Viser opslag med etiketten pude. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pude. Vis alle opslag

tirsdag den 15. november 2011

Farverig pude

Efter et venligt skub fra Stinne, som jeg er ved at bytte lidt stof med, fik jeg endelig syet denne pude:
Jeg har brugt lang tid på at overveje, hvilket stof der skulle sættes sammen med det blå Dekoplus, for jeg synes egentlig ikke, at Grazielakløverne er helt rigtige (måske hvis de havde været på en gul baggrund?). Men nu er den lavet, og så kan jeg jo altid lave endnu én, hvis jeg en dag finder noget, der passer bedre.

Den har rød babyfløjl på bagsiden og lukkes med en rød lynlås.

lørdag den 5. november 2011

Smølf og Mumi

I denne uge blev der syet tre smølfepuder. Én til Viggo og to til en dreng og en pige fra Viggos børnehave, der holder fødselsdag i morgen. Viggo har lidt svært ved at skulle sige farvel til dem, og ville gerne hvis jeg kunne sige, at han må tage dem med hjem igen, hvis modtagerne ikke kan lide dem:
De har alle bagsider af babyfløjl:

Der kom en pakke fra Finland med lidt Mumistof og et par postkort i mandags. Jeg burde nok have købt noget mere, da jeg allerede har planer for det hele, men jeg prøvede at begrænse mig:


onsdag den 7. september 2011

August 2011

Så gik der lige et år, hvor jeg ikke rørte symaskinen. Men da terminen med lillebror nærmede sig, kom jeg godt i gang igen.

Vendbar bøllehat til min mor. Vi købte stoffet for næsten 1 år siden - jeg var bare i systrejke. Hun havde valgt det blå stof til yderst og hvidt til indersiden.
Da hun skulle til at rejse til Kreta i begyndelsen af august, tænkte jeg, at hvidt var for kedeligt, så jeg fandt noget lilla i kælderen, der kunne matche noget af hendes sommertøj:
Hun fik den som en overraskelse, før hun steg på toget til lufthavnen. Hun havde vist opgivet nogensinde at få en bøllehat!

Flere lommetørklædeholdere. Øverste række er til den almindelige størrelse, og de nederste er til mini-Kleenex:

Ringslynge til babyen i maven, med "fanned" skulder. Der er små snegle på det røde stof, og siden jeg købte det for snart 4 år siden, har det været noget af mit yndlingsstof. Jeg havde bare ikke fundet det rette projekt til det:


Patchwork-smølfe-pude til Viggo

Firkanterne blev arrangeret. Et par grønne blev skrottet til fordel for de to røde med hjerter. Der er et par enkelte vintagestoffer i. Jeg måtte i gang med at skaffe flere i blå/grønne farver til næste projekt:
For første gang prøvede jeg at lave piping (tittekant) og sy det i noget:
Færdig forside:En rimeligt udseende lynlås (jeg var temmelig overrasket!). Og hvis man klikker på billedet, kan man se samlingen af pipingen, der også blev bedre end forventet:
Bagsiden med applikeret smølf. Jeg brugte Polysheen-tråd til applikationen. Hold da fast, hvor er den type tråd glat og uregerlig!:
-

fredag den 28. marts 2008

Forår 2007

I fødselsdagsgave fik jeg 1 meter Hevoskastanja-stof fra Marimekko af Charlotte (svigermor). Det blev til et juniordynebetræk til Viggo med applikationer på det ensfarvede stof:

Ria, Nicolai og Mikkel gav mig en kæmpepude uden betræk, og for første gang prøvede jeg at sy en lynlås i noget:
Da Viggo begyndte at kunne sidde selv d. 1. april 2007, måtte jeg sy en hynde til hans Tripp Trapp-stol. Det var første gang, jeg syede noget efter et mønster:

Til Mors Dag fik min mor bl.a. denne lommetørklædeholder til sine yndlings mini-Kleenex. Den er foret med lyseblå satin:
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...