Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag

torsdag den 29. december 2016

Glædelig jul

Håber i alle har haft en dejlig jul. Jeg har virkelig nydt nogle dejlige dage sammen med familien og heldigvis har vi et par fridage endnu.

Her arbejdes på små og STORE projekter, og jeg glæder mig rigtig meget til at vise jer hvad det er....


Her er et af de mindre projekter, og små projekter kan godt tage lang tid, ham her startede jeg på før jul... altså sidste år, og nu har han endelig fået trøje på og hæftet ender, aftenens opgave var halstørklædet, nu er han sat på hylden og kan lige nå at tilbringe et par dage der, inden pynten pakkes ned.



torsdag den 10. december 2015

Glædelig December

Mange bruger december på at se tilbage på året der gik... Hvis det er her på bloggen jeg skal se tilbage, er der vist ikke så meget at se på. Jeg må indrømme at jeg har været virkelig dårlig til at skrive indlæg i år, så ingen kavalkade fra mig... I stedet et billede af den nyeste skabelon, som meget gerne skulle være at købe hos Scrapper fra på lørdag.


onsdag den 28. oktober 2015

Julekort

Efter en dejlig uges efterårsferie i Sverige, er det nu blevet hverdag igen, vaskemaskinen har kørt på højtryk, og køleskabet er blevet fyldt. Der er så småt gang i det kreative hjørne, men er desværre blevet plaget af en hovedpine, som forstyrre koncentrationen en del, og det synes at være nemmere for mig at gribe et nøgle garn og en hækkelnål, end begive mig ud i store Scrap projekter, forhåbentlig bliver det bedre, der skulle jo gerne nå at komme en eller måske et par nye juleskabeloner mere inden jul.

Her har jeg samlet lidt billeder fra de sidste par uger, af årets første julekort.








tirsdag den 23. december 2014

Gave mærkater

Glædelig 23 december.

I dag er første dag af min lille juleferie, vi bager juleboller og kage og nyder at vi har fri. Senere i dag skal der deles lidt gaver ud til familien, og billederne i dag er af nogle af alle de gave mærkater jeg har lavet.











lørdag den 20. december 2014

Ny snemand

Jeg har i år lavet endnu en snemand skabelon, for et par år siden lavede jeg en, bygget op af små kugler og med en del tilbehør til. Nu har jeg lavet en lidt mere buttet udgave, så der bliver lidt mere plads i kortet.


lørdag den 6. december 2014

Julekort

Her er så et par mere af årets jule skabeloner, Hr & Fru Peberkage




God weekend til jer alle.

tirsdag den 2. december 2014

Jule skabeloner

Glædelig 2. December

Kortet her var den første juleskabelon jeg lavede til Scrapper i år, der er sidenhen kommet 3 mere.




Jeg kalder den godtnok for juleskabelon, men den kan jo også bruges som skattekort, til den nyudlærte eller til parret viet på rådhuset. Her har jeg valgt at lave den som Julemandens naughty or nice liste, men det kunne jo også være et brev til julemanden.

Jeg har brugt et lille alfabet fra memory box, et stort alfabet fra sizzix "endless love", og de små snefnug er også fra memory box. Stemplet er scrappers eget design, stemplet med mørk rød og embosset med clear embossing pulver.



fredag den 28. februar 2014

Lidt julekort

Inden det bliver alt for meget forår, så vil jeg lige vise lidt julekort, selvom det måske er lidt sent, men jeg kører jo også stadig december album kavalkade.













mandag den 16. december 2013

December Daily, Dag 3 & hæklede træer

Så fik jeg taget billeder af endnu en dag, desværre er lyset ikke så godt til at tage billeder.





********


Med et par flamingo kegler træskiver og garn har jeg lavet disse træer (min søde mand har skåret træskiver og skruet det sammen for mig). Hver aften når vi ser julekalender hækler jeg små blade, og her til morgen fik jeg limet de sidste blade på det store træ, og første sæt træer blev færdige, men jeg har endnu et sæt til at stå der venter på blade, så det er bare at fortsætte, der går nemlig rigtig mange blade dertil.



torsdag den 12. december 2013

December Daily, Dag 2

Her er lidt billeder fra dag 2, i mit december album:






onsdag den 11. december 2013

December Daily

Så er jeg her med et par sider af mit December album.

For mig fungere det som en lille dagbog, hvor jeg skriver lidt om familien, det kan være ting vi har lavet sammen, hver for sig, eller om ting børnene har sagt eller gjort.

Det tog mig et par dage at komme ordentligt i gang, til trods for at albummet lå klar med sider, men jeg kunne ikke rigtig komme i gang med at pynte, billeder og tekst var ikke noget problem, i hvert fald ikke efter at jeg fik bestemt mig for at skrive på computeren i stedet for i hånden (er måske en smule for selvkritisk), jeg havde tidligere besluttet at min egen håndskrift skulle deri, da det var mest personligt, og nemt at gå til, men den beslutning ændrede jeg så.

Ikke mere tekst fra mig i dag, her er lidt billeder, skriv endelig hvis i har spørgsmål.

Dag 1:




fredag den 6. december 2013

Julekort

Jeg har lavet en hel serie af stemplede julekort, det startede med dette her:


Som så gav mig ideen til dette:


Som jeg så lavede i flere farver:


De små stempler er fra flere forskellige julepakker, de fleste af dem fra Hero Art, tekststemplerne er fra Scrapper. Jeg har blandet lidt konfetti ind og dekoreret med lidt rhinsten.





mandag den 2. december 2013

Hæklerier

Mens vi i går sad og så det første afsnit af julekalenderen og julefilm, fik jeg hæklet denne lille sok, som måler ca 11 cm, og jeg havde tænkt at den skulle have en plads på juletræet sammen med et par stykker mere, men bestemte mig i dag for i stedet at lave en lidt større, der kan hænge ved siden af brændeovnen.






søndag den 16. december 2012

Familie julefrokost kage

Her flyver tiden af sted, tænk at der allerede er gået 2/3 af dagene inden juleaften. Der er heldigvis ved at falde lidt ro på her, efter vores projekter som er tæt på afsluttet. Julesmåkagerne er også blevet bagt og det er kun et par enkelte gaver der mangler.

I går var vi til den årlige familie sammenskuds julefrokost, sammen med min mands familie, vi skulle have kage med, og det blev til et sirupskage juletræ, med smørcreme og abrikosmarmelade, kompakt nok til at det hele kunne bygges op i et.


Begyndte på pynten tirsdag aften, mens vi så den sidste del af Ringenes Herre, onsdag var der nemlig betilt barnepige og billetter til Hobitten.

Torsdag bagte jeg bunde og lagde kagen sammen, og fredag aften hyggede vi alle tre med at dekorere den, dejligt at have et par hjælpere til at rulle fondant ud og marcus var flittig med at standse blade ud.

....og en lille opdatering af min december dage, jeg får stadig taget billeder og skrevet hver dag, men pynten følger ikke med, derfor ingen billeder endnu. Jeg har også fået lavet for og bagside, men også her mangler pynt.

Glædelig 3. søndag i advent til jer alle.


lørdag den 1. december 2012

1. december

Så blev det 1. december, den dag har været længe ventet her i huset. Marcus kunne næsten ikke falde i søvn i går aftes af spændeing, bare der er en gave i min sok i morgen...

Selvfølgelig var der en gave i hans julesok, og en i Mathildes, og sikke en dejlig hyggelig stemning ved morgenbordet, overraskede min mand med en pakkekalender og jeg havde selv byttet med en veninde- så der var gaver til alle.

I dag har jeg ikke så mange billeder at vise, sidste år så jeg at flere deltog i "jeg blogger hver dag i december", og hvor ville det være hyggeligt, men med min seneste aktivitet her på bloggen er det ikke noget jeg forventer at opfylde, for jeg ved der sagtens kan smutte en dag eller to. Jeg har dog planlagt at jeg vil gentage mit projekt fra sidste år, og lave den nok så kendte "December Daily", som jeg omdøbte til "December Dage" Det var et rigtig hyggeligt projekt, som endte med at forfølge mig helt frem i januar, derfor er jeg i år mere forberedt, og har allerede gjort sider klar der blot skal dekoreres.

Selom selve siderne har været klar siden efterårsferien, har den stadig ingen forside fået, håber snart jeg får bestemt mig for hvordan den skal se ud.

Dagens billede bliver derfor af de grundlæggende sider i min bog, og hvor jeg glæder mig til at få de første billeder deri.


søndag den 25. november 2012

Vinter kranse

Hold da op, det er allerede en uge siden jeg lagde det sidste indlæg ind, kan slet ikke forstå at tiden flyver sådan af sted.

Jeg har forsøgt at afslutte alle mine huslige projekter, så vi kan gøre klar til december måned, Marcus tæller ned hver dag, og glæder sig til den 1 december. Jeg håber at jeg får lidt mere tid til at blogge, da jeg igen i år vil lave et December album, jeg er allerede godt i gang, og dermed lidt bedre forberedt end sidste år.

Lige et par julekort mere, af dem til kortkassen. Jeg har lavet en del kranse af små cirkler, men det er også blevet til et par stykker med snefnug.





søndag den 18. november 2012

Kort med stempel motiv

Jeg lavede et kort til Scrapper.dk og det førte et par stykker mere med sig.

Ugle stemplet har jeg selv designet og det lille kagehus er fra imaginisce jule serie sidste år. Motiverne er malet med memento markers, jeg har brugt Distress ink til baggrunden, og så har jeg brugt glossy til at fremhæve briller, pibe, knapper, slik og sne, som også fik lidt sugar dust.