Viser opslag med etiketten rosenlund. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rosenlund. Vis alle opslag

søndag den 9. oktober 2011

Workshop i gårdbutikken og Dhaniya

I mandags var jeg med til et workshop i min lokale gårdbutik Rosenlund, hvor vi lærte at strikke to sokker på rundpind. Det var rigtigt hyggeligt, og jeg mødte jo lige den herlige Dorthe, som jeg snart skal til strikkemøde hos Rasmilla med.
Hun viste mig et billede af sin Dhaniya, som hun er ved at strikke. Nu må jeg i gang. Den er rigtig sjov at strikke.
Jeg så også den nye bog, krydret strik, som jeg helt sikkert skal have, og vil lave nogle projekter fra.
Den bog er så herlig. Jeg synes vi lige nøjagtigt manglede sådan en bog, for den er helt anderledes end alt andet. Lige min krydrede smag.
Jeg er ikke så vild med filcolanas peruvian highland, men deres farver er jo skønne, og at strikke på pind 5 får hurtigt ben at gå på :) Jeg kunne ikke lade være med at gå i gang med den Dhaniya, men jeg har valgt nogle andre farver. Jeg troede det ville tage længere tid, men det går hurtigt, så nu får jeg mod på mere flerfarvestrik, og magiske nøgler.


Jeg ved ikke om jeg vil strikke sokker på rundpinde fremover, for den "gammeldags" metode, kører lidt hurtigere for mig, men det var sjovt at prøve.

torsdag den 22. september 2011

endnu et Tina's tørklæde

Jeg har strikket mit andet Tina's tørklæde, fra Rasmilla denne gang til min datter, som absolut ikke kan tåle uld. Altså ikke fordi hun ikke kan lide krads, men hun får simpelthen blodsprængninger, hvis hun rører ved uld...
Derfor har jeg strikket det i en skøn merciseret bomuld fra min lokale gårdbutik, Rosenlund. Hun elsker det, og så er det jo sjovt at strikke.


Min aby, skulle selvfølgelig plante sig på tørklædet :-D


Jeg har strikket en stribet trøje til Clemens, i peruvian higlandsuld. Nok ikke et garn jeg vil strikke af igen. Men blødt er det.

Og et lille supplement til Elias' garderobe.