Viser opslag med etiketten Legemad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Legemad. Vis alle opslag

lørdag den 13. september 2014

Flere gaver til niecen!

D. 3. september havde niecen fødselsdag, selv om hun havde fået lidt forskelligt, da hun blev fejret sammen med Linus d. 24. august. Skulle hun bestemt ikke snydes på selve dagen. Derfor havde jeg selvfølgelig kreeret lidt lækkert til min skønne prinsesse:

Legemad i stor stil efter eget design, opskrifterne er endnu ikke skrevet ned, da jeg ikke kan finde mine noter efter flytningen. Det er noget jeg fifler lidt med en gang imellem, men det er længe siden sidst. Tror disse har ligget færdig til hende de sidste 4-5 måneder. Men hun leger meget med det, så det er det værd :)


Onion 20022 kjole str. 92 i jersey - moren elsker hjemmelavede kjoler.

Helt tilbage i december 2010 hæklede jeg en stor mummitrold til Milas. Det var meningen at den skulle have selskab af hele mummi familien, men sådan blev det ikke. Milas gad den ikke rigtig og med en størrelse på ca. 35 cm i højden, ja så er det ikke lige noget man bare laver, så den næste jeg var gået i gang med, røg i skammekrogen. Men så er det jo heldigt at prinsessen elsker bamser og ikke mindst bamser kreeret af moster. Så den blev taget frem igen og blev til snorkfrøkenen. Som både får køreture, gyngeture, knuseture - alt hvad en bamse fortjener. 



Jeg elsker bare at give hende gaver, hun bliver så glad og jeg ved det bliver brugt :) 

Endnu et tillykke - lidt forsinket :) til min skønne prinsesse, forstår ikke du allerede er en stor pige på 2 år!

torsdag den 23. februar 2012

Gave til en sød lille pige :)


En sød lille pige fylder 2 år i dag, og i den anledning har vi herhjemme fra begavet hende med disse hjemmegjorte gaver. Et par fine bukser og lidt hæklerier til legekøkkenet.

Bukserne har været færdige et godt stykke tid. Fandt stoffet på udsalg hos stof og stil og måtte bare købe det til bukser til den lille prinsesse. For at bryde stoffet lidt er de syet med en rød tittekant.

Den hæklede legemaden håber jeg bliver et hit, hun har i hvert fald før været meget glad for at lege i sit lille køkken. Så selvfølgelig måtte der lidt med, der var til at lege med, i pakken.

Tillykke med fødselsdagen lille du :)
Related Posts with Thumbnails