Nr. 3 er en flok suttesnore i stof til lille Otto:
Der er ingen dele, der kan gå løs og blive slugt (som trykknapper, applikationer eller perler), hvis mine syninger på stoffet holder.
Det gætter jeg på, at de gør, for efter et par stykker blev jeg overmodig og glemte at tænke mig om, så en sort elastik blev syet omvendt på enden af én, og det tog 100 år - og en super opsprætter fra Clover på overarbejde - at få pillet de indre syninger op, så elastikken kunne vendes. Og derefter er der udvendigt syet flere gange oveni elastikken igen.
Nr. 4. Til Viggo, ufyldte ærteposer, der er ved at blive fyldt med ris nu:
Størrelserne er forskellige, fordi de er lavet i stofrester, og derfor kunne alle ikke blive kvadratiske.