Viser opslag med etiketten Hillerød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hillerød. Vis alle opslag

søndag den 11. maj 2008

Mors dag

Idag er det mors dag, så skal alle mødre forkæles. Min mor skal have blomster.

Så jeg startede dagen med at gå i haven. Jeg ville finde nogen af min mors ynglings blomster - som også er nogle af mine. Nemlig, forglemmigej, liljekonvaller, syrener og løjnatens hjerte.

Jeg fandt en lille sød buket, som blev sat i et glas med vand. Her stod de indtil frokost, hvor vi skulle kører til Hillerød. Det er nemlig her min mor er.



Jeg mistede desværre min mor for snart 3 år siden. Så jeg måtte en tur på kirkegården for at afleverer buketten. Men det er et sted hvor jeg nyder at komme. Der er så meget fred og ro, selvom det er midt inde i Hillerød.

Der er nogle dage i løbet af et år, som betyder meget for mig, når jeg tænker på min mor. Disse dage skal jeg en tur på kirkegården og se "hvordan hun har det". Før i tiden, tog jeg altid hjem til hende på disse dage. Mors dag er en af disse dage, og vil altid være det.

På denne årstider nyder jeg rigtigt meget at kunne finde blomsterne i min egen have.

Jeg er så heldig at have min far endnu, så min kæreste og jeg har tilbragt eftermiddagen og aften sammen med ham og min søster. En rigtig hyggelig dag med god mad og en god snak. Jeg elsker disse stunder og sætter meget pris på dem.

søndag den 27. april 2008

Slotssøen rundt

En del af søndagen er brugt i Hillerød. Tor og jeg tog på besøg hos min søster og hendes 2 børn. Vi gik en tur rundt om Slotssøen. Som er en tur på ca. 2 timer i almindelig gang. Vi kom også til Frederiksborg Slot, og turen gik igennem slottet. Billederne har jeg taget på denne tur rundt, nyd dem.

Et udsnit af barokhaven.


Port - Frederiksborg Slot


Porten til den indre slotsgård




lørdag den 22. marts 2008

Historien om et træ

I onsdag var vi en tur i Hillerød, for blandt andet at besøge min far. Jeg kom allerede om eftermiddagen, så min far og jeg gik en tur med Tor. Min far bor lige ved siden af Frederiksborg Slotshave. I del af denne have hedder Indelukket.

Da jeg forslog at vi gik en tur i Slotshaven, sagde min far, at der var noget som han skulle vise mig. Et af skovens ældest træ var blevet fældet.


Her er et billed af stubben, og den er over 2 meter bred. Som I kan se er den hul inden i. Det er også grunden til at den er fældet. Man var bange for at den ville vælte i et storm vejr.


Dette ligger i forbindelse med stubben, og er således det nederste af træet.


Her står min far ved noget af det træ, som allerede er blevet skåret op. Kan fortælle at min far er 178 høj. Så et helt lille træ er det ikke.

Ifølge Hillerød Posten, er træet over 400 år gammel. Træet stod bag Christian IV´s stenstol, som er lavet i forbindelse med Kirsten Munk´s utroskab. En meget spændende historie - men det må blive en anden dag. Men prøv at tænk lidt over hvad der sket på netop dette sted for 400 år siden. Ganske spændende - tænk hvis træet kunne tale.

Til sidst et billed af fotografen.



Peacock vest/kjole

Sikke et pragtfuld vejr vi har haft de sidste par dage. Jeg nyder rigtigt at der er kommet lidt mere varme i luften og det snart er tid til ...