Smølfekjoler til to Smølfiner

De to søde små piger, der for noget tid siden modtog et par smølfe-bøllehatte, havde ventet længe på, at jeg skulle få syet smølfekjoler til dem. Deres mor og jeg har sendt mange Facebookbeskeder til hinanden for at finde på det helt rigtige til dem. 

Storesøster skulle have en kjole, der mindede lidt om den lille kjole, jeg engang havde købt, fordi den var syet i noget Dekoplusstof, som jeg var vild med.

Her er forsiden med smølfer og en lille hjertelomme. :

Smølfestoffet har et lag lyserødt lagenlærred bag sig, fordi det er så tyndt og lidt gennemsigtigt. Skråbåndet har jeg lavet af turkist stof med hvide prikker.

Der skulle have været en lynlås midt på ryggen, men det, syntes jeg, var synd, så jeg flyttede den over i den ene side. 

Bagsiden med hjerter:

Lillesøster har muskelsvind. Derfor skulle hendes kjole være kørestolsegnet. Jeg har brugt et blusemønster og forlænget det lidt, så hun stadig har lidt kjolefornemmelse med den på:

 Lommen har min mor strikket, for det har jeg aldrig rigtig haft lyst til at lære.

Bagsiden:

Det var flere gange "første" for mig at sy disse: Første gang jeg syede en kjole, første gang jeg syede ærmer på noget, første gang jeg prøvede at rynke noget, første gang jeg lavede mit eget skråbånd og første gang jeg ændrede så meget på et mønster, at det var lidt ved at gå galt...

Stoffet der startede det hele...

Interessen for børnestof, altså!

Mens jeg endnu var gravid med Viggo, blev jeg interesseret i at sy og efter lidt utilfredsstillende indkøb i Stof og Stil og Stof2000, søgte jeg på nettet efter stof, der mere var min smag. Under søgningen fandt jeg hollandske Met Zonder Jas, der sælger hjemmesyet børnetøj af vintage stof. (Det er ret flot, at hun stadig kører sin forretning!)

Selvom jeg vidste, at jeg ventede en dreng, købte jeg denne kjole, for jeg måtte bare eje stoffet (Dekoplus):

Jeg købte så stor en størrelse som muligt, så jeg kunne få mest muligt af motivet med, og planen var, at kjolen skulle klippes op.

Meeen... selvom vi var langsomme, ville vi aldrig, at Viggo skulle være enebarn, så nu har kjolen ligget i en skuffe i 5 ½ år, i tilfælde af at næste barn blev en pige. Nu, hvor Otto er kommet til verden, og vi er temmelig sikre på, at børneflokken ikke skal forøges, er det måske tid til at sætte saksen i kjolen?

Det kræver, at jeg finder et syprojekt, der lader mig bruge en MEGET stor del af frontstykket!!