Viser opslag med etiketten hjemme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hjemme. Vis alle opslag

mandag, november 25, 2013

Jeg har fået hund...



Er den ikke bare skøn? Hunden er gjort af Karina Bækkelund, men jeg har selv sat den i glas og ramme...

  

onsdag, marts 27, 2013

Gæk gæk gæk...



I går afleverede jeg billeder til påskeudstilling med Kunstnet Slagelse. Til tre steder i alt... bagefter var jeg helt flad efter intens travlhed. Jeg har ikke engang nået at fotografere noget af det... så I får lidt billeder her hjemme fra mig... de mest påskede og forårsagtige jeg kunne finde i arkivet fra lige for nylig ; )
I morgen kl. 11 er der fernisering på Fæstningen i Korsør. Alle er velkomne, hvis I er på disse kanter ; )
Det kunne være hyggeligt...

NU er det blevet tid til at jeg vil ønske jer god påske... andre opgaver venter i dag... lige nu en plakat jeg er ved at lave til en fin butik... 



lørdag, marts 02, 2013

Illustration til taske...



I efteråret fik jeg en opgave af Socialpædagogerne og Børns Vilkår, som skulle have lavet en masse tasker eller muleposer med en illustration på. Resultatet ser I her... altså den sorte taske, som hænger på min trappe... 

Jeg tænkte at elefanten stod for den omsorgsfulde - den voksne. Pindsvinet kan både være et barn og en voksen, og er den som skal bruge omsorgen... De er to forskellige dyr, da det ikke handler om familie, men om at tage sig af andre og anderledes mennesker end en selv. Altså socialpædogogisk arbejde med børn, unge og andre voksne og vilkår for børn, som er afhængige af andre slags voksne end deres forældre, indtil de kan det hele selv ; ) Heldigvis kunne de både li' min illustration og mine tanker bag : )

Jeg forstod at tasken skulle deles ud til medlemmer, men ikke 100% sikker... Hvis du er socialpædagog kan du måske fortælle mig om du har fået sådan en taske sidste år...? I hvert fald ved jeg at tasken kan købes her. Det er ikke et reklameindslag, da jeg allerede har fået min betaling og ikke tjener yderligere ; ) Til gengæld støtter man Børns Vilkår!


søndag, februar 24, 2013

Søndags-stilleben...


Det stille søndagsliv... men hvem optager sofaen? Alle former for kæledyr ligger på ryggen... de forstår hvordan man holder søndag! Mmmmm...


tirsdag, januar 22, 2013

Fine tingfinderfund...



Tænk at man aldrig bliver klogere, men tværtimod bliver ved med at slæbe nye fund til huse!! Men jeg lover jer at jeg har smidt rigtig rigtig mange kg affald og ting ud her i januar... og så må man godt finde en lille smule nyt synes jeg ; ) Den lille Lotuskasserolle koger jeg mine æg i - det er den perfekt til. Men kanden er jeg allermest glad for...   


lørdag, januar 19, 2013

Der er så koldt derude...



Men så er det godt at man kan hygge sig indendøre med f.eks. en god bog... Jeg er meget tæt på at være færdig med denne, og den er absolut anbefalelsesværdig, ligesom de to forrige af samme forfatterpar... Jeg eeelsker gode bøger og tager gerne imod anbefalinger fra jer... Hvad mere skal jeg læse?

Billeder: Haven her hos os i januer + glimt fra stuen...bl. a. ny sofa øverst t.h. ; )


onsdag, december 26, 2012

Lige her forleden....


...rasede en mindre snestorm og indendøre blev produceret konfekt til julen.... nu er der gået 3 døgn og det hele er nærmest forbi for denne gang... 'Julen varer længe'...men inden man får set sig om er den altså pludselig slut! Men det er sikkert meget godt, for tænk hvis vi skulle spise så meget guf hele tiden ; )

De mørke konfektkugler er med marcipan og pistacie - de lyse er med marcipan og lakrids indeni... de var gode!




fredag, november 30, 2012

Kig ind...

...i mit lille atelier, hvis du har tid i denne weekend, og kommer på disse kanter : )
+

8.DECEMBER KL. 11-16 & 
9.DECEMBER KL. 11-15
...eller efter aftale.

torsdag den 6. december er jeg forresten på besøg i Galleri Art-for-Future i Valby... klik på linket og se nogle af mine billeder hvis du har lyst : )

G O D  W E E K E N D


tirsdag, november 27, 2012

Fristende frokost...



Når nu det er så kortvarigt at lyset er godt til billeder, må man jo bringe motivet hen til der hvor der er mest muligt lys... Jeg syntes lige at denne smukke fisk skulle foreviges, og lagde den derfor på gulvet foran havedøren... det var der et par katte som hurtigt følte sig særdeles fristet af...

Min coleslaw fik jeg helt for mig selv ; ) 


onsdag, november 14, 2012

Pudedrøm...



Jeg drømmer om en pude i det her smukke stof... jeg vil sy den i weekenden...håber der bliver tid og overskud : )


søndag, oktober 21, 2012

Det var kattens!



Vores genbo havde en hund - så fik de en kat. Katten så vel op til hunden og ville være lige som den... i hvert fald gik katten med, når de gik tur med hunden. En dag gik den med i byen for at låne en film... hunden ventede godt nok udenfor, men katten gik med ind i butikken... den gjorde det et par gange... en dag kom den bare ikke med hjem igen... måske tog den toget til Fyn - det læste jeg nemlig om en kat der gjorde.
Den ene af mine katte, har også luret at der noget ganske særligt og tiltrækkende ved lige netop denne plads herhjemme ved os... enten vil den gerne være lige der hvor der gives rigtig meget opmærksomhed, eller også har den fået lyst til være ligesom mig - altså sidde rigtigt meget ved computeren ; ) Lidt afslørende, men jeg blev altså lige nød til at tage det her billede alligevel. Ikke så mærkeligt at jeg blev inspireret til en lille katteillustration ; )


søndag, oktober 07, 2012

Lyset er sparsomt...


...her om efteråret. Jeg har kun prøvet at blogge forår og sommer, og jeg kan godt mærke at det allerede begynder at blive sværere at få taget billeder her om efteråret hvor de lyse timer bliver færre og færre. Hvad pokker stiller man så op om vinteren? Ok, blitzen er opfundet, men alligevel... Jeg har nogle ting som jeg går og tænker på at jeg vil tage billeder af, men dagene går jo bare hurtigere nu allerede.... og pludselig er der gået en uge, uden at jeg 'nåede' det jeg gerne ville...

Billederne...
· oliventræ på verandaen · oktoberlys · nødder fra haven · udsnit af maleri · arbejdsbord ·




tirsdag, september 18, 2012

Stilhed... og blommehøst!



Jeg ved det godt... der sker ikke det store her på bloggen for tiden, men det er jo bare fordi jeg har så meget andet som jeg  skal have ordnet og færdigt... Det var meningen at jeg i dag ville vise min nye bog frem, som jeg fik med posten sidste mandag.. men tiden løb fra mig igen igen og jeg fik ikke taget billeder. Jeg håber at få taget nogen i morgen eller i overmorgen... 





PS... jeg har spist alle blommerne helt selv - de var gode : )

lørdag, september 15, 2012

For 2 kr. blandet....

Lidt af hvert, bl. a. en lampe lavet af 3 æggebakker... Bare for at fortælle at jeg har vundet sådan en lampe!! Jeg er altså lidt heldig med at vinde, synes jeg ; ) Se selv lige her ; )


...alle billederne er, som de plejer, mine egne - pånær det af lampen, som jeg har lånt, for at vise min præmie frem ; ) Jeg har nemlig ikke fået den herhjem endnu...


tirsdag, september 11, 2012

Hjemme igen...

...efter en uge i Jylland, hvor jeg havde et rigtig godt kursus, som har gjort mig lidt klogere på flash ; ) Min lille sporvogn fra sidste indlæg er blot en lille del af alt det jeg lærte noget om. Nu mangler vi så bare at man kan afspille flashfiler på mobile enheder, men jeg har læst et sted, at nogen mener at det er på vej... Jeg håber! For jeg ved jo at rigtig mange er på mobilen og på iPad... 


Herover.... mit eget lille teskab - godt at komme hjem til ; ) ... og det bliver så det I får i dag, for nu har jeg selvfølgelig forlagt kablet til mit kamera i forbindelse med at jeg har været hjemmefra i hele sidste uge...

Jeg har ellers fået en spændende bog med posten, som jeg sådan  glæder mig til at vise jer!!

Men så må jeg nok liiige ud og købe et nyt kabel først, for jeg kan bare ikke finde det!

: )


tirsdag, august 28, 2012

Natsværmer mm.




I dag en lille fotocollage, bl. a. indeholdende en natsværmer som jeg fangede da jeg malede her den anden dag. De andre billeder er detaljer fra hjemme hos mig ; )
Nogen syr og strikker og viser deres fine kreationer frem på nettet, jeg leger med mine fotos i photoshop og her er så hvad jeg fik lavet mens jeg ventede på gæster her til aften. Jeg var for en gangs skyld i god tid, for jeg havde taget fejl af tiden, og fik derfor en halv time i overskud...


tirsdag, juli 17, 2012

Håbets farve...


Ok, der sneg sig lige en turkis dåse ind fra min grønne hylde i reolen ; ) Resten taler vist for sig selv... Det grønne S ved jeg var en gave til en barnedåb lige her for ikke så længe siden.. 

Jeg når ikke at skære flere bogstaver på denne side af sommerferien. Dvs. dem som har bestilt skal nok få.. jeg er i fuld sving!

Det meste af ferien skal vi være herhjemme og slappe af... men om noget tid skal vi også et lille smut til...


...så gode FERIETIPS MODTAGES MEGET GERNE her indenfor de næste par uger, hvis nogen har været der og kan anbefale en café, en butik, en plads, et spisested...  hvad-som-helst der er værd at opleve ; )

Det er vist også meget godt, at Amsterdam ikke er lige med det samme, så kan vejret måske nå at blive lidt bedre... Kan godt se nu, at det er det forkerte år, vi har valgt ikke at tage meget langt syd på i sommerferien... 


lørdag, juli 14, 2012

Dryp dryp dryp...


...og så er billederne ikke engang fra i dag, men i torsdags tror jeg det var... Men de passer fint i dag også, i hvert fald her hvor jeg bor... alle farverne bliver så smukke i regnvejr : ) Skal man stikke tæerne ud eller skal man bare luske ind i tørvejr igen?

Ha' en dejlig regnvejrsdag


tirsdag, juli 10, 2012

Turkis... og en god bog... mv.

Endnu en side i Snullemors farveladeleg... ; )





· min vindueskarm · skiltet hænger indenfor...bliver brugt alt for lidt denne sommer · min reol er faktisk også inddelt i farver · nyindkøbt tapet til at bruge på bogstaver · sammenhængende bogstaver ·

Knokler stadig derudaf med at lave hjemmeside... I morgen skal der skæres masser af bogstaver, så jeg må hellere lade vær med at sidde oppe den halve nat som jeg har for vane. Er også i gang med en god bog : Undskyldningen at Hanne-Vibeke Holst - så er der noget at falde i søvn på, selvom den virker modsat, da jeg hele tiden har lyst til at læse videre... mine bedste anbefalinger!