Viser opslag med etiketten aarstiderne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten aarstiderne. Vis alle opslag

lørdag den 27. september 2014

Blåmuslinger med rødder, skærmdild og persille- serveret med selleriaïoli og brød

Det er en kende spøjst at der er mange der ikke spiser muslinger. De er lette at tilberede, koster ikke meget, er super sunde og festlige at gå til.

Blåmuslinger er klart en favoritret! De små blåsorte skaller gemmer på et lækkert og delikat indre. Og de er rige på gode mineraler som, jern, jod og selen og ej at forglemme de sunde omaga-3 fedtsyrer.
Her serveres de med en anderledes aïoli, nemlig en selliriaïoli. Det spæder lidt rødder ii den fede gode sag. Bon appetit!

Det skal du bruge:
Selleriaïoli:
½ knoldselleri
3 fed hvidløg
1 æggeblomme
1 spsk citronsaft
1½-2 dl rapsolie
salt og friskkværnet peber

Muslinger:
1 kg blåmuslinger
1 kg grøntsager, fx. persillerod, gulerod, løg, porre og fennikel
2 fed hvidløg
2 spsk rapsolie
½ l æblejuice
4-6 skærme af skærmdild eller 1 bdt almindelig dild
1 bdt persille
salt og friskkværnet peber

Tilbehør.
brød

Sådan gør du:
Lav først selleriaïolien. Skræl sellerien og skær den i tern. Pil hvidløgsfeddene og kom fed og selleri i kogende saltet vand. Kog sellerien helt mør, afdryp og afkøl. Kom selleri og hvidløg i en blender og kør det glat. Tilsæt æggeblomme, ½ tsk salt og citronsaft og kør et par sekunder. Tilsæt olien i en tynd stråle, til aïolien har en god jævn konsistens. Smag til med ekstra frisk knust hvidløg, salt, peber og citronsaft efter behov. Stil aïolien til side.

Rens muslingerne grundigt. Skrub dem med en strid børste og fjern skægget. Kasser knuste og åbne muslinger, som ikke lukker sig ved et let bank mod bordpladen.

Rens grøntsagerne og skær dem i passende mundrette stykker. Pil hvidløgsfed og snit dem i skiver.

Varm rapsolie op i en stor gryde, sauter grøntsagerne og hvidløg i 3-5 minutter og kom muslingerne ved. Lad dem få lidt varme, inden, juice, salt, peber og skærmdild kommes ved. Læg låg på gryden og damp i 2 minutter ved fuld kraft. Rør i gryden, så alle muslingerne kommer i kontakt med ved væden - de skal være åbne allesammen. Vend hakket persille i og smag lagen til.

server muslingerne med lagen i dybe tallerkner eller skåle. Giv selleriaïoli og godt brød til.

tirsdag den 17. juli 2012

Fremtidens landbrug - 80_20 Mad








80_20 landbruget,- fremtidens gård.

Ovenfor ser du et sæt slides som inspirerer til en af modellerne for det, jeg mener er fremtidens landbrug og fødevareforsyning.
Agrimonteinstituttets forskning på global fødevareforsyning er en af de inspiratorer til det vi kalder 80_20 landbruget eller 80_20 diæten. I tænkningen om hvordan vi på kloden kan sikre en rimelig fødevareforsyning til 9 mia mennesker, samtidig med at vi får styr på CO2 emmisioner, stopper erosion af jorden, sikrer havenes tilstand og meget meget mere. Monokultur og effektivt landbrug verden over og fødevareindustriens ressourceforbrug driver rovdrift på planetens ressourcer.

Fremtiden ser på den lange bane ganske anderledes ud. Hvis vi er 9 mia på jorden og alle gerne vil have sin daglige bøf for vi væsentligt større udfordringer end i dag. Hvis vi samtidig mener at det er vejen frem, at flytte soya fra sydamerika ned i de 25 mio danske svin, som efterfølgende spises på andre kontinenter, er udfordringen omend endnu større. Har vi på den grønne side, så mest lyst til en mangestout, der er høstet på et andet kontinent og fløjet hjem er udfordringen . . . eksaleret. Og når vi som individer i store dele af befolkningen spiser en ensidig kost af toastbrød af hvidt mel, for meget fedt, så udvikler livsstilssygdommene sig stadig.


En lokal landbrugsmodel som er mere lokal, mere gård, mere grov, og mere sæson kunne være en del af løsningen. Bare den effekt en eksemplificerende gård kunne have på det omkringliggende samenfund
At skabe en betydelig social integration til det omkringliggende samfund så vi som mennesker igen føler os tilknyttet til de kultivetrede landskaber. På fremtidens landbrug bruges naturligvis stadig maskiner, moderne teknologi og innovative metodikker. Men i alle elementer er alt fra klima, miljø til sundhed tænkt i mere bæredygtige modeller. Et væsentligt reduceret emmisionstryk pr ton produceret vare set i forhold til et retailgennemsit. Langt mindre emballage. Højst 20 % animalsk energi da frembringelsen af kød som bekendt er en af de store syndere. Og ved at integrere lokalsamfundet i en sådan gård inspireres til en dannelsesrejse som formegentlig vil være med til at udvikle sundere spisevaner for den enkelte og for planeten. Og som bekendt så smager de råvarer man har været tæt på i processenbedre.


Resultatet er forøget livskvalitet, bedre smag og en sundere planet med gode fremtidsudsigter.

Mine 13 år i kontakt med det man kunne kalde "kultiverede landskaber" siden vi startede Aarstiderne har fået det til, for mig at fremstå som en af de reneste former for bondelogik...
Foodmiles, emballageforbrug og uvirkeligt industrialiserede produkter som skaber livsstilssygdomme, store CO2 foodprint står i modsætning til denne 80_20 model.  Modellen burde give lyst og energi til at plædere for, samt inspirere til, i højere grad at spise sine kultiverede omgivelser og involvere sig i det - mindst på ugeplan.

80_20 indikerer at der i et individs årlige enræringssammensætning maks forbruges 20% animalske Kcal og dermed hele 80% fra planteriget.

Gennem de sidste 7 år har vi set det i børnehøjde i skolehaveprojektet på Krogerup "Haver til Maver". Her har det specielt i evalueringen fra DPU været opsigtsvækkende, at børnene udvikler sine sociale kompetenser når de simpelt er på en gård, dyrker grøntsager og laver mad ud af resultatet. Evalueringen af dette projekt kan frit downloades.

Vi skal genskabe vores forbindelse til naturen og de kultiverede landskaber.

Hilsen
S Ejlersen

torsdag den 28. juni 2007

CONTENTCAMP



Så er vi alle i gang med at få skrivepennen frem og få det kommende site i luften.
Svært men fint at være mange kræfter der går i gang.
1 2 3 start
Efter sommerferien burde vi være nået langt

onsdag den 6. juni 2007

Se lige her Thomas



Mette har givet den gas, hele carbon armen og en spand kul - vi glæder os til at høre din vidtluftige mening.
Thomas - glæder dig til at høre din mening om Green Carbon logoet.
Interesserede i Thomas´s CO2 boindings ide kan se mere på www.greencarbon.dk
Hilsen
Søren og Mette