Og
drømme kan gå i opfyldelse!
Siden jeg i sommeren 2006 så et juniorbetræk med de brune elefanter hænge på vores genboers tørresnor, har jeg ønsket mig et lige sådan. Selvom det skulle på mine sønners dyner, er der jo ingen tvivl om, at det ville være til mig. :)
Intet kunne måle sig med elefanterne, indtil jeg så de fine tyske katte, og da jeg så dem med blå baggrund, havde jeg pludselig et højere (materielt) ønske.
I dag blev så dagen, hvor ønsket blev opfyldt:

Farverne er rigtig fine - mere klare end billederne her viser.Jeg er specielt vild med buddy-kattene her forrest:

Der er ikke noget pudebetræk til, men for samme pris, som jeg gav for dynebetrækket her, har jeg købt et stykke stof med de blå katte for noget tid siden. Og det kan så bruges til pudebetræk.
Desværre har det gamle tyske sengetøj en dum knaplukning på dynebetrækkene:
Jeg overvejer lidt, om jeg skal sy det om til et betræk med katte på den ene side og noget andet stof på den anden, for at lave en mere behagelig (og sikker) lukning, men det er da vist synd? Man kunne måske også fjerne knapperne, sy knaphullerne til og sætte trykknapper i?
Hvis der er nogen med et andet/bedre forslag, vil jeg meget gerne høre det!
Februar 2012. Lige en opdatering: Jeg har ikke klippet i det, og selvom jeg stadig er træt af knaplukningen, bliver det brugt med glæde (stor glæde!).