Viser opslag med etiketten grafisk design. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten grafisk design. Vis alle opslag

søndag, november 23, 2014

Julekort igen...

Julekortene her lavede jeg sidste år, og nu er det jo tid igen ; )

De kan customizes med en personlig tekst, som man kan se på kortet med de to duer f.eks.

Skriv til mig på snullemor@gmail.com, hvis jeg skal lave personlige julekort til dig i år ; ) Prisen er 20 kr./stk.

torsdag, september 18, 2014

Labels... nu i farver!

Jeg har vist disse labels før, men her kommer de i farver... Jeg har lavet labels med krydderier til en kunde og de skulle have en farvet baggrund, og så tænkte jeg at det da også ville være fint til dem her ; )

Det er længe siden jeg har blogget... men jeg har ikke kedet mig - bare haft nok at se til i det virkelige liv, og tænkt tanker... I kender det nok : )

Jeg elsker jo at lave blogindlæg om mine fine bogstaver, men jeg er kørt surt i at bruge så meget tid på dem, og har derfor taget orlov fra bogstaverne, men mere om det en anden dag.....

Håber ikke at alle mine læsere har forladt mig i mellemtiden dog.... Er der mon nogen derude endnu?

  

torsdag, juni 26, 2014

Pimp post og pakker...

Jeg har lavet nye labels... Både til fødselsdagsgaver eller -post, men også nogen der kan bruges til hvem som helst du vil ønske en god dag.... altså 2 forskellige ark.  Pr. ark 20 kr. + porto.

Se mine andre labels HER

Have a happy day!

 

tirsdag, juni 17, 2014

Vil du sælge noget?

I dag har jeg blandt andet lavet en annonce til Lene, som har en meget hyggelig livsstilsbutik ude på landet. Butikken ligger 10 minutter udenfor Slagelse, og om 2 uger holder Lene et hyggeligt sommermarked.

Hvis du har lyst, kan du være med : ) Du kan selvfølgelig komme som gæst, men du kan også komme og sælge dine kreationer. Alt du skal gøre er at sende en mail til Lene, så finder I ud af resten ; )

Jeg håber på godt vejr for alle der skal deltage, og jeg satser selv på at aflægge et visit i den smukke gamle have i Løve. Den er bestemt et besøg værd ; )

mandag, marts 31, 2014

Mere barnedåb...

Hold nu op, nogle kager de fik til den fest! Jeg blev lidt lækkersulten da jeg lavede den opgave her... Ikke mindre end 6 forskellige slags lækre kager skulle jeg lave skilte til : b

 

onsdag, marts 26, 2014

Indbydelser barnedåb

Ikke verdens bedste billedkvalitet, men de her indbydelser lavede jeg lige efter nytår og lyset var rigtig dårligt der i starten af januar.... Men de så altså nogenlunde sådan her ud ; )

Se flere indbydelser HER

søndag, februar 02, 2014

Blogdesign...



Denne illustration har jeg lavet, som en del af et nyt blogdesign til Camilla, som har bloggen Smag på maden. En blog med masser af lækre opskrifter, alle lavet af gode råvarer. Kig forbi og se resten af blogdesignet, som ser lidt anderledes ud end det jeg lige viser her... Samtidig kan du helt sikkert finde inspiration til nye lækre retter ; ) 




torsdag, januar 30, 2014

Design af gavekort...


Nu skrev jeg i går at jeg endnu ikke kunne vise jer de indbydelser jeg er i gang med nu, men det her kort er jeg sikker på I gerne må se. Det er et gavekort til Pileværkstedet. Jeg har også lavet Ingers hjemmeside, inkl. logo mv. 

Gavekortet består af 2 sider, så man kan skrive en hilsen + beløb, stempel mv. på side 2. Ved ikke hvorfor jeg ikke fik taget et billede af side 2 også... det må jeg huske næste gang hun bestiller ; )

  

lørdag, december 14, 2013

Tid til julekort....



Der bliver vidst ikke sendt mange breve ud i løbet af året... altså snail mail med frimærker på ; )

Men nu er det jo jul og en god anledning til at gøre lidt mere ud af det. Derfor har jeg bl. a. lavet disse julekort for en kunde, som gerne ville sende nogle personlige julekort til venner og familie.. 

En rigtig hyggelig juleopgave ; )

tirsdag, november 26, 2013

Sidste øjeblik...



Mangler du stadig at få styr på pakkekalenderen? Måske kan du bruge mine labels til pakkerne? Jeg lover at sende hu-hej ; )

Et enkelt ark med dagene fra 1.-24. december koster 35 kr. inkl. porto

Læs mere om mine labels her... måske kan du bruge et ark med navn i en af gaverne, hvis du alligevel overvejer at bestille ; )

Ja, jeg burde nok have lavet det her indlæg for længst, men men men.... bedre sent end aldrig!

tirsdag, november 19, 2013

Papirklip....



Det er ikke jul endnu, men det nærmer sig.... Det her (gamle) billede har ikke en disse med jul at gøre, men det kunne være dejligt at få tid til at lave lidt papirjuleri i år, tænkte jeg.... og så savnede jeg pludselig at lave at blogindlæg... og fandt et gammelt billede. Jeg savner faktisk at bruge lidt mere tid på bloggen... håber på forbedring i den retning. Jeg må prioritere det! Man skal jo prioritere at gøre de ting man savner, ikk'?

Er I begyndt at jule derude? Ja, undskyld, jeg når ikke så meget omkring i blogland for tiden, måske jeg skulle tage en tur og blive inspireret snart - I plejer jo at være gode til at inspirere mig ; )

tirsdag, november 12, 2013

Logodesign...



I dag har jeg lyst til vise jer et logo jeg har lavet til en dansk smykkedesigner, som bor i Schweiz. Jeanett har indtil videre en facebookside man kan besøge og se hendes meget fine enkle nordiske design, ofte med smukke sten/diamanter. Det er sådan jeg også har forsøgt at beskrive hendes smykker med dette logo. 

Senere kommer der en webshop... har jeg læst på facebook ; )

onsdag, november 06, 2013

Til festen i lørdags...


Jeg var til fest i lørdags, hos min søde veninde som holdt fødselsdag.

I ugen op til festen havde hun forberedt en masse lækre salater som vi gæster så bare lige skulle vælte sammen inden middagen, og for at gøre det overskueligt  hvad der var puttet i maden (og isen som hendes far havde lavet), fik jeg den sjove opgave at lave skilte til såvel salat- som isbuffeten... resultatet ser I her : ) Dog fotograferet gennem cellofanposer...

Bordkortene blev små skyer, da jeg lige har anskaffet mig en udstanser som kan lave skyer... og så måtte den jo lige prøves ; )

Snup idéen eller bestil hos mig, hvis du kan bruge noget lignende til din fest : )

mandag, oktober 28, 2013

onsdag, august 21, 2013

Jeg laver annoncer...


... i dag! Jeg har også været på værkstedet og skære bogstaver + et hjerte til et bryllup! En hjemmeside er jeg også i gang med, så jeg keder mig ikke! Om lidt går jeg i byen og køber maling + indkøb til aftensmaden...

Så jo! Jeg er kommet godt i gang efter ferien... meget rart egentlig ; )


tirsdag, maj 28, 2013

Indbydelser til 80'er-bryllup...


Siden sidste gang jeg postede et indlæg med bryllupsinvitationer har jeg haft travlt med flere af slagsen. Også i andre varianter... som denne f.eks. Her er tale om et vaskeægte 80'er-bryllup med discomusik og det hele. Jeg fik frie hænder og resultatet ses her, inkl. labels til konvolutterne. 

Se flere invitationer og bordkort her>>>


mandag, maj 27, 2013

Plakat til butik i Odense...



I Odense ligger butikken minimig og Wicki som har butikken manglede en ny plakat til at fange kundernes opmærksomhed. Stativet med logoet havde butikken allerede, det der manglede var en ny plakat til at putte i. Heldigvis for mig havde Wicki set min blog og valgte at spørge om det var noget jeg ville hjælpe med... Her er resultatet! Hvis du er blevet fristet af billederne kan du også besøge minimig på nettet ; ) 

Det var bare såmænd bare lidt om hvad jeg bl.a. går og bruger tiden på ; )


fredag, marts 08, 2013

Invitationer...



For lige lidt mere end et år siden, lavede jeg mit første blogindlæg, og det var om indbydelser ligesom dette indlæg... det er vist sæson ; ) Jeg har lavet en del indbydelser her på det sidste, igen i år... mest til konfirmationer, men også bryllup og en fødselsdag... Her kan I se et eksempel på hvordan en bryllupsinvitation f.eks. kunne se ud. Teksten på invitationen her er opdigtet af mig... Se flere af de invitationer jeg har lavet lige her >>> 


mandag, marts 04, 2013

Finurligt blogdesign...



Mette som har bloggen Finurlige Finesser har fået nyt blogdesign og jeg er den heldige som fik lov at lege med de fotos som hun bruger i sin header... Den nye header består nemlig stadig af de 7 billeder som hele tiden har været en del af bloggens identitet... Det med at få headeren til at fylde i bredden drillede, og vi blev enige om at jeg skulle prøve at se om jeg kunne løse problemet. Det hele endte så med den løsning som I kan se, hvis I besøger Mettes fine finurlige og inspirerende blog ; ) Rosetterne i sidepanelet med links er Mettes eget værk, men de runde former var med til at inspirere til den form headeren nu har fået...


søndag, februar 10, 2013

Kom og vind en lille kat...


Jeg har tegnede denne kat (på computeren altså..) sidste år til fastelavn, men dengang havde jeg ingen blog, det har jeg nu og i år kan du vinde den...

1 kommentar giver 1 lod. Læg en kommentar hvis du ønsker dig en kat - læg en ny kommentar hvis du er fast læser - læg en ny kommentar hvis du deler... Skriv hvad du gør hver gang!  Du kan få et nyt lod for hver gang du deler, bare du skriver en kommentar hver gang ; )

Kommentarerne er nummererede og på den måde får lodderne et nummer, som jeg kan bruge når jeg skal trække en vinder : ) Det hele kører kun i 2 dage : søndag + mandag - mandag aften kl. 22 trækker jeg en vinder og katten bliver sendt hurtigst muligt herefter....

HELD & LYKKE FRA MIG TIL DIG

Der er print på begge sider - printet er lysægte og vandfast - og eget design ©