Viser opslag med etiketten Tørklæde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tørklæde. Vis alle opslag

søndag den 23. september 2012

Nyt tørklæde på vej

Ja det er jo snart sæson for tørklæder, så jeg måtte jo hellere igang. Jeg købte opskrift og garn på vores ferie på Bornholm.



Men nu må det altså være tiden. Min poncho er også godt på vej (Er snart nået halvdelen) MEN det er så mørkt garn, at det er svært at strikke om aftenen, så derfor er det jo fint med et andet også vigtigt projekt :O)


Vejen til at kunne komme igang, var lidt lang. Garnet var jo i bundter, så det skulle jo vindes op. Men da jeg ikke har nogen garnvinde eller anden hjælp (matriklens mænd skulle se formel 1), måtte jeg bruge det nærmeste, jeg havde.... mine fødder :O)



God søndag aften



mandag den 28. marts 2011

Der er ikke gået helt strømper i den.....!

Og dog...... Jeg er blevet færdig med endnu et par til tullen. Hun ville jo have et par magen til mine :o)



I går var jeg til håndarbejdsmesse i Middelfart. Menigen var, at jeg ikke skulle købe noget. Kun snuse. Jeg har rigeligt, jeg har gang i. Men men men så kom jeg forbi Geilsk. Hun havde det fineste sjal/tørklæde strikket i bomuld/uld.


Så kortet kom alligevel i brug :o)


D

Men for pokker det var svært at starte på. Jeg pillede op de første 4-5 gange, og så gik jeg for mig selv så ingen forstyrrede. Og pludselig så jeg lyset :o)

Jeg er ikke nået ret langt endnu.

Men det nok blive færdigt, for det var bare for lækkert.

God aften


lørdag den 15. maj 2010

Så blev det endelig færdig......!

Uha hvor har jeg kæmpet mig igennem alle de blomster, der skulle bruges til mit tørklæde. Troede aldrig at det ville blive færdig, men det blev det. Hurra for det.



Det skal jeg nok blive glad for. Så er det tid til at kaste sig over alle de andre projekter, der ligger og venter. Jeg har et par tunikaer, der skal syes, og de skal have et hæklet stykke på. Så dagen går sikkert med at få dem syet. Hækleriet kan først blive bag efter, for det er ikke noget, jeg har mønster på. Her skal der prøves frem.

torsdag den 18. marts 2010

Nyt forårs/sommer tørklæde

Så er starten skudt igang på et blomster tørklæde. Jeg har fundet 5 forskellige blå/grønne og lilla farver. Så må tiden vise, om det kun bliver en blomster ranke eller et helt tørklæde. Har da nået lidt.



Jeg har hæklet nogle blomster i orange, pink, grøn og rød. De er endt som magneter på køleskabet. En magnet på bagsiden og så pyntet med en knap foran. (Selvfølgelig limet på med limpistol. Jeg er jo dekoratør :O)). Vupti en ny magnet.

Varmer lige lidt op til at skulle på messe i weekenden. Jeg starter op i morgen sammen med bossen, og på søndag tager jeg igen afsted med hende her. Vi glæder os. Plejer at komme hjem med et hav af idéer, så forventningerne er store. Så der er dømt krea-weekend.

mandag den 1. marts 2010

Der kom en pakke med posten

Idag på min første rigtige ferie dag, hvor solen bare skinner, kom posten med en pakke.

I den var der det flotteste tørklæde, som jeg har vundet i alma la palma's give away i sidste weekend.



Er det ikke flot? Tusind tak Stine, det skal helt sikkert nok blive brugt.

søndag den 28. februar 2010

Endelig færdig......!

Første projekt der skulle laves (færdig) i min ferie:

Det halstørklæde, jeg begyndte på i august, er endelig blevet færdig.
Jeg ved ikke om det kommer i brug, selv om det noget p.... dyrt garn. (Noro til 130,- for et ngl).

Men vi får se :O)



Det er nok ikke sidste gang jeg laver mønsteret. Det er så simpelt.

Opskriften er sådan:

Slå 39 m op.
1.p: strik alle m ret

2.p: 2 r, slå garnet om p, *4r, 1 dobb indt (1 r løs af, 2 r sm, træk den løse m over de 2 ret), 4 r, slå garnet om p, 1r, slå garnet om p* gent fra * til * 3 gange og slut med - 4 r, 1 dobb indt, 4 r, slå garnet om p, 2 r

Disse 2 pinde danner mønster og gentages til tørklædet har det ønskede mål.
Slut med en ret pind og luk løst af.

mandag den 28. september 2009

Mit fødselsdags tørklæde


Da jeg i august havde fødselsdag fik jeg et gavekort til Tante Grøn. Jeg købte dette fine garn (Noro). Uha det var dyrt. 130,- for 100gr., men jeg tror også at det bliver fint.
Det er rigtig sjovt at strikke med garnet. Det skifter hele tiden farve, så man skal lige have et par pinde igen og igen og igen. Og så det at strikke på mine elskede Addi pinde. Ikke uden grund at de også hedder turbo pinde.