Viser opslag med etiketten Udgivelser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Udgivelser. Vis alle opslag

torsdag den 27. marts 2014

En pingvin blev født - introduktionstilbud!


Så udkom mit pingvinmønster.
Kunne du også godt tænke dig at hækle denne skønne pingvin, kører jeg introduktionstilbud ugen ud.
Mønsteret kan derfor købes til ½ pris - 15 kr. Men kun indtil søndag aften!

Send mig en mail: me (@) galleri-micha.dk
eller køb det på ravelry lige her: Pingvin - Penguin

Håber i vil tage lige så godt imod det, som med mine tidligere mønstre!

mandag den 10. februar 2014

Det kan bogstaverne også bruges til:

En super fin flagranke:


Dette er ikke mit design, men Maria Bugges. Da hun lagde denne flagranke op i vores hæklegruppe på facebook var jeg solgt. Den er bare så super fin. Først bagefter tænkte jeg, jamen det er jo "mine" bogstaver ;)

Maria har simpelthen hæklet lapper med bogstaverne fra mine diagrammer og lavet denne super søde pigeflagranke til skønne Sofia. Hendes ide er at skifte tallet ud hvert år. 

Ærligt jeg er solgt! Det er en super fed ide, og en jeg også må forsøge mig med, hvis tiden er der.

Derfor har jeg fået lov til at vise jer ideen her på bloggen, samt tilføje den på Ravelry ved diagrammerne på de hæklede bogstaver.

Er der andre der har nye skønne ideer, så skriv endelig, tilføjer meget gerne flere. Synes kun det er skønt at bogstaverne kan bruges til fede kreationer!

Diagrammerne kan findes her: 

Personalized baby/toddler blanket


God fornøjelse!

fredag den 31. januar 2014

Introduktionstilbud - blæksprutte og søstjerne opskrift!

Så kom blæksprutten også på skrift, og derfor kan opskriften nu købes på Ravelry, eller ved at skrive til mig me (@) galleri-micha.dk. 


Jeg har i denne weekend valgt at lave introduktionstilbud på både Søstjerne og Blæksprutte opskriften.

De kan derfor til og med søndag købes til kun 15 kr. stykket!

Håber i også vil tage godt imod denne opskrift!

Hav en rigtig dejlig weekend!

tirsdag den 21. januar 2014

Mit første købemønster udgivet!

I går udgave jeg mit første købemønster, som lige er til at købe med det samme. Det ligger til salg på Ravelry, hvor det er muligt at betale med paypal.

Mønsteret er min udgave af en Søstjerne, og koster 25 kr.


Er du ikke på Ravelry, kan mønsteret selvfølgelig købes ved at skrive en besked til mig. Mønsteret ligger kun tilgængelig på dansk.

Jeg håber i vil tage godt imod det, og mine fremtidige udgivelser!

torsdag den 2. januar 2014

Godt nytår fra mig!

Jeg har desværre ikke tidligere nået at skrive mit indlæg til jer kære læsere. Samtidig har jeg været lidt i tvivl om hvor meget jeg skulle skrive her på bloggen, men nu får i det som det er.

Det ligger nemlig sådan at det jeg i tidligere indlæg bare har beskrevet, som at min mand ikke har været hjemme, nu har været fortalt i avisen, så derfor er der ingen grund til at snakke uden om, hvad der sker herhjemme i vores lille familie.

Artiklen kan læses her: En ny nyre er lig med et nyt liv

Min mand var d. 27. december i Fyns Amts avis vedrørende sin sygdom, hvor han her d. 5. nov. fik sin fars ene nyre. Det har tæret lidt på kræfterne herhjemme, med to små børn. Samtidig med at han d. 19. december blev genindlagt, og er røget ind og ud hele julen indtil i dag, hvor han ikke kun er kommet hjem på orlov, men tværtimod er blevet udskrevet. Så nu skulle det gerne kun være de almindelige kontroller han skal til, men ja, jeg ved ikke hvordan det kommer til at se ud. Nu må vi se.

Så det har det meste af vores hverdag her sidst på året været præget af.

2013 har bestået af både gode og mindre gode udfordringer: 
Vi holdt havefest for at fejre vores bryllup d. 1/6
Jeg måtte desværre sygemeldes med meget kraftig bækkenløsning omkring samme tidspunkt.
Linus blev født ved lynfødsel d. 24. august - Milas var med.
Vi holdt barnedåb for Linus d. 24. november - præcis 3 måneder gammel.
Min mand fik en ny nyre, og gik ind i år 2014, som indlagt på orlov.
Min hjerne har lidt af midlertidig (håber jeg) nedsmeltning og ærligt har ikke styr på en dyt. Det er svært at overskue det hele, men håber på snart at få ro på igen, når hverdagen begynder.

Det var de største hovedpunkter og forklaring på mine manglende indlæg, eller lidt forvirrende skrivestil. Jeg håber bestemt det bliver bedre, for ærligt, det er ikke alt, jeg har haft skrevet, jeg forstår her bagefter. Så kan godt forstå, hvis i læsere, har hoppet nogle indlæg over. Jeg beklager og lover at forsøge at skrive bedre fremover.

Jeg er glad for i er her, at i følger med, og håber i trods alt fortsat vil læse med. Jeg vil i hvert fald ønske jer et rigtig godt nytår, med ønsket om et mere roligt 2014 end 2013.

GODT NYTÅR!
Related Posts with Thumbnails