...altså tog af sted og mødte to andre bloggere live! Med sommerfugle i maven kørte jeg op til Kronborg en kold februarlørdag, for et par uger siden allerede. Ingen af os havde mødt hinanden før, så der var meget som skulle vendes og drejes, med det resultat at vi nærmest snakkede dagen væk. Det skulle til, vi skulle jo lige lære hinanden lidt at kende. Derfor var jeg den eneste som nåede at trykke lidt serigrafi... mest fordi jeg var den mest uerfarne og ikke har adgang til ellers.... endnu! Har vist ikke trykket siden jeg gik på skolen i Kolding, så det skulle lige genopfriskes! Jeg forsøgte at komme velforberedt, men min laserprinter svigtede mig, så jeg havde ingen transparenter, kun en kasse blanke.... I stedet tegnede jeg med en sprittush direkte på en transparent og dagen var reddet! Snart skal jeg op og trykke igen og jeg glæder mig endnu mere denne gang! Har en masse idéer til ting jeg kunne tænke mig at trykke! Prøv det!! Alle kan være med, og Nanette holder små kurser for interesserede!
Jeg fik ikke rigtigt fotograferet denne dag, derfor har jeg lånt lidt billeder af Mette og Nanette, som først fik kameraerne i gang, da jeg skulle trykke... Sådan kan det gå, når man snik-snakker hele dagen ; )