Jeg blev færdig med den 1 januar, det vil sige at det er et stykke strikketøj som er startet op i efteråret 2008. Det har taget lidt tid, for det ikke så spændende at strikke ret og vrang. På de sidste omgange var der omkring 900 masker pr. 0mgang.
Den er strikket i Arwette, i dobbelt garn, så den kan bare smides i vaskemaskinen. Det har også betydet at den er brugt rigtig meget siden den 1. januar. Den varmer nemlig de rigtige steder og man har armene fri.
Opskriften har jeg fundet i KreativStrik nr. 2. Jeg synes det er et godt blad med mange spændende og anderledes opskrifter. Jeg har brugt noget andet garn end opskriften.
Jeg vil gerne lave en til i en anden farve, men det bliver ikke før til efteråret.