Viser opslag med etiketten Kage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kage. Vis alle opslag

onsdag den 18. juni 2014

Æbledrømmekage hvis der da er noget der hedder det :)

Skulle bage kage til min skønne mødregruppe. Anede ikke hvad det skulle være, men vidste at de hovedingredienser jeg havde var æblebåde og kokos.

Så jeg rodede lidt rundt inde på http://www.dk-kogebogen.dk/

Det smarte er at man kan søge på f.eks. kager i form, og så en ingrediens.

Ved denne søgning kom disse to kager frem: Drømmekagen fra Brovst01 og bedstemors bradepandekage med æbler

Vupti, de blev nuppet begge to, og så ellers mixet godt og grundigt.

Det kommer der en ret tung kage ud af, men syntes den smagte super. Æblerne gjorde den dejlig frisk og drømmekagetoppen gav lige den der meget ekstra sødhed, som sådan en topping godt kan give.

Så den er helt sikkert godkendt til en anden gang herhjemme.

Dog måtte jeg give kagen 20-25 minutter mere i ovnen, trods det var varmluftovn, da den blev ved at være lettere flydende. Toppingen fik også en god gang 15 min ca. ekstra, og var egentlig stadig ikke helt tilfreds.

Men når bare slutresultatet bliver godt, så går det nok :)

Velbekomme!

søndag den 26. januar 2014

Så blev ældste 4 år

Sikke tiden flyver.

Fredag blev vores store dreng 4 år, han var helt klar på at han skulle fejres, både herhjemme og i børnehaven. Derfor var der bestilt traktorkage med marcipanovertræk til uddeling i børnehaven. Da det normalt er min søster, der kreerer kagerne her i familien, var det noget af en udfordring.

Men vi gik i gang, godt hjulpet med råd og vejledning. Resultatet syntes vi blev ok, og Milas var glad, det er jo det vigtigste :) Men resten af fødselsdagskagerne til om aftenen, og festivasen lørdag, fik søster altså lov at stå for :) (der vil komme billeder af disse senere)


Lige som til hans 2 års og 3 års fødselsdag, har mor her kreeret fødselsdagssæt. I år blev det med puslespil som centrum, og han var glad. Der var masser af farver og spræl, og det er jo det vigtigste!


Han var meget glad, men stå stille vores store dreng, hmm nej :)

søndag den 8. december 2013

Smuk og lækker barnedåbskage

Jeg ved godt det er noget tid siden efterhånden, men i skal altså lige se, den utroligt smukke og lækre barnedåbskage min søster kreerede til min yngste søn:


Hun er altså bare sej til det der kagebageri :) er så glad for hun endnu engang ville bruge sine evner!

Er den ikke bare fin?

Den smagte også bare super skønt.

Og så får i da også lige et billede af den dags midtpunkt, sådan sidst på dagen, hvor der blev pakket sammen: 

Min lille lækkermås - præcis 3 måneder gammel, den dag han blev døbt :)

søndag den 13. oktober 2013

Smuldreæblekage til mødregruppen

Den første gang vi skulle mødes i min nye mødregruppe med Linus, havde jeg lige lyst til at lave lidt lækkert til os. Derfor gik jeg en tur i køkkenet og fik fremtryllet en smuldreæblekage.


Sådan en lun æblekage med creme fraiche smager altså bare mums.

Manden og Milas skulle ikke snydes, så lavede 3 små æblekager vi kunne hygge med om aftenen. Desværre kunne Milas ikke lide den. Men jeg brød mig heller ikke om bagt frugt, da jeg var lille, så han fik lidt chokolade i stedet.

Årstiden er jo også lige til æbler i alle afskygninger, så bliver vist ikke det sidste, der bliver lavet med æbler her i huset.

Opskrift:
Æbler skrællet og skåret i både
50 g margarine
90 g hvedemel
3 spsk sukker

Formen smøres med lidt olie eller margarine. Æblerne skrælles, skæres i både og fordeles i formen.
Blødgjort margarine, hvedemel og sukker æltes sammen og smuldres over æblerne.

Kagen bages midt i ovnen ved 170 grader i ca. 30 min.
Serveres lun med flødeskum eller creme fraiche

tirsdag den 11. juni 2013

Vores smukke bryllupskage


Vores smukke smukke bryllupskage kreeret af min søster.
Se lige de smukke smukke orkideer :)

Topfiguren er plexiglas skåret ud som hjerte og samlet med blåt bånd. Lige i vores ånd.

Kagen er lavet i tre lag: en firkant, en cirkel og en sekskant. Asymetrisk - fordi sådan er vi bare :)

Indhold: 
- Bunde: Lagkagebunde
- Mousse: Jordbærmousse og Daim Marabou mousse
- Smørcreme: IMBC
- Overtræk: Renshaw Fondant
- Pynt: Wilton Fondant

Vi er så glade for at du ville lave denne smukke kage kære B!

onsdag den 8. maj 2013

En dag i køkkenet

I går stod den på fridag, men der var en del der skulle laves, så så meget fridag blev det ikke lige.
En stor del af dagen blev tilbragt i køkkenet, hvilket desværre resulterede i overanstrengelse af lænd, er i dag stadig fuldstændig ødelagt i kroppen.

Men fik da lavet noget af det jeg skulle:
Mørdejspølser til fryseren, dobbelt portion af to slags småkager til vi skal holde bryllupshavefest. 

Fik god hjælp af min Kenny, men desværre var den ene dej ikke helt nem at samle, tror lidt det var der det gik galt, da det endte med håndkraft i stedet.

Mens jeg fik samlet dejen til mørdejsrullerne stod denne i ovnen og hyggede sig:
1 stk. gulerodskage med ostecreme, opskrift delt af en skøn kvinde, fra kreaweekenden i Jylland. Mums den er bare god. 

Der blev serveret lidt på jobbet og resten nydes herhjemme, og kan kun sige den er meget bedre efter et døgn i køleskabet.

Manden hjalp med aftensmaden, han fik lov at stege kødet og holde øje med kartoflerne:
Nye gode kartofler med skrald godt vaskede, en gang persille, olie og lidt bønner og så ellers en tur i ovnen. Skinkesnitzlerne en tur på panden, og så var der mad. 

Ovn kartofler som prikken over i'et skal man bestemt ikke kimse af.

Udover dette fik jeg også strikket en del på Milas' nye sweater, så stod ikke udelukkende op i går, men den må i se en anden gang. 

Synes egentlig ikke det er meget jeg har nået, men det var nok til at min krop sagde stop, er lidt øv over jeg har så mange gener denne gang. Det gør mig lidt presset, når jeg ikke når det jeg skal.

onsdag den 6. februar 2013

Den store kage til gæsterne - mosters kreation :)

Hovedkagen til Milas' fødselsdag var selvfølgelig kreeret af moster, denne gang havde mormor vist været med til at lave traktorer, da de skulle lave til to kager med samme tema.

Super fin traktorkage, der står lige som den skal på en mudret mark:
(billede lånt at søster)
Indhold: 
- Bunde: Lagkagebunde
- Fyld: Limemousse og Daim-Marabou mousse
- Smørcreme: Chokoladefrosting
- Pynt: MMF

Desværre blev vi ikke så mange i år, så der var meget kage tilbage, men den smagte nu godt alligevel :)

Er så glad for du vil bruge tid på at kreere til vores lille guldklump. Dine ideer er bare perfekte og passer på en prik.

søndag den 3. februar 2013

Lidt mere fødselsdag

Så nåede vi ind i februar og jeg har stadig ikke fået skrevet færdig om min skønne drengs fødselsdag. Tiden render fra mig i stor stil, og når på ingen måde noget af det jeg gerne ville.

Til fødselsdagen havde Milas også været en tur i køkkenet, det havde resulteret i en portion vrøvlkager fra frøken Jensens kogebog, samt en flagermus - chokoladekage fra Amos - den store fødselsdags bagebog.

Milas har fået den ide at hver gang jeg har fri, så skal vi bage, så nogle gange har vi vist gang i lidt vel rigeligt :) Det er så skønt han gider og dejligt han gerne vil hygge om sine gæster. Milas bager: http://www.facebook.com/photo.php?v=10151410741340449

vrøvl småkager, selvfølgelig formet som diverse køretøjer og dyr.

Flagermus kage.

Vrøvl - s. 284

ca. 60 stk.

250g mel
½ tsk. hjortetakssalt
revet skal 1 citron (udeladt)
125 g smør
80 g sukker
1 æg

Bland mel, hjortetakssalt og citronskal. Smuldr fedtstoffet heri, og saml dejen med sukker og sammenpisket æg. Lad den hvile køligt mindst en time. 
Udrul dejen og udstik den i forskellige små figurer. Sæt dem på plade belagt med bagepapir og bag kagerne ca. 8 min. ved 200 grader.


Flagermus s. 30-31

300 g smør eller margarine
300 g sukker
5 æg
1 dl mælk
300 g Amo Hvedemel
100 g kakao
2 tsk. bagepulver

Rør fedtstof og sukker let og luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen, og rør massen godt sammen mellem hvert æg. Tilsæt derefter mælk. Bland mel, kakao og bagepulver sammen og rør det hele i dejen.
Kom dejen i en springform (ca. 26-28 cm i diameter) og forvarm ovnen til 180 grader (varmluft 170 grader)
Bag kagen ca. 1 time og lad den køle i formen.

tirsdag den 29. januar 2013

Bumlekage - totalt forkælelse!

Igen i år blev drengen begavet med en masse kage.

Denne kage havde hans moster lavet til selve dagen. Milas var meget glad for det var Bumle, og var flere gange ud og kigge til den ude i køleskabet, så et hit det var det på alle måder.


Den var bare blevet så god, og lignede helt vildt. Milas var helt oppe og køre, da den skulle skæres ud:

Tusind tak for kagen :)

mandag den 28. januar 2013

Min store dreng fyldte 3 år

Min store dreng fyldte 3 år i torsdags, fatter ikke tiden er gået så stærkt.

Derfor stod hans far og jeg onsdag aften og bagte kanelsnegle til den store guldmedalje til børnehaven. Nogle og 50 stk. blev det til, tror det varer meget længe før vi bager kanelsnegle igen :)

Men et hit var det, ikke mindst for Milas, da han elsker kanelsnegle, tror han nok har spist de første 15 af dem :)

Dog ville han ikke høre tale om at have fødselsdag, det havde han på ingen måde, og sådan har det ellers fortsat. Tror ikke lige det med at være midtpunkt er ham :)

opskriften vi har brugt til kanelsneglene kan ses i dette indlæg.

tirsdag den 22. januar 2013

Dåbsdag, gaver og kage :)

Min dejlige niece blev den første søndag i året døbt, og som gudmor skulle jeg udfylde en meget speciel rolle. Det betyder rigtig meget, og når det samtidig er til sådan en skøn charmebøf, ja så er det bare herligt :)

Lidt gaver skulle hun jo have, så i denne anledning fik hun et fint kort, en Peter Kanin bog (ikke med på billedet) og penge til en Memozz brik magen til den min søn fik af sin moster og onkel, da moster skulle være gudmor for ham.

Pga. julen og anden travlhed havde jeg ikke nået at få den bestilt, så valgte at lave en så de kunne se hvad pengene skulle bruges til:

Min søster bager jo nogle helt fantastiske kager og selvfølgelig havde hun også kreeret en kage til sin datters dåb, er den ikke bare flot? Læs mere om kagen her:

Det var en dejlig dag og dåbsbarnet opførte sig eksemplarisk :)

mandag den 21. januar 2013

Bryllupskage i avisen.

I fredags var min søster i bryllupstillægget til Fyns stifttidende og amts avis med en bryllupskage. Synes det er så godt gået, og hun er så god til at forklare og hjælpe andre, der gerne vil kreere deres egne bryllupskager.

I denne anledning har hun også lavet en del indlæg med gode råd og vejledning, når man vil i gang med at kreere en kage til den store dag.

En kage bliver til - fremgangsmåde.

Fondantsløjfe DIY.

En kage bliver til - kageudstyr.


Jeg synes det er en super fin artikel. Synes det er så flot at hun har haft tid og overskud til at kreere sådan en stor kage for at give gode råd og fif til andre kageinteresserede. Håber at rigtig mange kan bruge de gode råd og få kreeret lige præcis den bryllupskage de ønsker til deres store dag.

onsdag den 21. november 2012

Surprise party - 30 år

Lørdag d. 17. november havde jeg set frem til meget længe. Jeg var meget spændt på om det hele ville klappe, her havde jeg nemlig planlagt surprise party for Rasmus med hjælp fra hele familien, da han i dag bliver 30 år. Så han skulle fejres med maner i lørdags.

Da jeg blev syg overvejede jeg meget at aflyse, men har en helt fantastisk familie, som gik ind og hjalp, så det var ikke meget jeg skulle bekymre mig om, så det hele blev arrangeret og Rasmus blev meget overrasket. Det er bare dejligt med så meget opbakning, især når de fleste skal køre pænt langt for at komme herned.

Rasmus havde været på kursus hele fredagen og skulle først komme hjem efter kl. 16 lørdag, så der var for en gang skyld masser af tid til at nå de forskellige ting uden stress og jag. Det er ellers meget sjældent han er så længe væk herhjemme fra.

Vores familie kom med hver deres del af maden. Da Rasmus altid fik ristaffel til sin fødselsdag, da han var yngre var det da det vi skulle have. Mums siger jeg bare.

Min søster skulle selvfølgelig stå for kagen, og må virkelig sige, det er en af de flotteste hun til dato har lavet og virkelig en fotograf værdig:

Milas ville meget gerne have kage, han elsker sin mosters kager:

Søndag stod den så på rester, det smagte stadig mums. Meget var spist, men der var også masser tilbage:

Dagen blev meget vellykket alle var glade og tilfredse, og det lykkedes os for en gangs skyld at overraske Rasmus uden at han havde den mindste anelse om, hvad der skulle ske :)

Tak for hjælpen alle sammen, har en meget glad fødselar :)

søndag den 30. september 2012

Amo - Whoopie Pies og Mini Cupcakes

Nu havde min twin og jeg jo fødselsdag i lørdags. Derfor var jeg med lillemanden hjemme hos hende og min skønne niece.
Med en 2½ årig og en 2 uger gammel baby er der ikke tid til de store kulinariske kager, og kage skal der altså til når man har fødselsdag :)

Heldigvis havde B fået nogle prøver fra AMO med fine små cupcakes og Whoopie pies. Så de skulle da afprøves.

Vi startede ud med Whoopie piesne, her blev der lagt godt ud med kagestøv i hele køkkenet, men dejen blev lavet, hældt i sprøjtepose og klattet på en bageplade i fine runde cirkler. Så var det ellers en tur i ovnen.

Cremen blev knap så heldig, trods der blev fulgt opskrift på pakken blev den noget værre tyndt sjask, så der var ikke meget creme at komme imellem bundene.

Men Milas elskede bundende og det samme gjorde vi andre. Cremen, den smule der var, smagte bare af færdigblandet lidt kedelig creme, men sådan er det med sådan nogle færdigblandinger. Så de får 5 ud af 6 stjerner.

(lånt fra søsters side)

Bagefter kom turen til de fine små mini cupcakes.

Dejen til kagerne blev blandet og puttet i ovnen, og toppingen gjort klar. Det var super nemt og hurtigt. Desværre var der et eller andet, der ikke helt passede mht. toppingen, da den slet ikke ville sidde sammen før, der blev tilføjet mere smør og vand. Så fik den den konsistens den skulle.

Milas kunne ikke spise mere da vi nåede her til. Tror han havde spist sig mæt i kagebundene fra Whoopie piesne, så der blev kun smagt lidt på cupcakesne.

Toppingen var meget meget sød, selve kagen smagte fint og synes det er en fin lille mundfuld. Det var lidt ærgerligt at formene kun var blå, da de ville passe fint ind til en hurtig omgang bagning til en børnefødselsdag eller andet, så er det lidt ærgerligt de mest virker, som om de kun er til drenge. Så hellere neutrale forme.

Bedømmelsen blev 4 ud af 6 stjerner, det var simpelthen toppingen, der trak ned.

(lånt fra søsters side)

Så vi fik kage på vores fødselsdag, ikke lige dem jeg foretrækker, men fine små lækkerbiskner til den travle hverdag. Men må indrømme jeg til hver en tid foretrækker god gammeldags hjemmebag fra bunden.

fredag den 13. juli 2012

Overraskelses hygge og mad :)

I onsdags overraskede jeg og to andre piger min søster, til en omgang eftermiddagshygge. Da det bare skulle være stille og rolig hygge var vi ikke flere, og tror også det var godt nok, for B var lidt træt og vi havde en med en kraftig forstuvet fod, så det blev noget med en masse snak og mad.

Jeg havde lavet en madlagkage, den smagte bare mums. Desværre blev avocadomosen på toppen lidt mørk, selv om jeg havde tilføjet citron. Så skal den laves igen, venter jeg med dette til i sidste øjeblik.

Ideen opstod egentlig ved at jeg og R gik rundt og lavede sjov med, hvad man kunne putte i madpandekager. Så da B og jeg elsker rejer og laks, var det en selvfølge at den skulle da afprøves.

Det blev til denne madlagkage:

Indhold - remset op nede fra og op:
madpandekage
flødeost
ruccolasalat
røget laks

madpandekage
flødeost
ruccolasalat
rejer

madpandekage
avocado most med citron, creme fraiche, salt og peber - mere peber end salt

pynt: 
rød peber og stenbiderrogn.

Stenbiderrognen blev serveret sammen med, så der var mulighed for at putte en masse på. Der blev også serveret nogle super gode meget grove baguettes fra Bilka, de var bare super gode.

Det smagte bare super godt, så er du til mad med et strejf af søen, så lav dette til lidt tøsehygge eller andet. Den mætter mere end lige regnet med.

Udover denne frokost blev der også serveret en super fin mavekage lavet af en af de andre piger. Almindelig chokoladekage beklædt med fondant, mums, det var en god chokoladekage :)


Super hyggelig eftermiddag, og hovedpersonen blev glad - det var hovedsagen :)

tirsdag den 5. juni 2012

Fars dags forkælelse - kanelsnegle!

I dag har den stået på hygge med Milas, mens hans far var på sygehuset. Da det jo er fars dag, har jeg været i tænkeboks, for hvad kan han bedst lide. Den er ikke så nem, for så tit spiser han ikke søde sager, men han havde længe snakket om, jeg skulle bage kanelsnegle.
Så mig i gang med hjælp fra Milas - han holdt sig pænt inde i stuen og legede mens dejen blev æltet :)

Det kom der dette resultat ud af:

Nøj de var gode. Milas spiste 3 og ville gerne havde haft flere. Hans mormor og morfar var lige på besøg til aftensmad, og de fik da også lige smagt, med stor ros. Dejligt!

Og de faldt i god smag hos faderen også, og det var jo det, der var meningen :) Han fik også en grillbog, så nu glæder jeg mig til lækker grillmad her til sommer. Især nu hvor vi kan grille på altanen :)

Opskriften jeg har brugt, har jeg fundet her.
Men i får den skam også lige her:

Gammeldags kanelsnegle:

Ingredienser:
50 g gær
175 g smør
5 dl mælk
2 dl sukker
2 tsk stødt kardemomme
1 tsk salt
15 dl hvedemel - brugte ikke det hele - tror jeg havde 2 dl tilbage ca.tilføjede mel lidt efter lidt

Pensling:
1 æg

Remonce:
100 g blødgjort smør - jeg brugte 150 g og var bestemt ikke for lidt
1 dl brun farin - brugte 1½ - 2 dl
2 spsk kanel

1. Smelt smørret og tilsæt mælken. Blandingen varmes op til den er lillefingerlun.

2. Opløs gæren i blandingen - tilsæt kardemomme, salt og sukker

3. Tilsæt mel løbende mens du ælter dejen, dejen skal være glat og lige slippe dine hænder, så er den klar.

4. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse - ca. 30 min.

5. Hæld dejen ud på bordet og rul den ud til en flad firkant - ca. 40x40 cm - jeg rullede bare, så meget jeg kunne, så længe den stadig var nogenlunde en firkant.


6. Smør, farin og kanel blandes og smørres ud på dejen, lad en stribe være fri for remonce, her pensles der med æg, til at lukke dejen sammen med, når den rulles.

7. Rul dejen sammen og lad den æggepenslet stribe lukke dejen.

8. Skær dejen i 30 stykker med en skarp kniv - jeg skar bare så det passede med ca. 1½-2 cm mellem hver.


9. Sæt sneglene på en bageplade beklædt med bagepapir - med plads til de kan hæve til dobbelt størrelse. Pensl dem med æg - vil vente med dette næste gang til de har hævet, så jeg kan dække dem med et viskestykke.


10. Sneglene skal hæve til dobbelt størrelse - tager ca. 50 - 60 min.

11. Bages i ovnen ved 225 grader i 10-12 min. - lad dem køle af på en bagerist - serveres varme eller lune.

De kan varmt anbefales!

fredag den 10. februar 2012

Chokoladecreme i store mængder

Til Milas fødselsdag ville jeg prøve lidt forskellige nye små lækkerier, da min søster jo ville komme med lagkagen - den kan ses her.

Chokoladetrøffel-æbleskiver:
Da jeg stadig har gang i projekt æbleskiver, tænkte jeg, jeg ville forsøge mig med æbleskiver med chokolade i. Dog var det ikke lige den rigtige opskrift jeg fik gået ud efter, da det egentlig var meningen fyldet bare skulle være ganske almindelige chokolade. Men slog op på Chokoladetrøffel-æbleskiver og gik ud fra fyldet der fra.
Men gode blev de :)

Fyldet er her chokoladecreme, hvor man skal varme 2,5 dl piskefløde og smelte 185 g letbitter chokolade deri. Jeg brugte ganske almindelig kogechokolade og smeltede det i vandbad inden jeg kom det i den lune fløde. Da chokoladen bestemt ikke har smeltet særlig meget de andre gang jeg har forsøgt det andet.
Samtidig lavede jeg dobbelt portion, da jeg skulle lave dobbelt portion æbleskiver.

Desværre syntes jeg at der var alt for meget fløde i forhold til chokolade, der manglede den der rigtige chokoladesmag. Så jeg var ude efter mere chokolade, så der kom ca. 400 g kogechokolade mere i, altså i alt ca. 800 g chokolade. Hvilket betød at jeg nu havde alt alt for meget chokoladecreme, kan roligt sige at en portion er nok selv om det er til to portioner æbleskiver, i hvert fald, hvis man som jeg, putter mere chokolade i.

Men de smagte bare super godt, og blev rigtig gode, det var dog lidt svært at holde cremen inde i æbleskiven, da den stadig var ret tynd. Så bruger nok et minimum af fløde en anden gang. Det er langt nemmere at få noget med en tykkere konsistens til at blive inde i æbleskiven.

Glemte at tage billeder af dem, men her er et af Milas med en af dem. Ungerne elskede dem, og de var væk ret hurtigt.

Men hvad skulle jeg nu bruge resten af chokoladecremen til?

Mini Sarah Bernard:
Min kærestes onkel var kommet dagen før fødselsdagen, så han var her, og foreslog Sarah Bernard kager, hvis jeg da havde nogle makroner og mere chokolade.
Så vupti fik vi med fælles hjælp fremtryllet en ordentlig stak mini Sarah Bernards. Da jeg ikke var forberedt på dette, havde jeg kun de små makroner hjemme, jeg plejer at bruge knuste, så det måtte blive mini.

Blev foreslået næste gang at stænke lidt appelsinsaft på makronerne inden brug, og gerne købe de store makroner :)

Hr. onkel (som også er kok) piskede en del af chokoladecremen op og puttede på makronerne, hurtigt ind i køleskabet, hvor de størknede til næste morgen. Her blev der smeltet rester af det chokolade jeg lige havde, og de blev dyppet heri, voila:


Men der var stadig en del chokoladecreme tilbage, det blev simpelthen til en gang is.

Chokoladecremeis:
Milas i klapvognen og mig i sne og stiv vind ud og købe vanilleis, for det skulle ikke gå til spilde og så ellers hjem og blande chokoladecremen i isen, det smager bare mums.

Dette fik gæsterne dog ikke, der var vist rigeligt andet de kunne smage :)

Milas er helt vild med den og har guffet en del pandekager med chokoladecreme is efterfølgende.
Så selv om det var hurtige løsninger, er der gode muligheder for at få brugt resterne til en masse andre gode sager :)
Velbekommen!

tirsdag den 7. februar 2012

Traktorkage - endnu en kreation fra moster :)

På selve Milas' fødselsdag, var hans mormor, morfar, moster og onkel på besøg, men moster på besøg på selve fødselsdagen uden kage, det går ikke :)

Så derfor havde hun lavet denne skønne traktorkage til ham:

Den var bare så super flot og endnu et stort hit for Milas. Han har vist snart fundet ud af det med moster og gode kager :)

Synes virkelig hun har gjort det super godt. Hele indlægget om kagen, kan læses på hendes blog: Bianca's kageverden. 

Det er bare så dejligt at hun gider :)
Tak B :)

lørdag den 4. februar 2012

Banankage til dp - 2 år


Da Milas blev 2 år d. 24. januar. Skulle han have lidt hygge med i dp. Børnene må helst ikke få en masse sukker, derfor bagte jeg denne bradepande banankage.

Da han stoppede i sin vs på Falster, havde jeg også bagt banankage med meget lidt sukker, den var meget god, men synes alligevel der manglede et eller andet. 

Så jeg forsøgte mig med et miks af forskellige kager jeg har bagt. Det blev til endnu en banankage, da vi havde 3 bananer, der skulle bruges.

Det blev til denne opskrift, og den smagte godt, fik jeg at vide, så må prøve igen en anden gang.

3 bananer
2 æg
100 g sukker
2 tsk vanillesukker
2 tsk bagepulver
250 g hvedemel
75 g margarine

Æg og sukker piskes sammen. Margarinen smeltes. Hvedemel, vanillesukker og bagepulver tilsættes, derefter tilsættes den smeltede margarine.
Bananerne moses og vendes i dejen.

Puttes i en bageform, der lige passer og bages i ca. 45 min ved 175 grader.

torsdag den 26. januar 2012

Chuggington kage lavet af moster

Min søn havde jo 2 års fødselsdag i tirsdags, derfor havde vi i lørdags inviteret hele familien. I den anledning havde hans moster lovet at lave lagkage til ham. Jeg var sikker på at hun nok skulle finde på det perfekte tema, og hun skuffede bestemt heller ikke, den var bare så flot den Chuggingtonkage, og Milas elskede den.

Tut-tut kom det med det samme, mens han grinte helt vildt. Kagen kom selvfølgelig til at stå lige foran ham, og han tog glædestrålende fat i Bruno, men desværre kunne han ikke køre, så han skulle på igen. Så han brugte ret lang tid på at tage togene af og putte dem på igen, uden helt at kunne forstå at de ikke kunne sidde fast mere.
Det var bare så sødt.

Det med at mor ville skære i den, det var ikke helt ok først, men da han så hvad der var inden i, gik det nok.

Vi har efterfølgende haft gemt togene, og de er blevet leget lidt med ude ved køkkenbordet. Dog har han fået ødelagt Koko og Wilson meget, så det er kun Bruno der er tilbage. Han er sat ind i vores glasskab derude, så nu kan Milas se sit fine tut-tut, som han fik af moster på kagen.

I tirsdags var han også så heldig at få remisen til Chuggington i fødselsdagsgave af moster og onkel, og den er altså bare et hit. Der er bare et eller andet med de tog :)

Lige et billede af kagen, vil du se flere billeder, så skynd dig ind på min søsters blog: Biancas kageverden, og se de fine nærbilleder.
Related Posts with Thumbnails