Ej, men altså! De her boller er simpelthen de lækreste og nemmeste! Dem må du ikke snyde dig selv for... bag dem og din kæreste, tipoldefar, veninde, mor, fætter og den ukendte onkel fra Amerika vil tigge dig om at lave dem igen og igen.
Nok til sådan ca. 2 plader
1 pakke gær
10 dl vand
Lidt salt
2 dl havregryn
4-5 dl hakket eller kværnet blanding nødder og kerner (fx solsikkekerner, hørfrø, mandler, hasselnødder, græskarkerner - alt efter hvad du har på lager)
Ca. 10 dl groft mel (fx blandet rugmel og groft speltmel)
Ca. 5 dl fint mel
Bland det hele sammen så dejen bliver lidt som havregrød - ikke for hård og ikke for tynd så den flyder ud. Lav bollerne med to skeer da dejen klister en del. Bages i ca. 20 min ved 200 grader.
De kan fint holde sig et par dage uden at blive kedelige og kan fryses.
Uhm, de ser lækre ud. Men skal de slet ikke hæve?
SvarSletDe er også rigtig lækre! Det bedste ved dem er, at de kan holde sig gode i flere dage. Andre boller jeg forsøger mig med, plejer altid at blive så tørre.
SletDe behøver ikke at hæve - nemmer kan det ikke blive, vel :)
Tak for svar. :) Opskriften er nu afprøvet, og de er blevet rigtig gode. Det er ikke sidste gang, at jeg har bagt dem. :)
SletGodt at høre :)
Slet