Hva´ba´mine damer, hvad siger I så????
Jeg er vild med pirater, pt hærger min absolutte
favoritpirat de danske biografer og han er virkelig et gensyn værd. Var inde og se den med ungerne dagen efter premieren, og vi må vist afsted igen når filmen kommer i den lokale biff.

Nå, men altså man kan jo kombinere sin interesse med pligten så
drenge-babyblusen til min søde kollega blev en rigtig piratbluse. Jeg synes den blev supersej og SÅ ER DET FØRSTE GANG DET ER LYKKEDES MIG AT STRIKKE INTARSIA sådan nogenlunde ordentligt.
Britt har allerede gættet at det var 2-farvestrik der var i vente her på kanalen. Selvfølgelig varer det længe (=lysår) inden jeg når op på samme niveau som Britt selv (hvis jeg nogensinde når dét, vel at mærke), men jeg er ultrastolt af mig selv.
Har også tidligere snakket om en lyserød pigetrøje i 2-trådet Kauni som jeg har designet til
Amager Strik. Her er den - den blev egentlig også ok.

Rart med et par succesoplevelser, selvom det "bare" er i strikkens verden. I den virkelige verden har vi jo ikke så voldsomt meget held i sprøjten for tiden (Har droppet ugens Lotto-kupon, ville ligesom være spild af penge ikke?). Nu er ved vores utur; Fik jeg nævnt at taget på den nye terasse er hullet som en si? Kunne ikke lige holde til gårsdagens skylle. Så hvem mon skal op og kravle i weekenden og løsne alle skruerne, duppe silikone på og stramme skruerne igen? Jep, moi! Husbond dækker sig ind under at jeg vejer mindst og at taget ikke kan holde til at han møffer rundt deroppe. As if! Han har højdeskræk! Det har jeg også, men jeg får nogle meget vigtige gæster i næste uge og de skal eder sidde i tørvejr om det så står ned i stænger.
Bonusinfo: Efter 2 x Ikea og halvvejs en tur i statsamtet (samarbejde er ikke en af vores styrker, utrligt at ægteskabet har holdt til at renovere et helt hus) har vi næsten et køkken igen. Man lærerat glædes over de små ting....