sanneb_tulipan

4. marts 2009

Strikke-Tanten

Var jo lige ved at glemme det......

Hvis du har ledt efter Malle ovre i Santa Barbara, så residerer hun fremover på denne cyberspace-matrikel: handmadebymalle.blogspot.com


Husk lige at "blogline" ikk'? Og kig så også lige forbi Malle's lille butik.

Anemone og hendes storesøster


I får lige et hurtigt reklamefremstød, mens jeg pisker rundt mellem gryderne.

Lille fine Anemone er klar til at blive sluppet ud i verden.

Denne gang er jeg super-tilfreds med mig selv (sagt i al ubeskedenhed), den lille pige-vest blev præcis som jeg ville have den:

(jeg ved godt farven overstyrer, ved ikke hvad pokker der går galt)
Igen har jeg været på hylden og fisket Marianne Svits gode Supersoft frem fra gemmerne. I farven Sweet Pea. Der er ting man bare ikke må løbe tør for i en god husholdning, jeg nævner i flæng...., plaster, toiletpapir, rødvin (masser af af det) og Sweet Pea-Supersoft. Jeg har tidligere udbredt mig både højt og lavt om Supersoft's fortræffeligheder og jeg gør det gerne igen. Det er fantastisk og slår adskillige dyre designergarner af banen i et snuptag.
Det er trist at begive sig ud i verden helt alene, så Anemone fik en storesøster, nu var jeg jo lissom igang og havde proppen af.
Hun hedder Amaya og igen i Supersoft (hvad ellers...?):

Begge "pigerne" kan købes i min lille butik. Både hver for sig, men også som pakke-løsning til lidt reduceret pris.

Nå, nu brænder det s.. på derude, her lugter lidt brændt...., jeg vender tilbage hurtigt, der er nemlig en sød strikker der har fået ny hylde derude i cyberspace, og det skal ikke gå ubemærket hen.