpet på det fugtige indeklima! Jeg har dog ikke haft tid til at vaske ned, så det må vente. 



Idag er anordningen ændret lidt, men der blæses stadig varm luft rundt i lokalet ved hjælp af en computerventilator.


Der er fejet og mit arbejdsbord er stillet ud i rummet.


Gran og lærk står klar....



Der er fyldt op med fyrfadslys allevegne.

I morgen kommer en nær veninde forbi og juledekorationerne vil vælte ud i industrielle mængder de næste dage!

Ha en dejlig dag!
Lotte






lørdag den 5. april 2014

Jeg nægter at give op i kampen......

.......mod kapilærkasser.

Jeg kan ikke lide kapilærkasser. De svider i mit øje.
Så må man jo bruge sin kreativitet.....
På facebook fik jeg ideen med spande i krukker. Manden med ideen, gik en del op i materialevalg for at undgå skadelige stoffer. Jeg tror man skal holde sig til kapilærkasser, hvis man skal undgå det værste.

Jeg har udelukkende valgt emballager fra mad og håber den vej at belaste mindst muligt. Det er mig stadig et under, at man ved at blødt plastic indeholder ptalater, der er hormonforstyrende og stadig fylder mad i bløde spande......


Nå men jeg har skåret et hul i låget af en 5 l spand.
Heri har jeg sat en mælkekarton med Gaffatape.


Her set fra siden


I mælkekartonen har jeg skåret huller i alle fire hjørner



I bunden af en saftflaske har jeg skåret et hul


I låget er der også skåret hul til den, og Gaffatape tætner rundt om.


Systemet sættes i krukken


Der kommes godt med jord ned i mælkekartonen, som når spanden fyldes med vand, gennem flasken, hæver vand op til planten. Ligesom i en kapilærkasse.
Jord fyldes op om.


Nu er det bare tomaterne der skal vokse sig til, så de er klar til at flytte i krukkerne.

Jeg har lige fundet på systemet og det er ikke afprøvet.
Så hvis man følger mine instruktioner, er det på eget ansvar......


onsdag den 2. april 2014

Dejlige dage med påskeæg af forskellig slags....

Tak for hjælpen med mine op-load-problemer. Det var min browser der var forældet og nu kører det.

Hvor er det skønt med sol og lunere vinde!
Vi holdt fødselsdag i lørdags og hvad er mere hyggeligt end have-sysler til kaffen?


Min mand havde i Februar været i naboens have og klippe grene af deres Discovery-æbletræ.


Så min mand og min far gik igang med at pode dem på vores Ananasæbletræ.


Hvordan sådan noget skal gøres har vi læst i Haven og derudover min fars livserfaring.


Fire podninger blev det til. Nu må tiden så vise, hvor mange der er lykkedes.


Søndag var afsat til at prikle.


Pladsen kan blive trang....


Her chili af ukendt slags...


Såning blev der også tid til...


Der er ikke mange fra listen, der ikke er sået...


(Plantelisten er desuden printet med større skrift og lavet til planteskilte)...


Bagest i haven er sommerblomster sået i potter....


Calle hjælper så godt han kan....


Tulipanerne i spande er sat på friland efter et lunt forår i "Drive-huset".


Lidt hygge i pausen med inspiration til nye tiltag.


Min far har frembragt en Figen, jeg må få. Den skal stå i dette varme hjørne.


Igår fik jeg bind for øjnene, mens manden min fandt et påskeæg frem til mig.
Er den ikke smuk?
Det syntes han i hvert tilfælde og købte den til mig.


Det er en Clematis og den ligner "Lunar Lass". Nu står den i mit køkkenvindue, så jeg kan nyde den hver morgen. Senere kan den flytte ud til "Lunar Lass".





Børnene og jeg har pustet æg idag


Æggene blev pakket ind i løgskaller og kogt



Da de var pustet brugte jeg et mindre låg til at holde dem nede med


Her er de - jeg tror jeg vil patinere dem med glimmer imorgen....



tirsdag den 9. juli 2013

Gæstebud....

For noget tid siden, da regnen dominerede vejret, havde jeg sat "Mødregruppen" i stævne.
De første danske jordbær var til at få for penge, så de skulle med til fest.
 
 
Der var lakridskage og jordbærtærte. Begge nemme opskrifter til en regn-sommer-aften.

 
"Drive-huset" var ryddet op og pyntet til fest.

 
Gamle kopper fra kitsch-kassen fik nyt liv.

 
Glassene fra glaspusteren i fint selskab. Senere med Elderflower-bruse-vand.


 
De fineste blomsterhoveder var klippet af og sat til højbords.
 
 
Regnen silede hele aftenen, men snakken gik og det blev sent inden damerne gik hjem.
En dejlig og hyggelig aften!


mandag den 13. maj 2013

Mors dag.....

Mors dag er bare endnu en dag i året for mig.
 Men min mand fik dårlig samvittighed over, ikke at have arrangeret et eller andet i år.
Sidste år var der ture ud af huset både lørdag og søndag, så han var så ked af, at han ikke havde fundet på noget.
Som nævnt er det ikke så vigtigt for mig, for min mand giver mig så meget de andre dage.(Ved godt det er børnene der skal glæde Mor, men det er vist meget normalt, at manden sørger for det hele)
For eksempel var årets påskeæg fra byens juveler....
Nå, men jeg sagde, at det ikke betød noget. Bare vi kunne køre en tur ud til Leo.
Leo har sin butik i en lille flække der hedder Mølholt. Her har han en gammel købmandsgård fyldt med dejlige blomster. Der er ikke pris på ret meget, men selve handlen er en del af oplevelsen....
 
Jeg valgte disse Ridderspore. Jeg kan desværre ikke gengive deres pragt. Billedet kan slet ikke måle sig med virkeligheden. De står i en servante-kande, så kan I måske fornemme deres størrelse.
 
 
Havens passer sig selv - her Stedmødre fra min mor.

 
Selvsået Stedmoder

 
En Hortensia, som Leo proppede i bakken, mens vi handlede.

 
Og endnu en, som Leo stoppede i.

 
Ida valgte en Clematis "Blue angel" til mig. Den skal jeg have i en krukke i "Drive-huset".

 
"Lunar Lass" står i fuldt flor og dufter skønt af hyld. Den er så småt begyndt at blomstre af, men vi har nydt den.

 
Mine hjemmesåede Stedmødre har fået nyt sengehalm.

 
Et mislykket billede af mine Lathyrus, men jeg kunne bare ikke få det mere skarpt, med mit kamera.

 
Gulerødderne har spiret og vi glæder os....

 
Ha en dejlig dag!