Viser opslag med etiketten Instagram. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Instagram. Vis alle opslag

fredag den 30. august 2013

Insta hækling

Jeg har haft gang i et lille hyggeligt hækleri inspireret af billeder jeg bl.a. har set på instagram. Mit lille projekt blev til en kopi af instagrams logo.

Hæklet i bomuldsgarn på nål 3 og til sidst tilført lidt detaljer i filt.

Mit instagram hækleri er blevet til et fint lille sleeve til vores kamera. Mandens eneste kommentar, da jeg sagde jeg ville lave en "taske" til vores kamera, var, at den ikke skulle fylde ret meget i lommen. Det må jo siges at være opfyldt.

I dag skal bruges på hygge med mine dejlige børn og så skal der shoppes til den kommende vintersæson med støvler og skibukser. Og lur mig om der ikke også bliver tid til lidt krea. 


søndag den 30. juni 2013

Glimt fra hverdagen


Her er lige lidt glimt fra hverdagen. De kreative projekter arbejdes der på, men det er pt. projekter som tager flere dage/uger/måneder at færdiggøre, derfor er der ikke så meget at vise her på bloggen.

1. Broderi på en pude til stillestund i børnehaven
2. Favorit morgenmaden pt. er en lækker smoothie med lidt raw liqourice på toppen
3. Nyeste projekt for Lotte, skrider langsomt men sikkert fremad
4. Verdens skønneste job, hvor vi nyder sommeren i bølgen blå hver tirsdag med windsurf og kajak
5. Pind/skraldedyr Pelle har lavet i børnehaven
6. Et delmål er nået (har fået mit brune bælte i karate)
7. Måtte bare have det nyeste kreativ strik og har allerede adskillige projekter på to-do listen
8. Hurtig og lækker aftensmad - elsker grøntsagstærter
9. Årlig tradition med gode venner - Snobrødsfestival

søndag den 9. juni 2013

Forsømmelse...

Føler pt. at bloggen bliver forsømt, men håber, at I stadig hænger i, for der er masser af kreativitet bag skærmen, som mangler at se dagens lys. Er ny på instagram, men kan allerede nu konstatere, at det er meget nemmere og hurtigere lige at vise, hvad der sker via dette medie, men bare rolig jeg skal nok hanke op i mig selv og få lavet en masse indlæg.

Her er et lille udsnit af billeder fra den forgangne uge;
1; Rengøring og omrokering af nogle af tingene bl.a. min skønne Fiducia
2; Rod i broderigarnet
3; Ronjas legehus tager form
4; Let og luftig sommerstrik
5; Gribende godnatlæsning som er blevet læst til ende
6; Hang til gys/krimi - ny godnatlæsning påbegyndt
7; Smuk Calla og et hækleprojekt i baggrunden
8; Skønt billede fra Søstrene Grene - pynter over hylden på soveværelset
9; Lokale lopper - jagter kommende projekter

Vil I se mere, så kig med på Instagram
Jeg lover dog, at der kommer mere her på bloggen i løbet af de næste par dage.