Viser opslag med etiketten pailletter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pailletter. Vis alle opslag

mandag den 26. marts 2012

Ekstra "søde" påskeæg

Det kan man vist godt kalde de her æg, som er til pynt.


De er nemlig pyntet med kagekrymmel


Til at lave dem, har jeg brugt små flamingo æg, penslet med hvid lim
og drysset kagekrymmel på.
Når de er tørre, kan man lime pynt på den ene side-
 jeg ville egentlig have brugt små sukkerblomster;
men dem jeg kunne finde i supermarkederne var for store-
derfor har jeg brugt pailletter fra Grønlykke istedet, som jeg syntes
matchede farverne på krymmelen godt.


Hvis ikke hele ægget er blevet dækket med krymmel, kan man, når de er tørre,
duppe dem med hvid lim på de "skaldede pletter" og drysse lidt mere krymmel på.


 Ellers er det bare at sætte en snor i (stik med nålen oppe fra ægget og ned, stik nedefra et par millemeter fra hvor nålen kom ud og op i samme hul, man startede)
og hænge dem op.


NB: pas på at børn ikke forveksler dem med slik og putter dem i munden.

mandag den 12. marts 2012

Lav selv paillet strygemærker


Alt hvad jeg har lært om broderi og perle-/pailletsyning,
har jeg lært af én af de dygtigste kostumier i Danmark, som har
arbejdet bla for Det Kongelige Teater og Danmarks Radio.
Han laver de vildeste broderier, og nogle af dem er nærmest i 3D.
Så dygtig bliver jeg aldrig!

Teknikken med at påsy pailletter, kan man bla bruge til at lave sine
egne strygemærker.
Og det kan være en fordel at lave sine broderier/pynt på noget der kan påstryges,
for så kan man flytte rundt på sin pynt,
til man har fundet den helt rigtige placering.



Jeg kunne ikke lige finde min broderiramme idag, men ellers vil jeg altid anbefale,
at man lægger sin broderiflade i en ramme, det er lidt nemmere at styre,
og broderiet kommer ikke til at krympe sammen.

For at lave et rundt strygemærke, starter jeg med at tegne en cirkel i den størrelse,
jeg ønsker mit færdige resultat, på et stykke vlies.


Start med at sy første paillet på i centrum.
Man syer pailletten på ved at stikke op gennem paillettens hul og derefter trække
pailletten ned på stoffet. Stik nålen ned umiddelbart efter paillettens kant og op igen 1-2mm fra kanten


Fortsæt hele vejen rundt og slut sidste runde nogle få millimeter fra cirklens kant.
Træk tråden om på bagsiden og hæft


Løft ligesom pailleterne og klip rundt på den tegnede kant

Strygemærket kan nu stryges på, gør det altid fra vrangsiden, hæft hele vejen rundt med små usynlige sting i hånden.

Der findes flere teknikker for pailletsyning, men jeg synes denne
er den nemmeste, når man gerne vil have den taglagte effekt.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...