Viser opslag med etiketten Bestilling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bestilling. Vis alle opslag

mandag den 10. juni 2013

Nu kom tiden endelig til den længe ventede operation...


Vores lille mand, har været plaget af infektion lignende halløj i sin store tå siden han var 2 mdr gammel, vi har været hos lægen en del gange med ham og han har endt med at få penicilin flere gange, men intet har taget betændelsen. Ligeledes har vi været på hospitalet med Oliver herhjemme, men da de ikke giver narkose til børn under 2 år, har vi måttet vente til vi kunne komme over på Riget. Efter besøget på Bornholms hospital, har vi ventet og ventet og så fik vi endelig brev fra Riget. Oliver og farmand har været afsted 2 gange til samtale, for at finde ud af hvordan de skulle gribe det an med den lille mand. Og herefter har vi igen ventet og ventet også endelig får vi endnu et brev at nu er det tid. Vi tog alle sammen afsted i onsdags. Jeg må indrømme at jeg er vild imponeret over hvor meget de gør for børnene; fantastisk krearum, legerum, legebiler og -cykler, så Oliver kedede sig bestemt ikke når vi ventede på at operationen skulle begynde. 3 dage var vi på hospitalet, 3 nervepirrende dage. Men må sige min lille dreng har klaret det så flot og det var nok mest hans forældre der var bekymret, men Oliver har nydt det fuldt at han har fået så meget hygge med sine forældre, specielt sin mor, da jeg overnattede på hospitalet sammen med ham. 

Efter lægens ord, skal han blive hjemme i fem dage efter operationens overståen, så jeg har taget ff dage, og så bliver der hygget endnu mere. Bare Oliver og mor. Så skønt! Med mine arbejdstider i butik,  kan det være svært få tid i hverdagen til den samme hygge som vi kan få nu og i weekenderne. Så det bliver nydt i fulde drag. Og når Oliver sover til middag, kan mor her få lidt tid til krea, bagning, vasketøj og rengøringen. 


Disse to bestillinger fra min hånd er på vej til deres modtagere. Håber de kommer til at bringe stor lykke..:) Hvis du skulle være interesseret i eet, er du velkommen til at skrive til mig på mail: meylanddesign@gmail.com Glæder mig til at høre fra dig...




Rigtig dejlig dag alle sammen. Mine fridage bliver i hvert fald nydt, og det er virkelig tiltrængt:) 

onsdag den 6. marts 2013

Det har jeg da helt glemt...


Nemlig at vise frem af mine nye mærker til min kreationer. Jeg har fået dem bestilt via Etsy.com. Det var jeg noget af en opgave, jeg havde sat sælgeren på da mit format var meget svært at få ned i den størrelsesorden, som jeg ønskede i. Men når man ser dem på tæt hold i virkeligeheden, synes jeg bare de er blevet super flotte. 
Ja, også hvorfor en fe, når jeg har en søn samt jeg laver en del drengeting til sønnen min. Det er jo et godt spørgsmål.
Fantasiverdenen, det mystiske, har (gør selvfølgelig stadig), siger mig rigtig meget. Jeg er dybt fascineret og fanget af disse væsner med vinger. De er alle så smukke og unikke og disse vinger. Wauw. Jeg synes det er svært at beskrive denne fascination, jeg har. Det er det magiske som drager mig, deres ofte uskyldige blik (som jeg associere mig selv med - den lidt uskyldige pige) og så vil jeg sige at jeg misunder den mulighed/frihed til at flyve hvorhen man ønsker. Derfor lå mit valg stærkt på denne beslutning, at en fe skulle være mit logo og den lilla farve også selvfølgelig skulle have en rolle. Jeg går stadig og leger med tanken om at få fjernet "Design" i mit navn, men jeg kan ikke rigtig finde ud om jeg skal det. For "meyland" (som jo er mit mellemnavn, som jeg er rigtig stolt af og det er det navn jeg har fra min far, som det eneste jeg har fra ham - jeg kender ikke min far), har en rigtig stor betydning for mig. Ville det blive for kedeligt hvis det kun var "Meyland" ? Eller klinger det bedre som det jeg har nu? 



Endelig er jeg også blevet færdig med endnu en tæppebestilling, nemlig et aktivitetstæppe i rigtig drenge jordfarver. Mon ikke det falder i god jord hos modtageren? Skriv gerne til mig: meylanddesign@gmail.com hvis du også har et ønske om at eje en af mine tæpper... Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte mig om andre ønsker, jeg er altid frisk på en udfordring:) 

søndag den 17. februar 2013

Færdige kreationer...

Efter selv at have konstrueret et mønster til at lave et ammepudebetræk vha. Olivers ammepude, er jeg endelig blevet færdig. Jeg må sige det var svære end hvad jeg lige havde forestillet mig, men skønt er det da blevet og det håber jeg også modtageren synes:) Nu matcher tæppet og ammepuden i hvert fald...


En anden bestilling var denne nusseklud (50x60 cm) i patchwork med lækker blødt fleece på bagsiden. Historien var denne, at kunden ønskede en erstatning til sin lille søn som slæber rundt på hans store pude, så hun kom til mig om jeg ikke kunne finde på et eller andet som ville være lidt nemmere for lillemanden at flytte rundt med og som var god at putte med i barnevognen. Heldigvis fik den en god modtagelse og puden er nu skiftet ud med denne :)

mandag den 8. oktober 2012

De dér regnfulde dage, har stået i produktionens tegn...

  Ovenpå en rigtig regnfuld weekend her på øen, er jeg blevet færdig med en bestilling som har været lidt længe undervejs, men sådan er det jo når man har hovedet i bøgerne og opgaver der skal skrives. Bliver nu dejligt at blive færdig med studiet, en lille måned, så er jeg færdig og forhåbentlig kommer ud med en god karakter. Jeg var til jobsamtale for små 14 dage siden, og forhåbentlig i denne uge får jeg svar, håber håber virkelig meget og krydser alt hvad jeg kan.. Det vil betyde alt i verden, hvis jeg kunne få den elevplads, så min lille familie og jeg, har råd til at kigge efter hus... Og endelig komme igang med noget som jeg virkelig brænder for! Jeg er ved at være træt af at rande frem og tilbage i det offentlige system, jeg ønsker højt og helligt noget man har fast at stå op til, i stedet for man føler sig som en ping pong bold og bliver smidt rundt omkring. 

I denne weekend fik jeg lavet dette skønne tæppe færdig til en kunde som lige er blevet farmor, tillykke. Hendes ønske var at der skulle være en masse fugle og farverne rød, gul og orange og det var til en lille pige. Men så kommer jeg som altid med mine inputs, og synes det kunne være skønt hvis farven lilla kom med i, og hvor er det altså blevet en flot sammensætning denne gang også:) (det er vigtigt at huske at rose sig selv;) )






mandag den 3. september 2012

Min stofsamling .... og endnu et tæppe er født...


  Der er igen ved at gå længe imellem mine indlæg her på bloggen, men sådan er det når man har travlt:) Jeg har endelig fået ryddet op i min stofsamling (igen igen) samt fået lagt det fint på hylderne. Og hvis man kiggere nærmere efter er det hele selvfølgelig lagt op i farver, så godt som muligt:) Anden række, er det nyeste der er kommet til på hylderne, nemlig alle mine nyeste køb; alt jerseystoffet. Hvor jeg glæder mig til at tiden er til det, så jeg igen kan få syet lidt til trolden min:) 



   I travlheden er jeg blevet færdig med patchworktæppe som er en bestilling og der er 2 bestillinger på vej igennem symaskinen, men lige nu er jeg strengt opdaget min første case jeg skal sammen med min gruppe, aflevere på torsdag og fremlægge fredag, online.. spændende:)  Kryds fingre derude:)



Alle mine tæpper kan ses inde i min blogshop (tryk på den store sommerfugl, øverst i højre side), der har jeg stadig 2 til salg:)


onsdag den 8. august 2012

Yeehaaa jeg er en glad lille cowboy....

  Jeg har fået en udfordring.. En spørger mig om jeg ikke kan sy vedkommende et sengetæppe med cowboystof og farverne brun, gul og rød og ingen børnestoffer imellem. Det kan jeg da sagtens, tænker jeg, men hvor skal jeg få cowboystoffet fra, det skulle helst ligne cowboystof så meget som muligt. Bum bum, i tænkeboks, så kommer jeg i tanke om (personen som smider meget sjældent ting ud = det er mig) at jeg har da 2-3 par bukser liggende fra manden, som han ikke længere kan passe og de ville passe perfekt i str også da firkanterne skulle op i 20x20 cm (jeg syr normalt i 12x12cm). Super så klare vi også den:) Her er så påbegyndende projekt som er godkendt, nu mangler jeg bare sy alle firkanterne sammen... Det skal nok blive godt.. Og jeg er blevet spurgt om jeg ikke også kan lave noget i samme stil om en puf og evt sengetøj. Rolig nu tænker jeg, en ting af gangen.. hihi... 

  Jeg kommer til at tænke på, mon ikke cowboystoffet ville være alt for varmt at ligge at sove i? Kan man evt få noget som ligner i bomuld? 

torsdag den 14. juni 2012

Elefanter kom marcherende..

  Som mange andre i Blogland, har jeg heller ikke kunnet lade være med at bestille nogle af de skønne elefanter (med hjælp fra Tamra og co.) som lige er kommet ud. Skønne skønne fire farver, jeg er især helt vild med den gule, sådan en flot solgul farve, går da og overvejer om trolden skal have et juniorsæt, men nu må vi se, min plan var nemlig mht det blå at det skulle danne en del af et dyne- samt hovedpudebetræk sammen med et andet ynglings stof...:) 2 i 1.. Det kunne da ikke være bedre. Hurtigt, ved jeg i hvert fald allerede nu, får man erhvervet sig en masse betræk til de små, men selvom de slet ikke har behov for så mange.. hihi.. Så jeg synes det ville være en god løsning, samt jeg ville kunne bruge den anden side til noget andet;)  
  Udover de skønne stykker stof fra Tamra, sendte hun mig også lige noget i form af papir, tusind tak Tamra:) Så skal der laves billeder etc. :) 

Mht elefanternes "nye" udseende, er jeg faktisk blevet positivt overrasket! Jeg synes rigtig godt om den betuttede krop med de store øjne, dog må jeg sige at jeg savner lidt stødtænder og elefantens "tæer", det høre sig lidt til, gør det ikke? Men alt i alt, er de bare super søde:) Jeg håber der "udkommer" andre farver også (jeg er især helt tosset med den grønne udgave - ved godt det ikke var en del af de 70'er elefanter - men efter vi fik muligheden i Blogland til at bestille en eneste gang hos en sød Blogdame, blev jeg altså hurtigt forelsket i dem). 


  Oveni alt elefantræset, er der kommet en bestilling på et tæppe i de dejlige lilla og grønne farver:) Og hvis I har fulgt med i de sidste bare dage på min blog, vil en hurtig bloginde eller gut, hurtigt spotte jeg har fået chancen til at indvie mit nye lilla stof med hvide hjerter :) 

fredag den 1. juni 2012

Lilla/lyserød og grøn = Favorit


  Så blev endnu et tæppe (en stjerne) født. Denne omgang også en bestilling i de dejlige farver (mine ynglings) i målene 80x100 cm med lækkert rosa fleece som bagside.  

Kundens ønske var der skulle indgå lilla og ugler (og selvfølgelig er der lige sneget sig nogle elefanter ind - I know har en big thing for dem for tiden..), hvor jeg så gik ind og forslog om der ikke også skulle indgå andre farver, og det endte så også med, og hvor er resultatet blevet flot (hvis jeg selv skal sige det), overvejer fluks om jeg ikke også skal lave et til mig selv (bare i voksen str - men ting tager tid, så nu må vi se:) )

Se flere af de tæpper jeg har lavet efterhånden, inde på min Blogshop under fanen "patchwork" - tager gerne mod bestillinger:)




  Foruden tæppet, var kundens ønske også et par suttesnorer i lilla. Så det hele matcher til den lille ny, håber moderen bliver glad for det hele:)


Rigtig god weekend derude...!

onsdag den 30. maj 2012

Igen, igen og igen...

  Det er helt vildt så mange tæpper der kommer gennem maskinen de sidste par måneder, og det er skønt. Dette forneden er endnu en bestilling som jeg har fået i dag og er blevet accepteret, så gennem min bedste ven skal det også lige om lidt.. 

Egenlig var ønsket at tæppet kun skulle være i lilla og der skulle være ugler, men da jeg ikke har så mange uglestoffer i pigefarver var der "desværre" også andre farver i stoffet, så jeg forslog denne kombination. Og man kan sige at den lilla farve rigtig kommer igennem med de lyserøde og grønne farver og det var jo det som var formålet...:) 



Det blev det til højre som blev valgt af både kunden og mig:) (I just love Owls :D)

fredag den 18. maj 2012

Pastelguf #2 Andet forsøg

  Igår, viste jeg jer min nye bestilling på en af mine tæpper, men lavet som et juniorsengetæppe i stedet for. Efter nøjere overvejelse (garanteret sovet på det:)), blev kunden enig med sig selv om (nok med lidt indflydelse for mig.. hehe) at der kun skulle være max 3 farver, frem for 5. Og jeg må sige, selvom jeg var positiv overrasket over hvordan det kom til at se ud med første forsøg, er jeg alligevel glad for hun besluttede sig for det, da jeg må sige, dette resultat er jeg meget mere glad for. Nu med farverne: lyserød, grøn/mint og gul. Endnu engang mangler jeg kundens accept til at komme igang med min gode og uundværlig ven: symaskinen... 

  
Det nye resultat: som mangler  kundens accept

Første forsøg:
Som faktisk også blev overraskende godt - det må jeg prøve at lave en anden god gang:)

torsdag den 17. maj 2012

Pastelguf...


 
  Endnu engang har jeg fået æren at få en bestilling på en af mine tæpper, som også denne gang skal være i pastelfarver. Dette skal ikke kun være en af mine sædvanlige tæpper, men et juniorsengetæppe med mellemlag og det hele, og selvfølgelig tager jeg udfordringen op, jeg elsker udfordringer:)
Jeg fik tilsendt et billede af kundens tæppe hvor der var farverne: lilla, lyserød, mint, sart grøn og gul (normalt laver jeg ikke mine tæpper i så mange farvekombinationer, men her synes jeg det fungerer overraskende godt sammen). Nu mangler jeg bare kundens accept så jeg kan komme igang med min gode ven: symaskinen.

Hvad synes I om mit valg?

søndag den 15. januar 2012

Fletterier..

  Efter to ugers flet, er jeg endelig blevet færdig med min bestilling på to wrapperpunge. Det første gang jeg laver dem i en større str (normalt laver jeg dem i 10x15 cm). Denne er næsten det dobbelte.. Jeg lavede dem ud af de plastik poser som jeg viste frem sidste gang.. Fine er de blevet, og den sidste gik lidt nemmere end den første jeg lavede... Men er resultatet af de to.. Håber modtagerne tager godt imod dem..:) 


mandag den 2. januar 2012

For fuld omdrejninger...

... Med lidt mere ro på lillemandens tænder, er der igen blevet lidt tid og overskud til ar være lidt kreativ. Jeg fik af min mor en stak poser fra en forretning, som ønsker at jeg skal to wrapper punge til dem. Og de skal være lidt større end hvad jeg plejer at lave dem, det synes jeg kun lyder spændende. 


Der er blevet tegnet og klippet en masse stykker til at flette pungene af. 

Jeg må indrømme at jeg fortrakker at flette i gavepapir med tape frem for plastik. Synes det glider lidt nemmere og jeg kan ikke folde stykkerne som man kan med papiret, derfor tager det lidt længere tid. Men hyggeligt er det:)

Jeg har også fundet en masse ting frem på kreabordet så det flyder helt vildt i øjeblikket. 

Jeg skal nemlig igang med scrapbook. Jeg kunne godt tænke mig at lave en bog hvor Oliver bliver fulgt fra da han bliver født til nu. 
Egentlig havde jeg valgt mig en mindre bog, men så så jeg hvor mange billeder jeg havde fremkaldt mig og jeg opgraderede til 30x30 i stedet for.. 


Fortsættelse følger...

tirsdag den 13. december 2011

Jeg ugler herhjemme...

... Så fik jeg syet endnu en uglepude herhjemme, denne er til en bestilling, håber modtageren bliver glad for den:) Synes at man ikke kan andet end at blive glad for den flotte grønne farve:)



Amio At rejse er at leve Bagværk Barnedåb Barsel Beretning Bestilling Billedredigeringsprogram Birds Blog Award Blogdesign Bloggen Blogland Blogleg Blogrod Blogudfordring Butik Buzzador Bytte Bøger Børneliv Børneværelse Carpe Diem Change Away Cowboy Dagpleje Darlings Decotape Deer Det mystiske univers DIY Drømme Dymo Elefanter kom marcherende Elefantitis Elephant Love F for Får Fairy Familie Familien Fascination Flagranke Flet Forandring Forår Forårsrengøring Foto Fra start Fremtid Fund Færdige projekter der bare ligger Fødselsdag Får Gammel kending Gaver Genbrug. Barndom Give Away Giveaway Gravid Graziela Grønne fingre Hagesmække Hangtags Haven Hjemmefødsel Hjælp Hobby Hospital Hue Hus Husflid hvaderpåmenuen Hygge Hynde Hækle Højstol Ideer Instagram Japan Jersey Jul Julegaver Juleskibet Julesysler Juletravlhed Juniorsengetæppe Kill your darlings Kluns Knorrbouillon Kommode Krearummet Kreationer Kuffert Kylle Krylle Kyllinger Køkken Layout lillebror Loppefund Luftballon Lys lægebesøg Mad Makeover Mig Mobile Mormor sysler Mumi Nisser Nr 2 Oliver Om mig Oprydning Opskrifter Ord Overgangen barn til dreng Overlocker Overlocker vs Coverlocker Pakker Papir/tapet Pastelfarver Patchwork Perfektionisme Post Post DK Postmanden Prinsen kom til verden Produktion Pude Puf Punge Pyntekasser På stoffer Påske Rejsen over vandet Rensdyr Retro Retro slange Ræv Scrapbook Selvforkælelse Seng sengetøj Shopbiks Shopping Sjov Skråbånd Slyngevugge Smølfeamork Smølfer Snart 9 mdr gået Sne Sommer Spraymaling Status Stof Stofbutik Stofpakker til salg Stofsamling Stofønske Studio Suttekæde Suttesnorer Sygdom Sættekasse Så er bønderne kommet til storbyen Tanker Tapetsere Tigerdyret Trendsales Troldens værelse Troldeungen Træning Tyske katte Tænder Tæppe Tøjdyr Uddannelse Udfordring Uglepuder Ugler Uheldig USA Veet Velkommen indenfor Vi venter på storken Voksensengetæppe Vuggestue Værnepligten Webbutik Webshop Word Cloud Ynglings Ønske Øen