Viser opslag med etiketten kreativmedungerne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kreativmedungerne. Vis alle opslag

lørdag den 1. november 2014

Hjemmelavet lampeskærm:

Jeg er helt vild med de der snorelampeskærme, men tænkte at sådan en kan jeg da sagtens lave selv.

Så den dag Milas malede postkasse fik jeg lavet denne lampeskærm:


Det er super nemt, men det tager tid. 

Dog er det ikke helt til at styre en lang tråd, så der skal bruges afklippede tråde for at kunne styre det. 

Jeg har heller ikke snoet det rundt om ballonen, men ligesom lavet små områder undervejs, netop for at man rigtig kunne se de 4 forskellige farver tråde, jeg valgte at bruge.

Kunne du også tænke dig at lave sådan en lampeskærm, så er det super nemt:

Du skal bruge:
- En ballon
- Tapetklister
- garn

+ et sted den kan hænge i fred og tørre.

Det er meget vigtig at den får lov at hærde ordenligt igennem

Til allersidst skal der bruges en fatning med ledning og en pære.

torsdag den 9. oktober 2014

Hvordan Milas fik sin egen postkasse

Milas elsker at få post, og som mange børn, står han ofte og tripper for at se hvad der er til ham. Desværre er det bare ikke særlig tit, der er post til ham. Samtidig syntes han det var øv at det kun var mor og far, der havde en postkasse.

Så da vi flyttede, lovede jeg at vi skulle lave ham en postkasse.

Det er noget tid siden den blev færdig, men nu er den også kommet op og hænge inde ved hans seng, og selvfølgelig kom der lige lidt i - 1 postkort og lidt klistermærker.

Men vi har jo måtte sige til ham, at det ikke er hver dag der er post, det er der jo heller ikke til mor og far, og det forstår han godt. Men han glæder sig nu alligevel meget til at der nu kan komme post helt kun til ham :)


Processen undervejs:
(jeg lavede lige en lampeskærm til ungerne imens :) )

søndag den 13. juli 2014

Lidt hygge-krea aktiviteter med min store dreng

Som nogle har set på instagram, forsøger jeg her i flytningen også at få hygget med min store dreng. Både med noget han kan sidde med selv, men også med noget vi skal hjælpes lidt ad med.

Vi var en tur i Nyborg til middelaldermarked i weekenden - dejligt at se byen på denne måde også :)

Her fik Milas et flettehjul af sin mormor - kan se jeg burde have købt et til mig selv også, for det er nemmere og sjovere for ham, hvis jeg også sidder med et.

(Billedet er fra instagram - mit kamera er blevet pakket ned)

Derfor blev den ene dag brugt på halskæde og armbånd. Milas lavede perlehalskæde til mor og jeg lavede flettet armbånd til Milas. Han havde brug for at se hvad man kunne lave med det flettehjul, før jeg kunne fange interessen rigtigt. Men det er den bestemt blevet efterfølgende og er sikker på han bliver rigtig god til at tælle til 3 :)

Han ville ikke sidde ordentligt, så jeg kunne tage et billede haha
Related Posts with Thumbnails